Den faglige forfængelighed er væk

Bente Nørgaard har arbejdet 17 år som jordemoder. De sidste mange år på det lille kirurgiske fødested ved Ringkjøbing Sygehus. Efter at fødeafdelingen lukkede, valgte Bente ikke at fortsætte på et af amtets øvrige sygehuse. I dag arbejder hun med massage- og kropsterapi til gravide som hun tilbyder i sin private klinik.

Kontakten med kollegerne og de gravide er alligevel intakt. Bente er ansat i Ringkøbing Amt ti timer om ugen, hvor hun står for den kollegiale supervision af kollegerne på amtets to fødesteder samt for et tilbud om samtale, som gives til alle gravide, der helt fra starten ved, at de ikke ønsker at føde normalt.

– Hvis du havde spurgt mig for et år siden, så havde jeg nok meget klart kunne have beskrevet, hvem disse kvinder er. Det kan jeg ikke i dag, hvor jeg har mødt så mange og viklet mig ind i deres historier, der er meget forskellige. Men fælles for dem er, at de har nogle meget tunge indikationer for at ønske at føde ved kejsersnit. De er meget angste og desværre må jeg sige, at det er vores eget system, der genererer nogle af problemerne, fortæller Bente Nørgaard.

<//span>Beslutter med følelserne

Ud af de 60 kvinder hun har talt med i det forløbne år, var kun fire førstegangsfødende. For dem betød angsten for smerte meget, mens det også er andre ting, der tynger de flergangsfødende. Det er ikke angsten for at få et dårligt barn, der fylder tankerne hos de gravide. Langt de fleste af de kvinder, som Bente taler med, har da også fået sunde og raske børn.

– Men de har følt sig ydmyget. Vi er jo i Vestjylland, så der er ikke mange bebrejdelser mod jordemødre eller andre fagfolk. De tager selv skylden og ansvaret på sig over, at de ikke havde en god oplevelse sidste gang, siger Bente Nørgaard.

Kvinderne kommer til samtalen så tidligt som muligt i graviditeten — typisk i 12. til 14. uge — så de kan blive afklarede, slappe af og få ro til at tænke på andre ting end fødslen. Målet er ikke at tale kvinderne fra deres forehavende.

– Jeg fortæller dem, at de nok skal få det, som de vil have det, men at jeg vil lytte til dem og give dem de informationer, de har brug for. Men jeg mener ikke, at det er min hovedopgave at give informationer, men at hjælpe kvinderne til at bearbejde den information, de allerede har. De fleste af kvinderne ved en masse, men kan ikke handle efter det. De handler med følelserne, siger Bente Nørgaard.

Få vælger den normale fødsel
Bente Nørgaard har gennem sit arbejde fået indblik i mekanismer i fødslen, der kan virke nedbrydende på kvinders lyst til igen at få børn ad naturlig vej. Selvom hun fortsat mener, at kvinder kan føde normalt, og at der ligger store vækstpotentialer i en god fødsel, så har hun ikke personligt en faglig holdning, der foretrækker den vaginale fødsel. Den faglige forfængelighed bliver ikke krænket, når kvinderne vælger jordemoderens urgamle arbejdsområde fra. Og det er nok godt det samme, for under en femtedel af kvinderne, hun har en eller flere samtaler med, vælger at satse på en vaginal fødsel.

– Mit mål som jordemoder er, at kvinderne skal have en god fødsel, og det gør vi altså kun ved at lytte til kvinderne, være hos dem og bakke dem op. Og det skal være helt fra første fødsel, siger hun.

 
Kejsersnit: Ret eller ønske

Kejsersnit er ikke et indgreb, som kvinder har en lovmæssig ret til. Ifølge Lov om patientrettigheder skal patienten (kvinden) give sit samtykke, før en operation eller anden behandling. Der har været røster fremme, der sammenlignede den vaginale fødsel med et indgreb, som kvinden altså skulle kunne frabede sig. Konsekvensen af dette synspunkt ville være, at kvinden kunne forlange at blive forløst ved kejsersnit. Hvis hun altså ville have børn.

MTV-rapporten slår fast, at denne logik ikke holder, da den vaginale fødsel er et naturlig fysiologisk resultat af at være gravid. MTV-rapporten konkluderer desuden, at den vaginale fødsel har forrang for kejsersnittet. Rapportens samlede konklusion bygger på undersøgelse af de sundhedsmæssige konsekvenser for mor og barn, beskrivelse af patientgruppen, økonomiske beregninger, etiske overvejelser samt på det forhold, at den vaginale fødsel følger svangerskabets fysiologi, og at det ikke kræver et udefrakommende indgreb.

MTV-rapporten påviser, at ca. 80 procent af de kvinder, der ønsker kejsersnit på mors ønske, har født før. Langt de fleste begrunder ønsket med en tidligere dårlig fødselsoplevelse. Rapportens hovedanbefaling er klar: Dårlige fødselsforløb skal undgås. Det sker blandt andet ved at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, ved at sikre tilstedeværelse af en jordemoder under hele fødslen og ved gennemførelse af efterfødselssamtaler.