Må jeg fortsætte med min høfebermedicin, nu jeg er gravid? Har jeg skadet mit ufødte barn, hvis jeg har taget hovedpinepiller i en periode? Kan jeg tage min sædvanlige migrænemedicin, når jeg er gravid?
Hvis du sidder i jordemoderkonsultation, oplever du garanteret jævnligt gravide med spørgsmål om alt fra receptpligtig medicin til håndkøbs- og naturmedicin. Og det med god grund, for cirka 70 % af danske gravide får et eller flere lægemidler i løbet af deres graviditet.
Som oftest konsulterer de deres jordemoder eller egen læge med spørgsmål om medicin. Ofte besvares deres spørgsmål her, men ellers kan læger og jordemødre henvise de gravide og ammende til at kontakte den gratis telefonrådgivningstjeneste TrygMor under Bispebjerg Hospital for yderligere rådgivning.
Her er Jon Andersen daglig leder. Han er også ledende overlæge på Klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg Hospital og professor ved Københavns Universitet, og ifølge ham er det ofte de samme typer medicin, de får spørgsmål om på rådgivningslinjen:
»Ældre mennesker får af og til 20-30 forskellige præparater, og der er kombinationen meget vigtig. Når det gælder yngre kvinder, er der mange, der får lægemidler, men de får ikke så mange forskellige. Derfor er behandlingen blandt gravide og ammende typisk ikke så kompleks – flertallet af dem får behandling for migræne, høfeber, smerter, antidepressiv medicin mod angst og andre mentale lidelser og antibiotika,« fortæller han.
Unødigt bekymrede gravide
Ifølge Jon Andersen ringer mange af de gravide og ammende til TrygMor, fordi de er bekymrede for deres medicinindtag. Og ofte er det en unødig bekymring, vurderer han. ↓ Som oftest konsulterer de deres jordemoder eller egen læge med spørgsmål om medicin. Ofte besvares deres spørgsmål her, men ellers kan læger og jordemødre henvise de gravide og ammende til at kontakte den gratis telefonrådgivningstjeneste TrygMor under Bispebjerg Hospital for yderligere rådgivning.
»Man skal selvfølgelig kun give relevant behandling til gravide patienter, men der er altså også en del gravide medicinbrugere, der slet ikke behøver være så bekymrede. En graviditet varer jo som bekendt cirka 9 måneder, og det er lang tid og gå og bekymre sig, om noget som vi måske kan rådgive om, så de bliver trygge ved at tage den medicin, de har brug for.«
Hans rådgivning er som regel klar, når han har en urolig kvinde i røret:
»Der er ikke mange tilstande, man slet ikke kan behandle medicinsk på gravide eller ammende. Man skal bare vælge den rigtige behandling. Man skal tænke sig om, og så plejer der at være alternativer at finde, hvis de ikke bør fortsætte på deres nuværende behandling. Det er de alternativer, vi forsøger at hjælpe kvinderne med at finde frem til.«
I en konkrete situation, hvor fx en gravid kvinde med migræneanfald ringer til TrygMor, betyder det, at Jon Andersen og hans kolleger først og fremmest spørger ind til kvindens tilstand, samt nuværende og tidligere medicin, så de kan give individuel rådgivning.
»Hvis en kvinde ringer og fortæller, at hun får Rizatriptan for migræne, så tænker jeg, at det ikke er førstevalget, så jeg spørger ind til, hvad hun har fået tidligere. Hvordan virkede det? Var der bivirkninger? Og hvordan virker Rizatriptan for hende i dag? Hvis førstevalget har givet hende uhensigtsmæssige bivirkninger tidligere, skal hun jo ikke have det. Og måske er Rizatriptan det rigtige til hende. Men hvis hun er gravid og bare er havnet på præparatet mere eller mindre tilfældigt, så skal vi have en snak om det. For så var der måske noget andet, vi skulle prøve i stedet. Vi finder frem til det lægemiddel, som vi har mest erfaring med og som giver færreste mulige bivirkninger. Typisk er det ikke det nyeste præparat, fordi de ikke er så grundigt undersøgt endnu. Herefter går vi videre til det lægemiddel, der har næstfærrest risici for fosteret, hvis tilstanden er behandlingskrævende, og hun af en eller anden grund ikke kan tage vores førstevalg.«
Jon Andersen forklarer, at TrygMor aldrig vurderer på indikationen.
