I denne artikel fortæller Sara Kindberg om, hvad man i GynZone særligt fokuserer på for tiden:
1
Smertelindring: For ikke så længe siden, fandt man ud af, at en spray, som mange af os har brugt længe, går ind og opløser suturmateriale. Så smertelindring er noget, vi undersøger kontinuerligt. For det er så vigtigt og helt uacceptabelt, hvis en kvinde føler store smerter under en suturering.Jeg arbejder altid med et mål om 98% og gerne 100% smertefrihed. Jeg tror, at vi skal være bedre til at kombinere de forskellige smertelindringsmuligheder. Så det fx er mere normalt at kombinere en pudendusblokade med gel og lattergas. NSAID-præparater kan man også vælge at give kvinden, når hun alligevel skal have lidt at spise, for det virker ødemdæmpende.
2
Opheling: Vi kan se, at nogle af de kvinder, som har oplevet stort blodtab, simpelthen heler dårligere, fordi de formentlig er i underskud af nogle komponenter i deres blod. Man heler også dårligere, hvis der er for meget suturmateriale. Derudover er kvindernes ernæringsstatus selvfølgelig vigtig. Hvis man lever af toastbrød og McDonalds, heler man simpelthen dårligere. Derfor er det godt at vejlede dem i at indtage en sund og nærende kost i barselsperioden. Jeg kunne også godt drømme om, at man engang kunne udvikle en lim, der kan lime muskler sammen. Men der er så meget forarbejde og etik omkring udvikling af sådanne præparater, når det skal bruges på mennesker, så det er en langsommelig proces.
3
Episiotomi: Det er noget af det, vi især kommer til at fokusere mere på i fremtiden tværfagligt. For uanset teknikken, så er der bare øget risiko for suturskred, infektion og smerter. Og det er tit på dag fem, at vi ser problemet med suturskred, så her hjælper det ikke, at vi tilser bristningen, når vi skal tage PKU på barnet. Der bliver formentlig samlet en skandinavisk tænketank, hvor vi tværfagligt skal kigge på, hvordan man kan få bristninger fra en episiotomi til at hele på niveau med sædvanlige bristninger. Indtil nu har man på forskellige fødesteder snakket om, om man kan bruge PICO-plastre, om man skal give antibiotikaprofylakse, eller anbefale et mere restriktivt ’sengeleje’ i dagene efter fødslen.
4
Kendthed: Det er imponerende, at kendthed mellem jordemoderen og den fødende kan måles i mellemkødet. Men det kan det. Her viser forskning simpelthen, at kvinder der føder med en jordemoder, de kender, har mindre risiko for store bristninger. Det kan blandt andet skyldes, at hele den oxytocin-frisættende arbejdsmetode florerer bedre mellem mennesker, der kender hinanden. Det giver en anden tryghed og fødselsmekanisme.
5
Tværfaglighed: Vi skal udnytte hinandens specialer og være gode til at sparre med hinanden i respekt for kvinden. På den måde bliver vi også dygtigere. Så vi skal fx læne os op ad den viden, som urogynækologerne har, om gener fra fødsler senere i et kvindeliv. Vi skal benytte viden fra dem, som har kirurgisk kompetence. Og vi skal gøre brug af den viden, som de sygeplejersker, der er stærke inden for smertelindring i barselsperioden, har.