Det etiske dilemma: Skal masker og afstand have stor plads efter Covid-19?

I den seneste tid har afstand, mundbind, forklæder og andre værnemidler fyldt ekstra meget i jordemødrenes arbejde. Nogen mener, at værnemidlerne og afstanden skaber for svære vilkår for trygheden og omsorgen og dermed også for fødslen. Andre mener omvendt, at trygheden og omsorgen – for både jordemødre og de fødende – er betinget af god hygiejne i form af både værnemidler, indretning og afstand. Tidsskrift for Jordemødre har spurgt en jordemoder og en hygiejnesygeplejerske, om vi fortsat konsekvent skal bruge værnemidler og holde afstand i tiden efter Covid-19.

JA, afhængigt af situationen, mener Hanne Hvingelby tidligere næstformand for Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker og medforfatter af Nationale Infektionhygiejniske Retningslinjer.

– Så længe vi ikke har en vaccine mod Covid-19, og så længe epidemien stadig er tilstede i vores samfund, så skal vi lægge et ekstra lag af foranstaltninger ind ud fra et forsigtighedsprincip. Vi kan undgå direkte ansigt-til-ansigt kontakt, holde afstand eller sidde forskudt ved samtaler. Ved risiko for stænk og sprøjt, fx under selve fødslen, skal man beskytte sine slimhinder ved at bruge maske, beskyttelsesbriller eller visir. Det er der ikke noget nyt i. Det har man skullet siden slut 80’erne, hvor de procedurerelaterede forholdsregler blev indført i forbindelse med HIV-epidemien. Men det betyder ikke, at man nødvendigvis skal bruge værnemidler, når man berører kvindens mave eller den tørre hud. Det er hele tiden en afvejning.

Kan jordemødre ikke vurdere fra kvinde til kvinde, om værnemidlerne er nødvendige?

– Vi er mindre optaget af, hvad den enkelte måtte ‘fejle’ eller bære med sig til fordel for, at vi altid generelt tager nogle forholdsregler, som kan beskytte den næste patient og os selv mod smitte. Og smitte spredes ofte via kontakt. Derfor er det håndhygiejne, uniformshygiejne og rengøring af udstyr og inventar, der er vigtigst – også efter Covid-19. På den måde er ansvaret også mindre på patienten og mere på procedurerne. Og dermed er der mindre risiko for stigmatisering af den enkelte, hvilket ofte har været ulempen fx ved det store fokus på MRSA og for årtier tilbage på HIV.

Hvad kan jordemødre lære af den her Corona-krise?

– Mit indtryk er, at jordemødre er uddannet ind i en forståelse af, at de har at gøre med noget, der er sundt og naturligt. Men Covid- 19 har i den grad ført til et sammenstød mellem sygdoms- og sundhedsopfattelser. Så selv det, som man anser for at være raskt og sundt, er nu blevet udfordret. Så det handler om at indarbejde infektionsforebyggende rutiner i omgangen med de fødende. Så vil hygiejnen og værnemidlerne fylde mindre og ikke stå i vejen for god patientkontakt og behandling. Man kan ikke regne med, at folk ikke kan smitte med noget, bare fordi de er sunde raske.

Maratonløberen kan smitte med sygdom. De fødende, der er præsymptomatiske, kan måske også smitte. Den store udfordring er så at få omsorgen og hygiejnen til at harmonere med hinanden, så hygiejnen ikke kommer til at fylde det hele. Man skal altid beskytte sig selv og den næste patient, men det må ikke gå ud over den patient, man har nu.

Skal vi fremover røre den fødende mindre?

– Håndtryk og kropsberøring er ikke farligt. Man kan udføre håndhygiejne bagefter. For de fleste ting smitter faktisk via hænderne. Det er det, man rører ved, der udgør den største smittefare. Der har i virkeligheden været for meget fokus på masker, visir og værnemidler. Hvis man ikke piller sig i ansigtet, minimerer man rigtig meget smitte.

En fødsel kræver omsorg og tryghed. Er det så ikke forståeligt, at man slækker lidt på afstandskrav og værnemidler?

– Vil du gerne være kvinde nummer to, der føder bagefter? Man har et ansvar for sig selv, den fødende og de næste patienter. Det er vigtigt at have en infektionsforbyggende forståelse i alt det, jordemødre gør. Det gælder også i indretningen. Vi ser nye tendenser, hvor fx fødestuer helst skal ligne hjemmet mest muligt. Men det må ikke betyde, at man går på kompromis med patientsikkerheden ved fx at introducere polstrede møbler eller puder, som ikke kan rengøres mellem patienterne. Vi skal naturligvis ikke bare have plast og stål, men gennem dialog kan vi finde løsninger, som både tilgodeser infektionshygiejne og dermed patientsikkerhed, og det at rummene ikke fremstår kolde og kliniske. Et eksempel på dette er de interaktive fødestuer.

Men man føder vel ikke af god hygiejne, men af tryghed og omsorg. Hvorfor så alt den fokus på sprit, masker og kitler?

– Tryghed er vigtigt, men man vil gerne have et sundt og raskt barn, og man ønsker ikke at få en infektion – uanset hvor banal det måtte være – med sig hjem efter et hospitalsophold. Alle infektioner, alvorlige og mindre alvorlige, skal minimeres ved at infektionsforebyggelse tænkes ind i alle de valg, vi foretager os.

