Hvornår redder jordemødre liv? Det kan man mene, at vi gør, når vi reagerer på en dårlig hjertelyd, når vi formår at stoppe en stor blødning, og når vi med håndgreb forløser et stort barn, der har kilet skuldrene fast.
Men vi redder også liv, når vi arbejder sundhedsfremmende og forebyggende i løbet af graviditeten. Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde er bare ikke på samme måde en her og nuoplevelse (hverken for os, parrene eller de pengebevilligende politikere). Derfor er det ofte netop dette ikke-akutte arbejde, som risikerer at blive nedprioriteret, når der skal afsættes ressourcer. Det sker både i akutte situationer, i sparerunder og når der i dagligdagen er mangel på personale på den ene eller anden vis.
Samtidig er der forsket i delelementer af konsultationsarbejdet – for eksempel fødselsforberedelsen, den udvendige undersøgelse og ikke mindst effekten af kontinuitet. Men samlet set ved vi måske ikke nok om effekten af det, der foregår i konsultationen. Det er ikke der, vi står med de stærkeste, forskningsfunderede argumenter, og det gør nok sit til, at det bliver lettere at nedprioritere arbejdet.
Det er jo heller ikke altid kun ledelse og politikere, der nedprioriterer konsultationsarbejdet. Der er også jordemoderkolleger, som helst er fri for konsultationerne. Skyldes det, at vi har organiseret dette arbejde, så det er svært selv for jordemødrene at se værdien af det?
Dertil kommer, at mange gravide ser ultralydsscanningen som højdepunktet i løbet af deres graviditet. Når jeg har oplevet en højtplaceret politiker siger ’de der damer som vi så i graviditeten, som bare snakkede’ om jordemødrene i hans kones graviditet, og ’det var da sjovere at blive scannet’ så har vi altså en opgave med at tydeliggøre, det vi kan og gør i jordemoderkonsultationen!
Derfor skal der forskes mere i konsultationsarbejdet og siden udvikles ude på afdelingerne, så jordemoderkonsultationen er relevant anno 2024. Og ikke mindst skal der sikres tid til opgaven, så vi ikke undlader vigtige spørgsmål til den gravide, fordi vi ved, vi ikke har tid til at følge op.
Jeg tror, at vi alle som jordemødre ved, hvor og hvornår vi gør en forskel. Det er, når vi når ind til mennesker, der er i en udviklingsproces, som vi kan støtte og guide i. Det kræver tid og kontinuitet – det der nogle gange er svært at opnå.
Læs mere om det i dette blads tema.