Pernille Steen Pedersen forsker i stress ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS og har besøgt en række fødeafdelinger i forbindelse med sin forskning:
– Jeg har talt med mange jordemødre, der har utrolig svært ved at gå på kompromis med deres faglige stolthed. Situationen kan for eksempel opstå, hvis der er rigtig travlt på afdelingen, og jordemoderen ikke synes, at hun kan gøre sit arbejde godt nok. Så kan hun begynde at føle faglig skam og bebrejde sig selv, at hun ikke er god nok til sit arbejde, fortæller Pernille Steen Pedersen.
Hun har interviewet sygemeldte, medarbejdere som er vendt tilbage til jobbet efter en stresssygemelding og ledere til sygemeldte, og følelsen af faglig skam går igen.
– Skamfølelse kan opstå, når vi tror, at andre synes dårligt om os. Følelsen kan føre til stress, det er blandt andet skamfølelse, der gør det så svært for mange at sige fra, og derfor kommer de til at arbejde mere, end de kan klare, fortæller Pernille Steen Pedersen.
| Pernille Steen Pedersen Uddannet i statskundskab, ph.d. Arbejdede ti år i Beskæftigelsesministeriet med indsatser mod sygefravær. Her bemærkede hun, at der blev brugt flere og flere penge på stressindsatser, samtidig med at antallet af sygemeldte steg og steg. Forfatter til bogen ’Slip stress ud af skammekrogen’, som er på vej til at udkomme i 8. oplag. Pernille Steen Pedersen værktøjer kan hentes gratis på siden ’Viden på tværs’ vpt.dk |
– Når en jordemoder skammer sig over sin egen indsats, vil hun ofte begynde at trække sig fra kollegerne og fællesskabet. Hun synes, det er pinligt, at hun er usikker på sig selv. Men da skam jo netop er en relationel følelse, kan hun ikke løse problemet selv. Løsningen på problemet skal findes i arbejdsfællesskabet. Arbejdsfællesskabet er kernen i det psykiske arbejdsmiljø, siger Pernille Steen Pedersen.
Vi skal tale om de situationer, hvor vi ikke slog til
Stressforskeren mener, at skam er en vigtig og overset faktor i forbindelse med stress, og derfor virker mange af vores tiltag mod stress ikke. Når en medarbejder bliver stresset, vil kolleger typisk tilbyde at tage nogle af hendes opgaver, eller lederen vil foreslå hende at gå ned i tid. Men hvis medarbejderen lider af skamfølelse, vil følelsen af utilstrækkelighed og skam bare blive endnu stærkere af kollegernes og lederens form for ’hjælp’. Derfor skal der sættes anderledes ind for at undgå stresssygemeldinger, mener Pernille Steen Pedersen.
Hun har udviklet en række enkle metoder som medarbejdere og ledere kan bruge sammen for at forebygge stress forårsaget af blandt andet skam. Hun mener, at vi først og fremmest skal være gode til at kommunikere med hinanden, men forudsætningen er selvfølgelig, at vi har tid til at tale sammen.
– Hele sundhedsvæsenet er belastet af nedskæringer, og der er rigtig mange stressede medarbejdere. Men det er interessant, hvor stor forskel der er på afdelingerne. Jeg har besøgt flere fødeafdelinger, hvor arbejdspresset var lige stort og normeringerne lige dårlige, men nogle steder var de meget stressede og andre slet ikke så hårdt ramt. Det afgørende er, om ledelse og medarbejdere prioriterer at sætte tid af til at pleje relationerne med hinanden, siger stressforskeren.
Hun peger på vigtigheden af at spise frokost sammen og debriefing i tilfælde af svære fødsler.
– Vi skal have skabt et miljø, hvor vi taler om det, der er svært, og hvor det bliver legalt og menneskeligt at fejle. På personalemøder kan det også være en idé at sætte fokus på de dilemmaer, jordemødrene har stået med i den foregående periode i stedet for at tale om ’månedens gode fødsel’. Vi skal kunne tale om de situationer, hvor vi følte, at vi ikke slog til, siger hun.