NEJ, mener Birgitte Halkjær Storgaard formand for brugerorganisationen Forældre og Fødsel og jordemoder på fødegangen i Thisted, Aalborg Universitetshospital.

– I et fag, der er så fysisk, hvor berøring er en så naturlig del af arbejdet, der skal vi fremover være tætte på hinanden – uden at gemme os bag en masse værnemidler. Det betyder meget for samarbejdet og tilliden, at vi kan hilse på hinanden, når man mødes uden at opfatte kvinden som smittebærer, eller at vi ikke frygter at massere en lænd, når kvinden er i den aller mest pressede del af fødslen. Så det skal vi tilbage til. Det er en naturlig del af den jordemoderfaglige omsorg.

Men kan man ikke være jordemoder uden alt den her fysiske kontakt?

– Vi skal gerne kunne give hinanden hånden uden være bange for det. Det er en nonverbal måde at fortælle hinanden, at man indgår et samarbejde, og man har en forpligtelse over for hinanden. Vi skal huske, hvem vi er her for. Selvfølgelig har vi også et ansvar for ikke bære smitte ind i familierne og mellem familierne. Men vi skal tilbage til at turde være i familiens hjem under en hjemmefødsel og at kunne give hinanden et kram efter fødslen. Det er en god måde at sige: „Vi var sammen om det, du er så stærk. Husk det altid.“ Det er en kropslighed, der hører sammen med jordemoderfaget.

Jeg tror ikke, at lægerne på samme måder krammer deres patienter. Hvorfor hører det her med nærheden og kropsligheden særligt til i jordemoderfaget?

– En fødsel er et intenst forløb. Som fødende kvinde har man måske skøjtet på kanten af det, man troede, man kunne klare. Men man har med hjælp fra sin partner og jordemoder formået ikke at falde ud over kanten. Vi er med hele vejen, og vi gør det sammen. Når man er så tæt sammen helt ude i det eksistentielle rum, så kan man også være tæt sammen i det kropslige rum og give hinanden et kram. Nogle fødende kvinder har ikke brug for fysisk omsorg, men bare tilstedeværelse af en jordemoder. Men ofte er jordemoderen meget fysisk og rører, mærker og undersøger kvinden uden på og også indeni. Så et knus er ikke specielt grænseoverskridende i min verden.

Mange mener, at vi kan lære meget af Corona-krisen. Er der slet ikke områder, vi kan lære af og tænke mere i afstand og værnemidler?

– Jo afstand til besøgende. Det giver ro til tilknytning og ammeetablering. Og så har vi lært noget om en effektiv måde at afbryde smitteveje. Men kunsten er at holde hovedet koldt – og hjertet varmt. Hvornår er der tale om en reel frygt, og hvornår er den irrationel? Var det fx rimeligt at suspendere retten til jordemoderbistand ved fødsel i hjemmet, før der var kapacitetsproblemer? Var det rimeligt at betragte familiernes hjem som større smittekilder end hospitalet?

Hvad er vigtigst i jordemoderfaget: trygheden og omsorgen eller hygiejnen og afstanden?

– Det er det føste. Uden tvivl. Det er det, man føder af. Det er det, børnene overlever på. Det gør de selvfølgelig også af, at man har en vis hygiejne. Det er en naturlig forlængelse af omsorgen. Men tryghed og omsorg er afgørende for, at kvinder kan føde.

Er hygiejne og afstand ikke netop tryghed og omsorg – både for de gravide og for jordemoderen?

– Jo, helt sikkert. Men man må spørge sig selv, hvornår værnemidler og afstand bliver en irrationel frygt fremfor omsorg. Jeg har erfaret, at påbud mod følge af en privat jordemoder til en fødsel på et hospital ved en kvinde med angst for fødslen har medført, at kvinden i stedet fik planlagt kejsersnit. Her medførte afstand og hygiejne ikke en bedre omsorg for kvinden. Er det rimeligt?

Risikerer jordemødre ikke at gå på kompromis med hygiejne og sikkerhed, hvis de ikke bruger værnemidlerne tilstrækkeligt?

– Måske. Personligt er jeg ikke bange, men vi har alle forskellige grænser. Jeg er ikke bange for at smide masken – heller ikke nu. For tryghed og omsorg er vigtigst, hvis vi skal have hele familier igennem – uanset om der er Corona eller ej. Jeg vasker og spritter selvfølgelig af og holder god hygiejne familierne imellem, ligesom håndtrykket lige nu er parkeret. Men ellers er der ingen forskel for mig. Det må bero på den enkelte jordemoders faglige skøn og kvindens individuelle behov.

Personlige værnemidler Handsker, engangsplastforklæde, engangsovertrækskittel, maske, beskyttelsesbriller og visir anvendes for at beskytte:
  • Arbejdsdragten mod forurening
  • Huden mod forurening
  • Ansigtet mod stænk og sprøjt
  • Sundhedspersonalet mod smitte og videregivelse af smitte
Kilde: Statens Serum Institut og Arbejdstilsynet Hanne Hvingelby, hygiejnesygeplejerske Birgitte Halkjær Storgaard, jordemoder og formand for Forældre og Fødsel