Der er stort set kun godt at sige om den nye funktion, der er blevet døbt flexjordemoderen, som har kørt som forsøgsordning ved fødeafdelingen Regionshospitalet Herning i et år.
Tilfredsheden fremgår af den evaluering, der er lavet efter forsøgsperioden og som nu har ført til, at flexjordemoderfunktionen er blevet permanent. De rosende ord følges op af stedets tillidsrepræsentant og af den jordemoder, der arbejder i ordningen.
Jordemoder Anna Sørensen mener, at ordningen er som skræddersyet til hende, der, hvor hun er i sit jordemoderliv og i sit private liv. Anna Sørensen blev færdig som jordemoder i 2012.
– Man skal vænne sig til at være så meget på kald. Til gengæld er det en positiv udfordring at skulle holde sig opdateret på alle de områder, hvor man kan blive kaldt til, siger hun.
Liselotte Fredslund Andersen er tillidsrepræsentant for jordemødrene på stedet:
– Flexjordemoderfunktionen er endnu en måde at arbejde på. Vi vil gerne have flere former for ansættelse, så den enkelte jordemoder kan finde en form, der passer hende, siger hun.
Aftalen om flexjordemoderfunktionen er indgået lokalt på Hospitalsenheden Vest, og gælder for Regionshospitalet Herning. Flexjordemoderen skal i gennemsnit arbejde 28 timer om ugen over en periode på 12 uger – dog max 50 timer på en uge. Hun kender ikke sine vagter på forhånd, men kan kaldes hver dag mellem klokken 6 og 14 primært til akut opstået sygdom og andre akutte situationer, hvor vagter ikke kan dækkes. For den øgede fleksibilitet får flexjordemoderenet tillæg på 69.697 kr. som gør, at hun har løn svarende til at være på fuldtid.
Flere hensyn at tage
Flexjordemoderordningen blev til efter inspiration fra andre tillidsrepræsentanter i Region Midt, men er foreløbig den eneste i regionen.
– Vi skulle tænke i andre og nye arbejdsformer, der kunne imødekomme problemerne ved pludselige sygemeldinger og ved de peaks, der er ved fødsler. Vi havde sindssygt travlt i foråret 2013 og det gjorde det ekstra aktuelt, siger Liselotte Fredslund Andersen. Målet var at balancere hensynet til jordemødrenes arbejdsmiljø, kvaliteten i arbejdet og økonomien.
Ifølge en evaluering, der blev gennemført efter et års forsøgsordning, har ordningen levet op til succeskriterierne om øget trivsel, tilfredsstillende arbejdsforhold for jordemoderen og økonomiskrentabilitet.
I følge et fokusgruppeinterview, der blev foretaget i forbindelse med evalueringen, har indførelse af flexjordemoderfunktionen ført til mindre stress og klar tidsbesparelse, når der skal dækkes vagter.
– Der er fortsat dage, hvor det hele brænder på. Men flexjordemoderen er med til at jordemødrene ikke ringes op så tit på fridage og dermed slipper for den dårlige samvittighed, når man siger nej til at tage en vagt. På denne måde skærmes fridagene mere, siger tillidsrepræsentanten.
"En fast afløser vurderes at give højere faglig kvalitet end vilkårlige timeafløsere, da flexjordemoderen indgår i alle trænings- og opkvalificeringsindsatser i afdelingen", fremgår det desuden af evalueringen.
For at ordningen skal være økonomisk rentabel skal flexjordemoderens opkald i væsentligt omfang erstatte kald af andre jordemødre på overtid. Dette var ikke helt tilfældet i 2013, men ser ud tilat blive opfyldt i 2014. Det handler ikke om, at jordemødrene er blevet mere syge, så der er flere akutte vagter til flexjordemoderen, men om tilvænning.
– Vi er blevet bedre til at bruge den fleksibilitet, der ligger i ordningen. Nattevagter, hvor vi kun er to i vagt, bliver altid forsøgt dækket på forhånd. Men der kan være situationer i stille vagter, hvor der ikke er behov for at dække vagten her og nu, og hvor der i stedet ses an inden, man kalder flexjordemoderen, siger Liselotte Fredslund Andersen.
Mere fleksibilitet
Flexjordemoderen er et af flere tiltag, der skal øge fleksibiliteten på det 2.200 fødsler store fødested. I hver vagt er der en af jordemødrene på enten fødegangen, svangre- eller barselgangen, der fungerer som "flyver", hvilket vil sige, at hun varetager opgaver der, hvor der er mest brug for det. Der er desuden mulighed for i begrænset omfang at kalde jordemødre fra kendt jordemoderordningerne. De kendte jordemødre kan højstkaldes til det konventionelle system engang om måneden. Knap halvdelen af stedets jordemødre arbejder som kendte jordemødre.
Anna Sørensen trives med den uforudsigelighed, der ligger i ikke at kende sine vagter frem i tiden, men hun ville ikke lige for nærværende trives med at arbejdei en kendt jordemoderordning, hvor hunkan blive ringet op døgnet rundt.
– Jeg ser det som en mellemting mellem at være fuldt til rådighed i perioder og være i faste vagter. Det vigtigste for mig er, at jeg ved, at jeg ikke bliver ringet op om natten – enten er jeg på arbejde eller også sover jeg, siger Anna Sørensen.
– Men man skal da også vænne sig tilat være på kald på denne måde. Jeg skal altid have madpakke og taske klar mellem klokken 6 og 14. Først efter klokken14 ved jeg, hvordan resten af mit døgn ser ud, siger Anna Sørensen.