Den moderne distriktsjordemoder

Et to-årigt projekt ved Aalborg jordemodercenter skal vise, om det gavner jordemødres arbejdsmiljø at droppe de faste vagter til fordel for længere perioder, hvor jordemoderen skal stå til rådighed. Den alternative organisering forventes også at give mere kontinuitet og kendthed for kvinderne, men må ikke koste mere end den vanlige svangreomsorg og fødselshjælp i amtet.

Fødsler er uforudsigelige. Man ved aldrig, hvornår de starter og hvornår de slutter. Alle jordemødre kender yderpunkterne, hvor man det ene døgn farer rundt og passer tre fødende på en gang, til det næste døgn, hvor fødestuerne står tomme og telefonen er helt stille. Alligevel er vagtberedskabet på de fleste fødesteder statisk – uanset travlhed vil der altid være det samme antal jordemødre til rådighed. Og det er ikke hensigtsmæssigt, mener Anne Lundgaard, centerleder ved Aalborg jordemodercenter, der er initiativtager til et projekt, hvor arbejdskraften tilpasser sig arbejdet.

– Hvis man skal tilgodese, at fødsler er uforudsigelige, så må man vende tingene om og tilpasse jordemødrenes arbejdstid – det vil sige, at de skal stå til rådighed i stedet for at være organiseret i skemaer med faste vagter, siger Anne Lundgaard, der i 2000 afsluttede diplomuddannelsen i offentlig ledelse med projektet ‘Den morderne distriktsjordemoder – et fatamorgana eller virkelighed’. I projektet beskriver hun en alternativ organisation af en større specialafdeling, hvor jordemødrene parvis varetager omsorgen for en gruppe kvinder i graviditeten og står til rådighed for den samme gruppe kvinders fødsel. Målet er at sikre kvinderne kendt jordemoder ved fødslen og at højne jordemødrenes arbejdsglæde.

Fra teori til praksis
Anne Lundgaard har siden arbejdet for at gøre teorierne til virkelighed ved Aalborg jordemodercenter, men jordemødrene har ikke stået i kø efter at være med i et forsøgsprojekt.- Vi har i mange år forsøgt at rekruttere jordemødre, der turde gå ind i et projekt. Til sidst måtte vi indse, at enten skulle vi skrotte ideen eller også skulle vi prøve med færrejordemødre og kvinder end oprindeligt planlagt, siger Anne Lundgaard.

Første juni starter projekt ‘Moderne distriktsjordemoder’ ved Aalborg jordemodercenter med to jordemødre. Projektet, der er planlagt til at køre i to år, giver de to jordemødre frie hænder til at organisere deres arbejde, blot de overholder hviletidsbestemmelserne og ikke skruer servicen overfor kvinderne op over det niveau, som amtet i øvrigt tilbyder – bortset fra den fordel som der, muligvis, ligger i, at kvinden er sikret kendt jordemoder ved fødslen. Teamet skal tilsammen varetage 120 gravide og fødende om året – svarende til ca. 10 færre fødsler pr. jordemoder end amtets øvrige jordemødre. Daglige opgørelser over arbejdstid, samtidige fødsler og behov for at bruge amtets øvrige jordemødre, skal danne udgangspunkt for en evaluering af ordningens holdbarhed.

Med-vagt-familie
Jordemoder Marlene Gryesten er en af projektets to jordemødre. Hun var ikke i tvivl om, at det var en ideel arbejdsform for hende, så da hun vendte hjem fra Californien, hvor hun har arbejdet som privatpraktiserende jordemoder med vagt året rundt, slog hun til og meldte sig til projektet.- Vi har valgt at organisere os på den måde, at vi skiftes til at stå til rådighed en uge af gangen. Vi har konsultationsdag om onsdagen og der satser vi på at være der begge to og være fælles om kvinderne. Efter konsultationen skifter vi, så man enten går ind i en vagtfri uge eller starter på en uge med vagt, fortæller Marlene Gryesten, der er alene med to børn.

