Debat indlægget der satte en lavine i gang

Et debatindlæg i Politiken lørdag den 3. oktober ramte en tør plet blandt mange kvinder med graviditet og fødsel i frisk erindring og blandt jordemødre.

Birgitte Halkjær, formand for Forældre og Fødsel, er i gang med at læse mere end 120 beretninger fra kvinder igennem. Beretninger, der fortæller om svigt i svangreomsorgen.

Birgitte Halkjær er overvældet. Det, der næsten er ved at blæse den gæve nordjyde og formand for Forældre og Fødsel bagover, er antallet af beretninger fra kvinder om svigt i svangreomsorgen, som strømmer ind.

Foreløbig har 120 kvinder på to uger indsendt beretninger om svigt i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel på Facebooksiden ‘Bedre Fødsler’, som brugerorganisationen står bag.

Lige nu er Birgitte Halkjær ved at samle et hold, der kan være med til at systematisere og tematisere de mange beretninger. Travlhed og deraf følgende mangel på omsorg og manglende inddragelse i eget forløb går igen i mange beretninger. Men også noget, som Birgitte Halkjær kalder en “særlig form for brutalitet” viser sig flere gange.

– Det er noget med, at man får at vide, at det da ikke kan være så svært eller gøre så ondt efter fødslen. Man har jo bare født et barn, forklarer formanden.

Et andet tema, der går igen, er en oplevelse af ensomhed.

– Mange beskriver en oplevelse af ensomhed, særligt på barselgangen. En følelse af at være overladt til sig selv, hvor man havde haft en forventning om at blive mødt med basal omsorg som nybagt mor. Det er som om, at der nogle gange er for travlt til at interessere sig for, hvordan kvinden faktisk har det, siger hun.

Rolls-Royce-modellen
Det var et debatindlæg af forfatter Olga Ravn, der satte brugerorganisationen mere i bevægelse, end den længe har været. På kort tid har mere en 1.000 meldt sig ind i Facebookgruppen ‘Bedre fødsler’.

Olga Ravn fortæller i sit indlæg om barselgange, der er undernormerede og om, at hun på grund af en fødselsdepression efter sidste fødsel denne gang får tilbud Rolls-Royce-modellen på fødestedet. Hvilket betyder, at man er sikret samme jordemoder gennem graviditeten, at man ikke bliver afvist, når man henvender sig på fødegangen i aktiv fødsel, og at man kan være indlagt efter behov. Jamen, er det ikke noget, alle kvinder skulle have ret til, spørger forfatteren i indlægget.

– Nu må det være nok, alt for mange oplever svigt i svangreomsorgen, siger Birgitte Halkjær, der selv er jordemoder.

– I første omgang vil vi gøre opmærksom på, at der er et strukturelt problem, altså hvad er det for mekanismer, der medfører en oplevelse af svigt, siger hun.

Næste skridt er at komme i medierne med den viden, der kommer ud af de mange beretninger og at komme i kontakt med politikere. I første omgang skal beretningerne sættes sammen i en rapport, men håbet, er, at de senere kan blive grundlag for et nærmere studie.

Det er Birgitte Halkjærs oplevelse, at jordemødre bliver beskrevet meget respektfuldt i beretningerne. Der er ikke krav om anonymisering, men ingen beretninger kommer genkendelige videre ud.

– Kvinderne beskriver generelt deres oplevelser med forståelse for travlhed, siger Birgitte Halkjær.

Også Mødrehjælpen greb bolden fra Olga Ravns debatindlæg og startede en underskriftindsamling med krav om, at alle skal have en tryg fødsel. På to uger er der kommet 12.000 underskrifter ind, og indsamlingen fortsætter med krav om blandt andet fødselsforberedelse i små hold og mere jordemodertid. Mere end 600 kvinder har delt deres oplevelser med Mødrehjælpen gennem skriftlige beretninger.

Mødrehjælpen har på baggrund af fokusinterview og spørgeskemaundersøgelser og i samarbejde med Egmont Fonden udgivet ‘Oplevelser af det offentliges graviditetstilbud og ammehjælp.