Det var umagen værd

Den 17. juni 1999 var første gang, jordemødre nedlagde arbejdet i forbindelse med en overenskomstforhandling siden centerordningens indførelse i 1973. Fem fødesteder var udset til at strejke for kravet om mere i løn og kompensation for arbejde i aften- og nattetimerne. Kun på fire fødesteder nåede strejken at blive sat i værk, nemlig på Hillerød, Gentofte, Herning og Viborg. På det femte sted, hvor der var varslet strejke, nåede man aldrig at blive færdig med forhandling om nødberedskabet, før der lå et udkast til et overenskomstforlig.SammenholdAnne-Marie Langhans var tillidsrepræsentant på Amtssygehuset i Gentofte. Hun ser tilbage på strejken med blandede følelser.

– Vores krav var værd at kæmpe for, og strejken viste, at vi kan stå sammen, fortæller den tidligere tillidsrepræsentant, der i dag er afdelingsjordemoder på Regionssygehuset i Hillerød.

Men det var bestemt ikke kun nemt at lede en strejke på fødestedet i den nordlige udkant af København, husker Anne-Marie Langhans. Jordemødrene var den eneste gruppe på sygehusområdet, der var i konflikt på det tidspunkt, da blandt andet sygeplejerskerne allerede havde afsluttet deres forhandlinger om en ny overenskomst. Det gjorde, at jordemødrene stod alene og uden erfaringer fra tidligere strejker at læne sig op ad. Helt konkret husker tillidsrepræsentanten, hvor lidt jordemødrene fyldte på Christiansborg Slotsplads, da de forsøgte at råbe politikerne op om deres krav.

– Det er en styrke, at vi denne gang er sammen med de andre organisationer i Sundhedskartellet — det giver mere vægt bag vores krav. Og så er det godt for sammenholdet i jordemodergruppen, at alle fødesteder er udtaget til konflikt. Det gør, at vi kan løfte i flok, siger Anne-Marie Langhans.Svær forberedelseForberedelsen af strejken i 1999 var problematisk på flere måder.

– Jeg følte mig ikke særlig godt rustet til at forhandle nødberedskabet og i det hele taget til at lede strejken. Jordemoderforeningen havde ingen erfaringer at trække på, vi stod alene med strejken, og så tror jeg, at det kom helt bag på os, at strejken kom til at vare så længe. Det gik ud over jordemødrenes ferie, da strejken faldt lige i ferieperioden. Mange af de ting tror jeg, at man er bedre forberedt på i dag, siger Anne-Marie Langhans.

Alligevel husker hun, at der var en fælles forståelse for, hvilke funktioner, der skulle strejkes på.

– Vi lukkede konsultationerne og havde kun åbent for akutte henvendelser, for eksempel når en kvinde mærkede mindre liv, og det synes jeg, at vi var gode til at stå sammen om, siger hun.

Jordemoderforeningen har forsøgt at tage ved lære af strejken i 1999 og informerer tillidsrepræsentanter både mundtligt og skriftlig om udarbejdelse af nødberedskab, kommunikation mv. Alle øvrige medlemmer vil desuden blive orienteret blandt andet ved udsendelse af en konflikt- ABC i uge 10. amk