»Vi vejleder i medicinmulighederne indenfor det, som egen læge har stillet diagnose på.«
Berøringsangst
Faktisk startede TrygMor med det formål at minimere risikoen for underbehandling blandt gravide og ammende. Der er blandt andet en norsk undersøgelse fra 2010 (Perception of risk regarding the use of medications and other exposures during pregnancy), som har afdækket, at en del medicinbrugere stopper dele af eller hele deres behandling uden at drøfte det med en læge, når de bliver gravide.
Og netop medicinstop uden faglig grund er en ’klassisk case’ på TrygMor, fortæller Jon Andersen:
»Vi oplever ofte kvinder, der tager astmamedicin, og så bliver bekymrede for, at medicinen har skadet deres barn, når de opdager, at de er gravide. Så søger de på nettet, spørger veninder eller deres mor, som siger at lægemidler er dårlige i graviditeten. Eller også ringer de og fortæller, at de har været ved egen læge, som har sagt, at det nok er bedst, de stopper med deres medicinbrug på grund af graviditeten.«
Ifølge ham det en udfordring, at mange praktiserende læger ikke er trygge ved kombinationen graviditet og lægemidler:
»Der er helt klart en berøringsangst. Jeg oplever, at en del læger er bange for at initiere og fortsætte medicinsk behandling på gravide. Det er min fornemmelse, at lægerne er dårlige til at risikovurdere, når det kommer til graviditet og medicin. Det bakkes også op af et studie, hvor man har spurgt danske læger, om et givent lægemiddel var farligt for gravide. Det var ikke nemt for dem at vurdere. Og hvis man er usikker, er det nemt at anbefale at stoppe. Det er jo ikke et problem, hvis den gravide ikke behøver behandlingen. Men hvis hun gør, skal hun jo ikke stoppe. Her kan vi på TrygMor hjælpe med at finde et alternativ, hvis den eksisterende behandling er uhensigtsmæssig for gravide – hvilket den ofte faktisk ikke er. I forhold til de mange, der ringer til os om astmamedicin, kan vi fx meget tydeligt sige: Al astmabehandling skal fortsætte og nogle gange endda intensiveres under graviditet. Man følger samme guideline ved gravide og ikkegravide, hvad angår astma. Nogle præparater er mere hensigtsmæssige end andre, men vigtigst er, at den gravide er velbehandlet.«
Forskningsgenerator
Da TrygMor blev etableret, var det ikke en målsætning, at rådgivningen skulle generere emner til ny forskning, men det var meget hurtigt det, der faktisk skete.
