En fødeafdeling uden retningslinjer

På fødeafdelingen på Landssygehuset i Thorshavn findes der ikke nedskrevne kliniske retningslinjer, og det påvirker den kliniske beslutningsproces. Men hvordan træffer jordemødre og læger så beslutninger i den kliniske hverdag? Det har to jordemoderstuderende undersøgt.

Flyet rystede og kastede os frem og tilbage i flysæderne. Udenfor så vi kun tåge. Vi holdt hinanden i hånden med svedige håndflader. Var det nu også den rigtige beslutning at tage til Færøerne?

Det var netop beslutningstagning, som vi på Færøerne ønskede at undersøge i vores valgfri del.

Vi har gennem vores kliniske uddannelse erfaret, at kliniske retningslinjer anvendes meget i beslutningsprocessen på de danske fødesteder. Vi har begge oplevet at være ambivalente i forhold til tilstedeværelsen – og brugen – af kliniske retningslinjer i beslutningsprocessen. På den ene side tænkte vi, at kliniske retningslinjer netop var med til at sikre evidens i behandlingen. På den anden side overvejede vi, om bagsiden af retningslinjernes ”generalisering” netop ville kunne resultere i, at der blev taget mindre hensyn til den enkelte kvindes individualitet.

Vi tilførte derfor vores overvejelser nye perspektiver ved at tage til Landssygehuset i Thorshavn, hvor der netop arbejdes uden nedskrevne kliniske retningslinjer. I vores kvalitative studie anvendte vi bl.a. viden fra de fire komponenter i den kliniske beslutningsproces: hensynstagen til såvel menneskets fysiologi, klinisk erfaring, evidensbaseret viden, forståelse for den enkelte samt etiske overvejelser (1).

Fordele og ulemper ved retningslinjer
Fødestuens vægge var beklædt med grå klinker. Den orange farve på Sechers bord mindede os om et villatelt fra 1970’erne. Oldschool men funktionelt. Der blev truffet masser af beslutninger i forløbene, og vi nedskrev vores observationer på livet løs. Lægen blev kaldt. Ind ad døren kom han. Hjemmefra og i civilt tøj. Hvordan påvirkede han beslutningsprocessen?

I vores feltstudie indgik semi-strukturerede interviews, uformelle samtaler (2) samt observationer (3). Efter at have analyseret materialet kom vi frem til såvel positive som negative faktorer, som påvirkede beslutningsprocessen. Vi kunne ud fra vores ophold konkludere, at der trods fravær af nedskrevne kliniske retningslinjer blev truffet sufficiente kliniske beslutninger jf. de fire komponenter (4). Dog så vi, at beslutningsprocessen også netop blev påvirket af det faktum, at der ikke var nedskrevne kliniske retningslinjer (4). Af positiv indvirkning på den kliniske beslutningsproces så vi øget selvstændighed til at holde sin viden ajour, øget selvstændig kritisk tænkning, øget kollegial sparring jordemødrene imellem samt en tendens til at bibeholde fødslerne normale længst muligt (4). Af mere negativ indvirkning på beslutningsprocessen så vi vanskeligheder med at sikre et tilstrækkeligt evidensbaseret fagligt niveau herunder implementering af ny viden på afdelingen, samt påvirkning fra ydre faktorer såsom fagpersonens egen mening og lavt normeret vagtberedskab (4).

Intet endegyldigt svar
Flyturen hjem var rolig. Selvom vi hverken ledte efter eller fandt et endegyldigt svar på vores problemformulering, så har det været en enorm faglig og personlig berigelse at udforske vores fag fra nye vinkler. Vi har skabt fokus på den kliniske beslutningsproces samt brugen af kliniske retningslinjer for såvel os selv, personalet på fødegangen i Thorshavn samt jer læsere. Hermed har vi forhåbentligt skabt grobund for faglig refleksion og diskussion. Tak til alle dem på Færøerne, som deltog i vores projekt.

Referenceliste:

  1. Wulff H, Gøtzsche P. Rationel Klinik. 5. udgave. Kbh. Munksgaard Danmark, 2006. Side 209-215.
  2. Kvale S, Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. Side 45 + 136.
  3. Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker. 5. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2005. Side 111-112.
  4. Meisner J, Søndergaard T. Afrapportering valgfri del.