Den kompetente mor

I rigtig mange år har jordemødre og andre opfattet amning som en teknisk disciplin, den nybagte mor skulle lære, helst med professionel hjælp, men en bevægelse er nu i gang for at give amningen tilbage til instinkterne. Biological nurturing kaldes fænomenet, og jordemoderens rolle her er primært at understøtte moderens evne til selv at udfolde sit instinkt og give plads til barnets.

Det lyder som noget vældig indviklet, nyt og smart indenfor disciplinen ammevejledning: biological nurturing. Men i bund og grund bygger betegnelsen på det basale faktum, at nybagte mødre har en instinktiv kompetence til at give næring til deres barn, og at barnet har en tilsvarende medfødt evne til at tage den til sig. Altså: Vi bevæger os indenfor en biologisk veldefineret, gammelkendt kontekst.

Den bærende ide bag biological nurturing understøttes da også på anekdoteplanet af, hvad der foregår i resten af dyreriget, hvor for eksempel en nyfødt pattegris som regel ret hurtigt finder frem til, hvor maden er, ligesom soen ikke behøver instruktioner i, hvordan den bør positionere sig, så smågrisene kan komme til at die.

De samme naturlige instinkter findes også hos en menneskemor og hendes afkom, påpeger Dr. Suzanne Colson, grundlæggeren af det patenterede og videnskabeligt veldokumenterede begreb, som så småt er begyndt at brede sig på danske fødesteder, hvor antallet af IBCLC-certificerede ammevejledere med kendskab til biological nurturing er i vækst.

Instinkterne hos nybagte mødre i den vestlige verden er desværre stuvet pænt af vejen som et resultat af udviklingen de sidste 50 år, hvor tid og ro er blevet en mangelvare. I mange tilfælde levnes moderen derfor ikke en chance for selv at opdage, at hun besidder dem, eftersom den grundlæggende tillid til naturens orden synes at være gået tabt for ikke så få fagfolk.

Det, Suzanne Colson argumenterer for i bogen ’Biological nurturing – new angles on breastfeeding’, er, at den mistede balance kan genskabes, at troen på naturen kan genopbygges, så flere ammeforløb bliver vellykkede. Det eneste det kræver, er, at jordemødre og andet sundhedspersonale forstår den rolle, de spiller i så henseende.

Befri mødre for præstationsangst
For fagfolk handler det primært om at komme ud af den udokumenterede antagelse, at amning er noget, der skal tillæres, og at den proces kræver professionel assistance. At anskue sin professionelle rolle sådan skaber hjælpeløse mødre, afhængige af råd fra eksperter, mener Susanne Colson, der opfatter det at amme sit barn som en aktivitet på linje med at trække vejret. Altså noget de fleste uden videre er i stand til uden at behøve råd og vejledning fra eksperter.

I stedet for at blande sig direkte i ammeprocessen bør jordemødre og andet sundhedspersonale derfor koncentrere sig om at skabe betingelser omkring den fødende kvinde/nybagte mor, som stimulerer en optimal udfoldelse af hendes indbyggede instinkter på den ene side og barnets primitive neonatale reflekser på den anden.

Under uforstyrrede forhold vil vekselvirkningen imellem moderinstinkt og barnets første reflekser automatisk lede den lille på sporet af fødekilden, og i mange tilfælde vil der så ske det forunderlige, at amningen kommer i stand nærmest af sig selv og i et uforceret tempo, som rummer adskillige fordele.

For eksempel færre tilfælde af forkert sutteteknik, og nok så væsentligt ifølge Suzanne Colson; at den nybagte mor bæres videre ind i moderskabet på en bølge af selvtillid. En berusende følelse som hun i mange tilfælde vil have sværere ved at opnå underlagt et stramt regelsæt for korrekt ammeteknik. Som et af jordemoderverdenens internationale koryfæer, Ina May Gaskin, skriver i forordet til Colsons bog:

’Præstationsangsten forsvinder og erstattes af en blanding af lettelse og moderstolthed. Det er en stor befrielse for nybagte mødre, når de indser, at deres nyfødte er lige så skrappe til selv at finde frem til brystet som nyfødte hamstere.’