»Jeg har forsket i lægemidler blandt risikopatienter som fx gravide og ammende i mange år, og som forsker sad man altså lidt fjernt fra virkeligheden i et elfenbenstårn. Det betød, at da vi åbnede TrygMor, opdagede vi, at det vi havde forsket i hidtil, ikke så meget var det, der rent faktisk var efterspørgsel efter at vide blandt patienterne. Og omvendt; hvis en borger ringede og spurgte, om høfebermedicin og graviditet i 2018, så kunne vi ikke svare! Helt lavpraktisk gjorde vi derfor ret hurtigt det, at vi lavede en liste over, hvilken medicin de kvinder, der ringede ind til TrygMor, tog. Så etablerede vi forskning, så vi året efter kunne svare på de mest hyppige spørgsmål. På den måde genererede TrygMor simpelthen kliniknær forskning, som kunne publiceres i gode tidsskrifter, fordi der virkelig manglede forskning på området. Det gav mig utroligt meget som læge, for hvordan skal man vide, hvad der er vigtigt for patienterne, hvis man er langt væk fra dem som forsker? Og samtidig har TrygMor virkelig givet noget tilbage til afdelingen, der finansierer den.«
Netop i forhold til finansiering ville Jon Andersen ønske, at TrygMor var en national rådgivningstjeneste med bevilling fra finansloven ligesom fx Giftlinjen. For som det er nu, er Tryg- Mor principielt kun et tilbud til Region Hovedstadens gravide og ammende. Men som Jon Andersen siger:
»Vi yder sundhedsfaglig rådgivning med journaliseringspligt. Så vi beder om et CPR-nummer – men først til sidst i samtalen. Det er jo ikke det første, man spørger om, hvis folk ringer og er bekymrede for deres foster. Hvis folk ikke vil give os deres CPR-nummer, eller vi kan se, at de bor i en anden region, så kommer vi altså ikke efter dem. Og vi afviser ingen.«
Fakta om TrygMor
Rådgivningstelefonen TrygMor åbnede i 2017. Trygmor har åbent to dage om ugen og havde cirka 700 henvendelser i 2022. Trygmor hører under og er finansieret af Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Alt fra rusmidler til kosttilskud
TrygMor rådgiver flest om receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedicin. Enkelte henvender sig med spørgsmål om rusmidler, som TrygMor også kan rådgive om, men det er ikke mange.
Derudover henvender mange sig om kosttilskud, fortæller Jon Andersen:
»Via TrygMor er jeg virkelig blevet klogere på, hvor mange der tager kosttilskud. De ser det som sundt og ufarligt. Og nogle har den logik er, at når lidt er sundt, må meget være meget sundt. Men hvis de tager otte forskellige tilskud, og der er A-vitamin i flere af dem, får de altså en uhensigtsmæssig mængde. På samme måde skal du måske ikke tage 10.000 procent af den anbefalede dosis C-vitamin, hvis du er gravid. Normalt siger vi, at det tisser man jo bare ud, men med fostre ved vi det faktisk ikke helt. Så hvis en kvinde ringer med spørgsmål om ét kostskud, er jeg begyndt altid at spørge, om de også tager andre.«
En anden ting, Jon Andersen har observeret er, at ikke alle gravide får startet op på de anbefalede vitamintilskud tidligt nok:
»Når vi alligevel har en gravid i røret, spørger vi altid: ’Tager du de vitaminer, Sundhedsstyrelsen anbefaler?’ Der fanger vi en del. Man kommer jo ikke til jordemoder så tidligt, som man gjorde engang. Så hvis man ikke selv er skarp på at sætte sig ind i, at man faktisk bør tage folinsyre, så kan der gå længe, inden man får begyndt. Mange har styr på jern og D-vitamin, men slet ikke alle, så det gennemgår vi altid.«
Bliv klogere
Jon Andersen anbefaler følgende bog og hjemmesider, hvis du af og til støder på tvivlstilfælde i dine samtaler med gravide og ammende:
1. Hale’s Medications & Mothers’ Milk, 2023, Springer Publishing: Virkelig god og grundig gennemgang af de fleste lægemidler i ammeperioden. Den kommer med konkrete anbefalinger og råd om, hvad man som forælder eller sundhedsperson skal observere det diende barn for. Er på engelsk og udkommer hvert andet år.
2. www.embryotox.de. Tysk hjemmeside udgivet af det gode hold på Charité hospitalet i Berlin, der rådgiver gravide og ammende i hele Tyskland. Meget konkrete og kliniske råd. Er kun på tysk, men Google kan hjælpe dig med at oversætte. Kan suppleres med den efterhånden ældre bog Drugs During Pregnancy and Lactation, Academic Press.
3. www.janusinfo.se. Svensk hjemmeside, der kommer med konkrete og kliniske råd vedrørende lægemidler i graviditeten og ammeperioden.