Næsten alle vores husdyr og en lang række andre dyrearter spiser moderkagen, når de har født. Hvorfor det forholder sig sådan, bliver løbende diskuteret blandt fagfolk – uden at der er fundet en entydig forklaring. En teori går på, at moderdyret har brug for den næring, der findes i moderkagen – for eksempel jern. Denne teori udfordres af, at nogle dyr, for eksempel musen, kun spiser sin egen moderkage,- det handler altså ikke bare om at få næring uanset, hvor den kommer fra. Forsøg viser, at en hunmus, der lige har født, instinktivt vil afvise at indtage andre end sin egen moderkage. Det går heller ikke at servere et matchende stykke kød eller væv for koen, når hun lige har kælvet. Det er egen moderkage, der dur – ellers ingen kød tak. Det er ikke sådan, at koen savner efterbyrden, hvis den bliver fjernet lige efter fødslen. Hun vil ikke lede efter den eller på anden måde give udryk for, at der mangler noget.
Når moderdyret kun har interesse i at spise sin egen moderkage, kan det hænge sammen med, at hun bliver ”præget” af den, at den indeholder komponenter, der stimulerer hendes omsorgsadfærd.
Endnu en teori handler om, at moderkagen muligvis er fyldt med antistoffer, som moderdyret har brug for. Man ved, at moderkagen kan indeholde virus. Dette udnyttede man tidligere ved at fodre unge søer med moderkagen fra ældre søer. De unge søer fik dermed en smitte, som de selv dannede antistoffer imod. I dag er denne praksis erstattet af vaccine.
Det er også en mulighed, at moderkagen simpelthen bliver slubret med, når moderen slikker ungen eller ungerne lige efter fødslen. Endnu en forklaring, som mange hælder til, handler om, at moderdyret simpelthen gør rent efter sig, så lugten fra moderkagen ikke lokker rovdyr til, der kan true afkommet.
– Der er fortsat stor diskussion om, hvorfor vores husdyr og andre dyr spiser moderkagen – og vi har fortsat ikke en præcis forklaring ud over, at det er et instinkt hos dyrene, fortæller Mette Schmidt, dyrlæge og lektor ved Institut for Veterinær Reproduktion og Obstetrik på Københavns Universitet.
Om dette instinkt også fandtes i urmennesket, er der ikke viden om. Andre primater som fx aber spiser deres moderkage, men om nutidens nybagte mødre med fordel kan efterligne dyrenes adfærd, tvivler Mette Schmidt og andre forskere på.
– Min viden er jo ikke på det humane område. Men vi har diskuteret her på instituttet, om det vil have en værdi for mennesket at indtage placenta, og vi finder ikke, at det har nogen gavnlig effekt. Der er nok heller ikke nogen sundhedsmæssig grund til at fraråde det bortset fra, at man skal være opmærksom på, at placenta kan blive kontamineret under fødslen, og derfor ligesom al anden animalsk fødemiddel kan opformere bakterier, siger Mette Schmidt.
Den danske dyrlæge bakkes op af amerikanske forskere, der også tvivler på, at moderkagen bibringer vigtig ernæring til moderen. Dog vil forskerne ikke helt afvise, at moderkagen kan indeholde komponenter, der kan dæmpe tilstande som fødselsdepression. Men det er kun i teorien, da der ikke er gennemført studier på mennesker, hvor dette er undersøgt.