– Det handler om at få kontrol over krybdyrhjernen, der fortæller dig, at du skal flygte fra smerten. I skal øve jer på at reagere bevidst og aktivt i stedet for instinktivt på jeres krops signaler, forklarer kursusleder Anja Bay.
Hun står overfor et nyt hold gravide, der har betalt et par tusinde kroner for at gå til fødselsforberedelsen hos ’Smertefri Fødsel’ – ligesom mere end 3.000 andre danske kvinder før dem.
– Derfor gælder det om at øge bevidstheden om, hvornår du er afspændt, og hvornår du er spændt i musklerne, og at træne dig selv op i at lade én muskel være spændt, imens alle andre er afspændt. Det som vi kalder kombinationsafspænding, fortsætter hun.
Anja Bay viser, hvordan man kan træne sin krop, så det til sidst sidder på rygraden.
– Det kræver øvelse, øvelse, øvelse. Men en god afspændingsteknik eliminerer noget af fødselssmerten, lover hun, inden hun introducerer den lette laboro-vejrtrækning og en kontrolleret form for presseteknik oppefra og ned, som også kræver tilvænning.
– Det tager tre uger med daglige øvelser at opøve den lette vejrtrækning, men når I har lært teknikken, vil den give jer en følelse af, at I er oven på vesmerten i udvidelsesfasen, ikke i den, forklarer Anja Bay og påpeger, at laboro-vejrtrækningen også er god, fordi den foregår adskilt fra fundus og dermed ikke forstyrrer livmoderens arbejde.
Fra Herrens mark til Anja Bay-metoden
Den 39-årige cand.mag., kursusejer og grundlægger af sin egen varemærkeregistrerede fødselsmetode, taler helt i øjenhøjde med de gravide kursister, hvoraf 85 procent er førstegangsfødende, 15 procent flergangsfødende og hovedparten veluddannede kvinder som hun selv.
Alle er formentlig klar over, at Anja Bay ikke er jordemoder, men det ændrer ikke ved, at hendes koncept for fødselsforberedelse har vundet stærkt fodfæste på markedet de seneste år. Måske også fordi Anja Bay bruger sin personlige fødselshistorie i markedsføringen af det, hun kalder en lav-praktisk no-nonsens teknik.
Anja Bay har altså været der selv, som man siger, hvilket blandt andet fremgår af hendes beretning fra fødsel nummer et på Hvidovre Hospital, 2006, hentet på www.smertefrifoedsel. dk:
”Jeg havde en pragmatisk indstilling til tingene om, at en fødsel da vitterlig ikke var noget at lave så meget ståhej omkring, barnet kom vel ud før eller siden? Da jeg så kom til selve fødslen, var jeg på herrens mark. Det gik op for mig, at den fødselsforberedelse, jeg havde gået til, ikke battede en meter. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle slappe af, og de dybe vejrtrækninger under veerne var mildest talt som at få rykket neglene af én for én. Selvom fødslen var helt normal på papiret, følte jeg mig bagefter både chokeret, kørt over (og bakket hen over igen). Jeg havde ikke lyst til nogensinde at føde mere, men året efter var jeg så gravid igen. Jeg vil ikke sige, at jeg seriøst overvejede et selvvalgt kejsersnit, men jeg undersøgte meget nøje epiduralens velsignelser og forbandelser.”
Anja Bay konkluderede, at forbandelserne muligvis var større end velsignelserne ved den kemiske smertelindring, der ikke kun slog smerterne ned, men også kroppens naturlige hormonproduktion.
”Men hvad så? Jeg var temmelig angst ved udsigten til endnu en fødsel, og kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle stille op for at gøre den til en god oplevelse. Så var det, jeg stødte på en række russiske teknikker, der lovede en fødsel uden smerte. Jeg studerede Pierre Vellays arbejde i ét væk og lavede mit eget træningsprogram.”
Fødsel nummer to foregik også på Hvidovre, men blev en fuldstændig anderledes oplevelse, ligesom hendes tredje fødsel sidste år i hjemmet på Frederiksberg også blev en ren juhuoplevelse:
”I stedet for at føle smerte, oplevede jeg at kunne arbejde aktivt med min krop under hele fødslen. ’Hvorfor kender ingen til de her ekstremt effektive fødeteknikker? Det skal alle da vide,’ tænkte jeg.”
Et andet fokus
I starten stod Anja Bay selv for al undervisningen, men siden 2010 har jordemoder Camilla Darre også været ’fast mand på holdet.’ I dag er det hende, der tager sig af undervisningen i Århus, Ålborg, Odense og Svendborg, imens Anja Bay koncentrerer sig om København, og en tredje tager sig af kursisterne i Herning.
For Camilla Darre handler det helt overordnet om et opgør med en negativ fødekultur, som hun mener, har bredt sig blandt danske kvinder.
– Snakken blandt gravide handler ofte om alt det, der kan gå galt, og det man er bange for. Ikke om det, man konkret kan gøre for at få en god fødselsoplevelse, siger hun og uddyber:
– Danske kvinder tænker desværre meget negativt om fødselsarbejdet, og min ambition er at få fokus vendt. At få dem til at tro på, at de rent faktisk selv kan gøre noget, og at kroppen er et fantastisk redskab.
Netop den tilgang tiltaler tilsyneladende en bestemt type kvinder. Dem som Camilla Darre kalder hjerne-kontrol-kvinder. – De kommer til os, fordi de ønsker konkrete redskaber, så de kan forberede sig på fødslen både kropsligt og mentalt. De er forberedt på, at det bliver hårdt arbejde, og de er klar til at tage ansvar, oplever Camilla Darre.
Da 97 procent af kursisterne melder tilbage efter fødslen, ved hun, at langt de fleste har følt sig i stand til at håndtere smerterne undervejs.
– De har ikke følt sig forpinte og mentalt sat ud af spillet. De har været til stede og haft en positiv fødselsoplevelse, mens 1 ud af 12 melder om, at de rent faktisk har haft et smertefrit forløb, siger hun og mener, at det alt andet lige bør være nemmere for jordemødrene at have med kvinder at gøre, der har en mestringsstrategi og selv er i arbejdstøjet, fremfor kvinder, der er uforberedte og angste for fødslen.