En brobyggerstrategi
Biological nurturing handler derfor også om så vidt muligt at undgå alle indgreb før, under og efter fødslen, som man ved, har en negativ indvirkning på moderens produktion af oxytocin og prolactin – de to hormonstoffer, som har hovedansvaret for mælkeproduktionen. Ligesom princippet om uforstyrret hud-til-hud kontakt imellem mor og barn de første timer efter fødslen også anses som et led i etableringen af optimale forhold for instinkternes udfoldelse.

Suzanne Colzon understreger dog, at hud-til-hud kontakt ikke er en betingelse for etableringen af den spontane og naturlige amning. Kun et rigtig godt udgangspunkt.

Hvad der derimod er essentielt for biological nurturing, er, at hver enkelt nybagt mor selv skal lære at se, føle og reagere på barnets dietegn og fornemme, hvilken ammestilling, der virker bedst for hende og hendes barn. At en ammende kvinde partout skal sidde op med afkommet i sine arme og give bryst – tidligere oven i købet på klokkeslæt – er en kulturelt betinget vildfarelse, som ikke har nogen evidens, påpeger Susanne Colzon.

Tværtimod kan hun dokumentere, at både mødre og børn generelt er bedre tjent med spontan amning i en stærkt tilbagelænet næsten liggende stilling, der giver barnet mulighed for selv at søge brystet fra forskellige vinkler.

På den måde ophæves tyngdekraften, moderen forskånes i vidt omfang for smerter og revner på brystvorterne, og den lille oplever en bevægefrihed og en grad af fysisk nærvær, der næsten minder om tiden i mors mave.

– Det er derfor, jeg også kalder biological nurturing for en brobyggerstrategi, siger Suzanne Colson.

Biological nurturing er tænkt som en metode, der bygger bro både imellem natur og kultur og imellem fosterstadiet og livet udenfor.

Vil du vide mere: 

  • Suzanne D. Colson et al: ‘Optimal Positions for the release of primitive neonatal reflexes stimulating breastfeeding’ Early Hum Dev (2008), doi:10.1016/j.earlhumdev. 2007.12.003
  • Suzanne Colson: ’What happens to breastfeeding when mothers lie back’. Kan downloades gratis på ’Clinical Lactation’ volume 1, 2010.
  • Suzanne Colson & Kittie Frantz : ‘Biological Nurturing; Laid-Back Breastfeeding for Mothers’, 2011 Geddes production (film).
  • www.biologicalnurturing.com

IBCLC
IBCLC står for International Board Certified Lactation Consultants. Personer, der er I besiddelse af en IBCLC-certifikation kan blive medlemmer af den danske sammenslutning af ammekonsulenter: DACLC – Danish Association of Certified Lactation Consultant.

TRADITIONEL AMNING

  • Mor skal lære at amme
  • Undervisning kan underminere selvtillid 
  • Indlæring ved fagpersonale
  • Barnet lægges til og mor bestemmer
  • Barnet skal die, fordi det er tid
  • Siddende ammestilling
  • Mor ammer mod tyngdekraften
  • Barnets bevægelser hæmmes
  • Fysisk afstand mellem mor og barn ses ofte
  • Mors stilling ofte anspændt

BIOLOGICAL NURTURING

  • Mor skal stole på det hun ser og mærker
  • Basisviden om instinkter øger selvtillid
  • Barnet viser vejen og mor følger
  • Barnet lægger sig selv til og mor hjælper 
  • Barnet meddeler sig
  • Liggende ammestilling eller som det falder sig
  • Mor ammer med tyngdekraften
  • Barnet har frihed til at bevæge sig
  • Tæt fysisk kontakt mellem mor og barn
  • Mors stilling mere komfortabel

Kilde: Marianne Hermansen og Jette With