Billedserien blev første gang bragt i Billed Bladet i 1943. Fødslen finder sted i et hjem i København samme år og er foreviget af fotograf Inga Aistrup. I 1943 blev retten til smertelindring grundigt debatteret i Tidsskrift for Jordemødre.
Tilstedeværelse af læge og retten til smertelindring ved fødslen er to emner, der bliver indgående diskuteret i Tidsskrift for Jordemødre i 1943. Flere sygekasser havde – efter stærkt pres gennem flere år fra jordemødre — åbnet mulighed for, at fødende kvinder kunne få bedøvelse på kassernes regning. Bedøvelsen, der blev givet i form af kloroform på maske, krævede tilstedeværelse af en læge.
Kvinder i bestyrelserne Sygekasserne blev ledet af bestyrelser valgt på generalforsamlinger. Trods forsøg på at få valgt kvinder ind i bestyrelserne lykkedes det kun i ringe grad. Jordemødre forsøgt at opildne deres kunder — kvinderne — til at møde op ved generalforsamlingerne og gøre deres mening gældende til fordel for deres medsøstre. ”Men vi bliver nidstirret, som kunne man være en forbryderske og tillader man sig at have en mening, skal den straks stemmes ned”, skrev jordemoder Karen Rasmussen i TFJ den 15.8.1943.
Sygekasserne ydede blandt andet hjælp til ’barselomsorg’, der omfattede fødselshjælp og barselpleje derefter. I 1943 havde kasserne 2,7 millioner medlemmer. Man måtte ikke modtage ydelser fra kasserne, hvis man havde en indtægt over ca. 5.000 kr. I 1942 blev der ydet økonomisk hjælp ved 64.700 fødsler. Ved hver tredje fødsel blev der ydet lægehjælp. På landsplan blev hvert femte barn i gennemsnit født på hospital eller klinik. I hovedstaden var tallet noget højre, her blev kun hvert andet barn født hjemme.