Når vi taler sammen – reelt taler sammen – er vi ofte to eller i en mindre gruppe. Samtalen giver mulighed for at spørge ind, uddybe og få reaktioner direkte på det, man siger.
Når samtalen flyttes fra en reel samtale til posts på sociale medier – så kommunikerer man med mange. Mennesker, der har hver deres forforståelse og dermed hver deres måde at læse budskabet på. Grundlæggende helt som ved enhver anden samtale, men muligheden for at spørge ind og uddybe bliver mindre – og muligheden for at få reaktioner bliver til gengæld mangedoblet. Og det, som var et svar til én, kan blive tolket og drevet i en helt anden retning end tilsigtet.
Og så er der noget med det skrevne sprog – det kan tolkes og responderes hårdt på, uden at det egentlig reelt var intentionen.
SoMe har ufatteligt med muligheder, men giver også risiko for misforståelser, tolkninger og i sidste ende resignation, fordi kommunikationen bliver for svær, hård og ikke-konstruktiv.
Jeg er ikke den forperson, der er mest aktiv på SoMe – for jeg holder så utroligt meget af samtaler. Samtaler hvor nye perspektiver bliver præsenteret og uddybet. Interaktioner, hvor begge parter giver og tager. Men som forperson er det ikke altid muligt at krybe uden om SoMe. Senest har der været meget diskussion på de sociale medier i forbindelse med autorisation og kvinders rettigheder.
Nu har jeg jo et talerør her og derfor har jeg lyst til at slå fast, hvad jeg mener:
- Jeg mener, at vi som jordemødre altid skal arbejde inden for vores autorisation med de rettigheder og forpligtigelser, det giver.
- Jeg mener, at vi skal passe på hjemmefødslerne, være tydelige i visitationen, opbygge gensidig tillid mellem kvinden/parret og jordemoderen. Det kræver tid i graviditeten at opbygge en sådan gensidig tillid. Det er min oplevelse, at langt, langt de fleste jordemødre – offentligt ansatte og privatpraktiserende – gør deres yderste for at møde de enkelte gravide og fødende med de individuelle behov og ønsker, de måtte have.
- Jeg mener, at svangreomsorgen er blevet mere og mere medikaliseret, der er stort fokus på risiko, og vi – som jordemødre og læger – formår ikke altid at tage udgangspunkt i den enkeltes udfordringer og potentiale.
- Jeg mener, at vi skal respektere og lære af brugernes oplevelser. Vi kan som sundhedsprofessionelle mene, at vi har informeret på et objektivt niveau, men vi må i sidste ende være ydmyg overfor, hvad den gravide har oplevet.
- Jeg mener, at vi alle sammen skal bidrage til samarbejdet omkring alle fødende både som privatpraktiserende og som jordemødre ansat på offentlige fødesteder.
Alt dette må man gerne være uenig med mig i. Ræk ud, så byder jeg hellere end gerne på en kop kaffe og en samtale, hvor vi reelt er nysgerrige på hinandens perspektiver, kan spørge ind og lytte. Alt det, man gør i en reel samtale, men alt for lidt på SoMe.