I alt 600 jordemødre, sundhedsplejersker m.fl. deltog i temadage i København eller Århus arrangeret af Jordemoderforeningen i samarbejde med Libero. Temaet var ‘Stress, graviditet og det lille barn’, og oplægsholder var Margareta Broden, psykolog, terapeut,forsker og forfatter. Margareta Broden er tilknyttet Viktoriagården i Malmö, hvor hun har opbygget en behandlingsmodel, der fokuserer på at styrke samspillet mellem forældrene og barnet i graviditeten, og i spædbarns- og småbarnsalderen. Målet er at forebygge problemer senere ilivet.
Vi ved, at moderens følelsesmæssige tilstand i graviditeten påvirker barnet allerede i fostertilstanden.Det sker gennem et øget cortisolniveau, der bland tandet skaber forandringer i blodcirkulationen og i barnets system til stressregulering. Vi ved også, at moderens følelsesmæssige tilstand kan føre til graviditetskomplikationer. Eksempelvis kan stress føre til et forringet immunforsvar hos moderen, hvilket øger risikoen for præeklampsi og for tidlig fødsel. Stressniveauet hos fosteret kan fastsættes gennem måling af hastigheden i blodgennemstrømning i fosterarterier og ved biokemiske og endokrinologiske undersøgelser af celler fra fostervand. Stressniveauet hos det lille barn kan undersøges på en hårprøve, hvor cortisolniveauet fastsættes.Stress og angst hos moderen under graviditeten kan have mange og forskellige langtidseffekter på barnets udvikling og på senere udvikling af psykisk sygdom. Der er forskel på, hvor påvirkeligt barnet er for mors stress, angst og andre følelsesmæssige udsving afhængigt af den genetiske sårbarhed, og hvornår i graviditeten påvirkningen sker. De alvorligste påvirkninger sker tidigt i graviditeten og kan føre til skizofreni hos barnet i meget svære tilfælde. Påvirkninger, der fører til andre udviklingsmæssige og følelsemæssige forstyrerlser såsom ADHD, sker senere i graviditeten.
Men hvor meget stress skal der til, før det risikerer at påvirke barnet?
– Det ved vi ikke præcist, men vi ved, at det sårbare barn kan påvirkes af selv lave grader af stress, sagde Margareta Broden. Meget kan dog repareres ved tæt tilknytning, fysisk og psykisk, mellem mor og barn efterfødslen.
Der er en sammenhæng mellem stress i graviditeten og udvikling af depression efter fødslen. Også derfor er det i følge Broden vigtigt, at oplevet stress bliver taget alvorligt. Ud over aflastning arbejdsmæssigt og privat kanyoga, massage, afspænning og andre terapiformer måske afhjælpe stress.
– Det er vigtigt, at vi sætter os for at undersøge, om det, at mor dyrker fx yoga, ændrer den mekanisme, hvor stress prænatalt påvirker fosteret.
– Området skal udvikles, så der findes metoder, som hjælpermoderen og på samme tid påvirkerbarnet postivt.