Som eksempel nævner hun en jordemoder, der gerne ville bruge en time på at hjælpe en nybagt mor med at etablere en god kontakt med sit barn og få gang med amningen, men i stuen ved siden af skulle hun samtidig hjælpe en fødende.
– Vi skal have den slags dilemmaer og overvejelser frem i lyset. Vi skal turde spørge: Hvad gjorde du, hvilke valg tog du? Det er vigtigt at drøfte opgaveløsningen, og samtidig skal vi kunne rumme, at vi har forskellige reaktionsmønstre. De opgaver, der er en stor belastning for den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden. Derfor reagerer vi forskelligt og har forskellige behov for hjælp. I pressede situationer vil nogle jordemødre gerne have, at lederen hjælper dem med at prioritere mellem opgaverne, mens andre helst vil have lov at foretage prioritereringerne selv, men sætter pris på, at lederen lytter til dem og anerkender, at de knokler, siger Pernille Steen Pedersen.
Hun opfordrer også både kolleger og ledere og medarbejdere til små uformelle samtaler i dagligdagen, hvor udfordringer bliver vendt.
– Det er vigtigt, at vi ikke bare siger ’pyt’ til hinanden eller ’ih, hvor er det hårdt for dig’. Vi skal i stedet virkelig lytte til hinanden og spørge ind til hinandens følelser og oplevelser af arbejdsforholdene, mener forskeren.
Jeg tænkte på Mads & Monopolet
På hjemmesiden Viden på tværs ligger en række gratis redskaber, som Pernille Steen Pedersen har udviklet, og som kan anvendes på afdelingerne til for eksempel personalemøder eller i forbindelse med APV. Redskaberne kan være med til at få medarbejdernes forskellige behov og ønsker om hjælp mere frem i lyset og herved forebygge stress.
Et af værktøjerne er dialogkort om fire emner: anerkendelse, kollegaskab, ledelse og moralske konflikter. På kortene står udsagn som ’Mine kolleger skal først og fremmest lytte, når jeg lufter mine frustrationer’ eller ’Mine kolleger skal komme med et løsningsforslag’ eller ’Mine kolleger skal give mig plads til at finde en løsning (holde sig væk)’.
Kortene er afprøvet på over 200 medarbejdere og ledere, og 98 procent sagde bagefter, at de havde fået inspiration til dialoger om, hvordan de bedre kan støtte hinanden.
– Da jeg udviklede dialogkortene, havde jeg faktisk radioprogrammet Mads & Monopolet i baghovedet. I programmet bliver to til tre personer præsenteret for et dilemma i et andet menneskes liv, og det er tankevækkende at høre, hvor forskellige løsninger de kommer med på problemet. Min forskning punkterer også den gamle myte om, at man skal behandle andre, som man selv vil behandles. Forskningen viser tværtimod, at vi ikke som udgangspunkt kan regne med, at andre helst vil behandles som os selv. Nogle jordemødre bliver glade for et verbalt skulderklap fra chefen, når hun har allermest travlt, mens andre bliver smask-irriterede og bare vil have lov at koncentrere sig om opgaverne i fred, siger Pernille Steen Pedersen.
– Men vi er jo ikke tankelæsere, så vi skal bruge tid på at finde ud af, hvordan hver enkelt jordemoder gerne vil støttes af kolleger og ledelse i pressede situationer. For vi kommer ikke uden om, at vi er nødt til at gå på kompromis i det danske sundhedsvæsen og derved risikerer faglig skam. Arbejdsfællesskabet er kernen i det gode arbejdsmiljø, og derfor har medarbejdere og ledere et fælles ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er også nødvendigt med en forventningsafstemning – hvor meget pleje og omsorg skal der være? Ved at stille og svare på nogle af de spørgsmål kan vi sammen mindske antallet af stresssygemeldinger, mener Pernille Steen Pedersen.