Siden jordemodervæsnet fuldt ud blev lagt over i offentligt regi i 1974, har døgnvagten været en vagtform, som arbejdsgiverne kan bruge i vagtskemaet.
I 1975 var der både i overenskomsten for sygehusansatte jordemødre og i overenskomsten for centerjordemødre mulighed for at planlægge med døgnvagter. Betalingen var den samme som i dag: 14 timer for vagt fra bolig og 20 timer for vagt fra vagtværelse. 8 timers tilkald betragtedes som betalt heri, og tilkald ud over 8 timer gav overarbejdsbetaling. Dog fremgik det dengang, at rådighedstimerne (de 6 af de 14) skulle afspadseres.
I en af bemærkning fra arbejdsgiverne til 1975-overenskomstens bestemmelse om døgnvagt fremgik det, at:
”.… jordemoderarbejdet med svangerskabsundersøgelser, barselstilsyn m.v. Bør udføres inden for normaltjenesten, hvorimod arbejdet med fødselsbetjeningen og andet akut arbejde ofte mest hensigtsmæssigt vil kunne tilrettelægges som en kombination af normaltjeneste og rådighedstjeneste, herunder døgnvagter.”
Arbejdsgiverne skriver videre:
”I rådighedstjeneste, herunder døgnvagter, bør den vagthavende jordemoder som hovedregel reserveres til det akutte arbejde, medens andet arbejde bør udføres af jordemødre, der er planlagt normaltjeneste.”
Døgnvagter er til akut arbejde
Det blev altså fra arbejdsgiverside forudsat, at døgnvagter kun skulle bruges til akutarbejde med fødselsbetjening. Arbejdsgiverne præciserede desuden, at såfremt det effektive arbejde i løbet af et kvartal i gennemsnit oversteg 12 timer pr. Døgnvagt, ”bør rådighedstjenesten kombineres med eller afløses af normaltjeneste”.
Anbefalingen af et gennemsnitligt tilkald på ikke over 12 timer var sandsynligvis alene en oplysning om, hvornår vagtformen var rentabel i forhold til et alternativ med normalvagter, og ikke udtryk for arbejdsmiljømæssige overvejelser eller anbefalinger.
I 1980 kom en hviletids- og fridøgnsbekendtgørelse, og med hjemmel i denne bekendtgørelse, indgik bl.a. Jordemoderforeningen en hviletidsaftale, hvor man nu opererede med to typer døgnvagter: en mere eller en mindre belastende døgnvagt. Denne sondring havde betydning for, om man måtte planlægge med vagter direkte i forlængelse af døgnvagter. Hvorvidt vagten var mere eller mindre belastende afhang af, hvor mange timer tilkaldene i gennemsnit udgjorde, opgjort over et kvartal. For at være mindre belastende skulle gennemsnittet af tilkald være på mindre end 13 timer og mindst 4 timer i perioden fra kl. 23-07 skulle være opkaldsfri. Sondringen mellem mere eller mindre belastende vagter og de begrænsninger i vagtplanlægningen, der fulgte heraf, var klart et arbejdsmiljømæssigt tiltag. Der skulle sikres hviletid – efter døgnvagten!
Til gengæld var der ikke længere en bemærkning til overenskomsten fra Amtsrådsforeningens side om, hvad døgnvagten arbejdsmæssigt kun burde bruges til – altså en slags sikring af forholdene i døgnvagten!
Ny hviletidsaftale stiller ikke krav om hvile
Hviletidsaftalen var gældende helt frem til 2002, hvor Sundhedskartellet indgik en ny hviletidsaftale på Amtsrådsforeningens område. Hviletidsaftalen fra 2002 forlod begreberne ’mere eller mindre belastende døgnvagter’ og stiller nu i stedet krav om, at man skal kunne få 11 timers sammenhængende hvile i døgnvagten, hvis der planlægges en vagt i direkte forlængelse af døgnvagten. Der er derimod ikke i hviletidsaftalen fra 2002 – som er godkendt af Arbejdstilsynet – lagt nogen begrænsninger ind i anvendelsen af døgnvagter, og der er ikke et krav om, at der generelt skal være 11 (eller 8) timers hviletid i det døgn, hvor der er en døgnvagt.
Det er ikke kun Sundhedskartellets hviletidsaftale, som ikke stiller krav om hvil i døgnvagten. Heller ikke lovgivningen, i form af bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn, som senest er ændret i 2002, regulerer forholdene i rådighedsvagter – herunder døgnvagter – eller stiller krav om hvile i lange rådigheds-/døgnvagter.
Arbejde med fødsler kræver nærhed og koncentration
I sagen fra Vestsjællands Amt er der da heller ikke tale om, at Arbejdstilsynet påtaler døgnvagtsformen som sådan, eller den manglende sikkerhed for hvil i døgnvagts-døgnet. Tilsynet påtaler derimod det dårlige psykiske arbejdsmiljø, som opstår, når man skal imødekomme kravene i jordemoderarbejdet om bl.a. Opmærksomhed, omsorg, omhyggelighed og koncentration, samtidig med at man er tilkaldt i mange timer i træk eller er tilkaldt i alle tre skift. Det mener Arbejdstilsynet giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Spørgsmålet er, om arbejdsgiverne med denne afgørelse fra Arbejdstilsynet i stedet for kun at holde øje med det gennemsnitlig opkald – som primært er en økonomisk vurdering, når det gælder døgnvagter – skal vende tilbage til den tidligere anbefaling fra Amtsrådsforeningen om også at kontrollere anvendelsen af døgnvagterne. Dette kan fx gøres ved at reservere døgnvagterne til det akutte fødselsarbejde og så derudover se på, om man ikke i højere grad kan sikre 11 – eller i det mindste 8 – timers hvile i vagten. Det ville være med til at sikre, at jordemødrene kan løse deres opgaver med opmærksomhed, omsorg, omhyggelighed og koncentration, når de er tilkaldt. Med andre ord: Døgnvagterne bør bruges med omtanke, så de ikke skader arbejdsmiljøet.