Arbejdstilsynet satte i sommeren 2005 spot på jordemødrenes døgnvagter i Vestsjællands Amt. Lange eller mange og gentagne kald i døgnvagterne er for hård en psykisk belastning, mente tilsynet, der pålagde fødeafdelingerne at organisere arbejdet anderledes.
Sagen er nu afsluttet, efter at ledelsen i Kirurgisk Center, som fødeafdelingerne hører under, har taget initiativ til en omlægning af vagterne på de to fødesteder. Det betyder, at døgnvagterne afskaffes, mens antallet af faste vagter til gengæld forøges.
På Holbæk Sygehus betyder det, at antallet af faste vagter øges fra en til to i aften- og nattevagterne. Den 13 timers rådighedsvagt fra 18.30 til 7.30, som hele tiden har figureret på vagtskemaet, bibeholdes. Rådighedsvagten har kald hjemmefra.
Omlægningen har udløst et behov for yderligere 5,4 jordemoderstillinger. Opnormeringen kommer ikke til at betyde, at der bliver flere jordemoderhænder til rådighed, men suges op i omorganiseringen.
På trods af ihærdig søgen efter flere kolleger, har det ikke været muligt at besætte alle stillingerne. Derfor har det endnu ikke været muligt fuldt ud at gennemføre den omorganisering, som Arbejdstilsynet godkendte som kur mod de belastende psykiske arbejdsvilkår.
– Arbejdstilsynet anerkender, at vi har et rekrutteringsproblem, men har godkendt vores løsningsforslag og har i princippet lukket sagen, siger chefjordemoder Anne Fabricius. Hun er glad for løsningen, som falder på plads, når de ledige stillinger bliver besat. Hun synes, at det har været spændende at få belyst problemerne af folk udefra. Chefjordemoderen lægger ikke skjul på, at hun er glad for, at døgnvagten bliver afskaffet.
– Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om døgnvagten er tidssvarende, nu hvor afdelingerne er så store, og hvor der næsten altid er travlt. Driftsmæssigt og arbejdsmiljømæssigt er det mest hensigtsmæssigt at have faste vagter. Det er lidt eksklusivt og gammeldags, at have medarbejdere i en vagtform, man ikke regner med at skulle bruge, siger Anne Fabricius.
De travle nætter
Jordemoder Signe Dueholm er tillidsrepræsentant for jordemødrene på Holbæk Sygehus. Hun glæder sig til, at tingene falder på plads. Det har været en turbulent periode med megen frustration for kollegerne, fordi det har taget så lang tid. Men Signe Dueholm er ærgerlig over, at der ikke bliver flere jordemoderhænder til rådighed i det ny vagtskema.
– Vi bliver stadig kun tre jordemødre til rådighed hele døgnet. Jeg havde ønsket mig, at vi holdt fast i døgnvagten, men fik et ekstra vagtlag. Det ville gøre, at døgnvagten ikke blev så belastet, siger Signe Dueholm. Hun er imidlertid tilfreds med, at valget ikke faldt på det første forslag fra ledelsen, der gik ud på at afskaffe al form for rådighedsvagt. I den aktuelle løsning indgår der stadig en 13-timers rådighedsvagt.
– Jeg kan ikke se andet end, at det ville blive dyrere udelukkende at benytte sig af faste vagter. Den løsning vi er nået frem til, har den fordel, at man ikke skal være alene på gangen i nattevagterne. Når vi bliver to faste nattevagter, vil vi også få mulighed for at dele nætterne i de tilfælde, hvor der kun er een fødende, siger Signe Dueholm, men tilføjer, at det nok kommer til at høre til sjældenhederne.
Statistikken over hvor ofte døgnvagten bliver kaldt om natten på Holbæk Sygehus, taler sit tydelige sprog. I to ud af tre vagter måtte døgnvagten træde til i perioden mellem 23 og 07. Chefjordemoder Anne Fabricius erkender, at døgnvagten har været meget brugt om natten.
– Vi har travlt døgnet rundt – også om natten. Om dagen har vi en afdelingsjordemoder (stillingen er pt. vakant, red.), som kan hjælpe til med at få tingene til at hænge sammen, overlappe osv. Hun er der ikke om natten, siger Anne Fabricius.