– Jeg var altid på vagt i Californien, så det er en gave at have fri hver anden uge i denne her ordning, men det kræver selvfølgelig at man kan fortsætte livet, også i vagtugen, og at man har nogen til at passe børnene, siger Marlene Gryesten, der har allieret sig med en med-vagt-famile, der står til rådighed som børnepassere i vagtugen.

Marlene Gryesten ser først og fremmest projektet som en mulighed for at opfylde kvindernes behov for at kende den jordemoder, de skal føde med.

– Vi rammer brugertilfredsheden og jeg er sikker på, at arbejdstilfredsheden kommer i topform, fordi vi får maksimal indflydelse på tilrettelæggelsen af vores arbejde og fordi vi kan tilbyde kendthed, kontinuitet og gøre fødslerne færdige. Vi skal ikke længere forlade en fødsel, fordi vagten er slut, siger Marlene Gryesten.

Mindre arbejde, mere rådighed
For centerleder Anne Lundgaard handler projektet ikke primært om kvindernes oplevelse med at have den samme jordemoder gennem hele forløbet, men om hvordan man forbedrer jordemødres arbejdsmiljø og forøger deres arbejdsglæde. Hvis man skal tilgodese jordemødrenes behov, så skal de fastlåste vagtskemaer løses op, så jordemødrene kun er på arbejde, når der er noget at lave. Resten af tiden skal jordemoderen være på stand by og parat til at rykke ud til fødsel.

– Det er min hypotese, at jordemødrene i en ordning, hvor de kun har rådighedsvagt, kommer til at arbejde halvt så meget som en konventionel jordemoder, men at de til gengæld skal stå til rådighed i dobbelt så meget tid, siger Anne Lundgaard.

Jordemødrene i projektet er beregnet til at have en effektiv arbejdstid på 55 timer om måneden, mens amtets øvrige jordemødre har 148 timer. Beregningerne bygger på, at projektjordemødre hver skal have fem fødsler om måneden á otte timer. Dertil kommer tre timer til hver gravid til konsultationer, opsøgende arbejde hvis kvinden bliver indlagt i graviditeten, fødselsforberedelse og barselbesøg. De gravide, som tilbydes at indgå i projektet, kommer fra et afgrænset geografisk område i Aalborg. Ved visitationen sørger man for, at der bliver en ligelig fordeling mellem første- og flergangsfødende og at terminerne ligger jævnt fordelt. Ellers kan alle gravide, uanset komplikationer, indgå i projektet. Kvinderne vælger om de vil føde på Aalborg sygehus, på fødeklinikken i Hobro eller hjemme.

– Jordemødrene skal have flere valgmuligheder i deres arbejdsliv – en moderne distriktsjordemoderordning, som vi nu prøver af kan måske blive en udvidelse af de muligheder vi har, så jordemoderen kan vælge alt efter, hvor hun er i livet og hvilke ønsker hun har, siger Anne Lundgaard. Ved Aalborg jordemodercenter er der mulighed for at arbejde udelukkende i rådighedsvagter, i en kombination af rådighedsvagter og faste vagter og på det jordemoderledede barselafsnit kombineret med vagter på fødegangen.

<//span>Realistisk med 60 fødsler til hver
Marlene Gryesten mener, at det er realistisk, at de to jordemødre i projektet tilsammen varetager 120 fødsler om året.- Men det er jo hammersvært at sige, om vi når vores succesmål, der blandt andet går ud på, at minimum 85 procent af kvinderne føder med en af de to jordemødre. Fødsler har det jo med at falde i bunker, men vi er meget glade for, at vi har fået to år til at prøve projektet af, siger Marlene Gryesten, der sammen med sin makker, jordemoder Lise Jensen, bestræber sig på at holde helt fri i de uger, hvor de ikke har vagt. I den aftale, de to jordemødre i projektet har indgået med amtet, præciseres det, at hviletidsaftaler og ferieloven skal overholdes og at de har mulighed for at trække på amtets andre jordemødre ved behov. Hvor ofte det bliver tilfældet, kommer til at afhænge af de to jordemødres reelle arbejdsbelastning og sammenfald af fødsler. Jordemødrene skal selv dække hinanden ind ved ferier og fridage uden af den grund at trække på de andre jordemødre. Dog er det i aftalen accepteret, at ordningen lukkes ned max ti dage om året. De to jordemødre har også forpligtet sig til dagligt at registrere tidsforbrug, frafald mv.

Luksusordninger
Det er uinteressant at se på luksusordninger, hvor hver jordemoder har 30 fødsler om året, Det interessante er, ifølge Anne Lundgaard, at finde ud af om projektet kan lade sig gøre inden for den eksisterende økonomi. Derfor er der også lagt op til, at jordemødrene i projektet ikke skal tjene mere, end de har gjort hidtil. Aftalen mellem amtet og jordemødrene lyder på den hidtidige grundlønsindplacering samt 3.500 kr. som fast ulempetillæg. Dertil kommer et projekttillæg på 1.000 kr. om måneden, der blandt andet skal dække arbejdet med at registrere projektets aktiviteter. – 30 fødsler om året pr. jordemoder er ikke rentabelt. Projektet går ud på at sammenligne økonomien med økonomien i det konventionelle jordemodervæsen – det skulle helst ikke blive dyrere, for så har det ikke nogen fremtid.

Marlene Gryesten havde nok regnet med, at rådigheden ville kaste lidt flere lønkroner af sig end tilfældet er.

– Det kræver ildsjæle at gå ind i det her, medgiver Marlene Gryesten, men vi skal forhandle løn og arbejdsforhold igen om et år. Lige nu handler det om at afprøve om ideen holder.

————————————————————————————————-

Projekt ‘Den Moderne distriktsjordemoder’

  • Projektets primære formål er at få belyst forholdene ved en alternativ organisering af jordemødrenes arbejde.
  • Projektet varer to år og inkluderer to jordemødre, der tilsammen skal varetage graviditets-, fødsel- og barselomsorg for 120 kvinder pr. år.
  • Kvinderne kommer fra samme geografiske område i Aalborg. Kvinder med normal graviditet og med potentielle komplikationer kan indgå i projektet. Undtaget er dog kvinder med etnisk baggrund og meget unge gravide, da der er særlige tilbud til dem i amtet.
  • Jordemødrene tilrettelægger selv deres arbejdstid og organiseringen af arbejdet. Jordemødrene har valgt at have vagt en uge af gangen og så vidt muligt at holde konsultation sammen.
  • Projektets jordemødre kan få assistance fra amtets øvrige jordemødre, hvis de har behov for det, men kan omvendt ikke kaldes til andre end egne gravide/fødende.
  • Alle kvinder skal som minimum have den omsorg, som amtets øvrige gravide får. Det vil sige tre konsultationer til flergangsgravide og fem konsultationer til førstegangsgravide, foruden undersøgelse i 41. graviditetsuge. Amtets fødselsforberedelse består af en rundvisning på fødegangen og halvanden times kursus.
  • Jordemødrene skal følge kvinderne selvom de føder for tidligt eller der opstår komplikationer i graviditeten.
  • Kvinderne kontakter en af projektets jordemødre ved spørgsmål i graviditeten, fødsel osv.
  • Projektets resultater registreres, og holdes op mod projektets succeskriterier, der blandt andre tæller: 1) Mindst 85 procent skal føde med en af projektets jordemødre, 2) Mindst 90 procent skal være tilfredse med fødselsoplevelsen, 3) Højst fem procent af kvinderne forlader projektet, og 4) 95 procent af de kvinder, som tilmelder sig fødselsforberedelse, benytter sig ikke af andre tilbud.
  • Projektet evalueres desuden gennem interviews med jordemødre ved ekstern konsulent og gennem spørgeskemaer udfyldt af de kvinder, der indgik i projektet.
  • Den første evaluering af projektet ventes at ligge i sommeren 2005.
  • Jordemødrene i projektet aflønnes med hidtidig grundlønsindplacering + 3.500 i fast tillæg pr. måned for overarbejde og ulemper.
  • De to jordemødre i projektet skal selv dække ferie, fridage mv. inden for ordningen.
  • De to jordemødre i projektet skal overholde ferieloven og hviletidsbestemmelserne.
  • Man kan læse mere om projektet på www.jordemodernordjylland.dk.