En ønsket graviditet kan fungere som fløjdørene ind til en helt ny tilværelse. Bevidstheden om at man personligt har ansvaret for, at nyt liv kan udvikle sig optimalt, motiverer de fleste kvinder til at forsøge at lægge destruktive uvaner og adfærd på hylden. Og hvis de bestræbelser bliver tilstrækkeligt opmuntret, kan også gravide, der har en tung social bagage, blive velfungerende mødre. Det er erfaringen hos Baggrundsteamet for gravide misbrugere i Nordjyllands Amt.
– Disse piger er forbavsende motiverede. Ja, man møder som jordemoder nok aldrig nogen, der arbejder så hårdt på at lægge deres gamle livsstil bag sig som en gravid med et misbrugsproblem, siger Mona Schmücker, der er den ene af de to jordemødre tilknyttet teamet.
Baggrundsteamet, der har base på misbrugsinstitutionen Foldbjergcentret i Ålborg, er et frivilligt tilbud, der har til formål at støtte gravide misbrugere, ikke bare med at holde sig fri for stoffer og alkohol i graviditeten, men også med at komme i gang med et nyt liv med en – forhåbentlig – permanent afholdenhed, passende bolig, job, eventuel uddannelse og det nødvendige netværk. Det overordnede fokus er at sikre, at kvindernes børn ikke fødes med skader af misbruget, og at de ikke mistrives, især i deres første følsomme opvækstår. Derfor følges kvinderne og deres børn intensivt af teamet i et halvt til halvandet år efter fødslen.
<//span>Manglende tillid
Det tværfaglige team, som startede som et forsøgsprojekt i 1986, består desuden af tre overlæger fra gynækologisk-obstetrisk afdeling på Ålborg sygehus, en afdelingssygeplejerske fra barselgangen, en overlæge og en sygeplejerske fra børneafdelingen, en sekretær samt en misbrugsbehandler med funktion som sagskoordinator. Teamet trækker også på to kommunale sundhedsplejersker efter fødslen.
I kredsen omkring den gravide misbruger optræder også hendes vante, kommunale sagsbehandler, men her kan det ind imellem blive lidt tricky, konstaterer Mona Scmücker; en sagsbehandler, der har kendt den gravide før den skelsættende omstændighed indtraf, kan være tilbøjelig til at betragte graviditeten som endnu et problem, der skal tackles for en ‘tung’ klient. At blive mødt med dén holdning er ikke befordrende for den gravides tro på, at hun nok skal blive en god og ansvarlig mor.
– Disse kvinder er ikke vant til at systemet stoler på dem. Mange af dem har tidligere fået en utrolig nedladende behandling af de sociale myndigheder, og deres tillid til systemet er tilsvarende begrænset. Derfor er vigtigt, at vi i Baggrundsteamet går ind og fungerer som en stødpude. Vi skal behandle dem som gravide først og fremmest – og først derefter se dem som misbrugere. Hvis vi skal kunne motivere kvinderne til at se graviditeten som en positiv mulighed for at starte et nyt liv, skal vi ikke fokusere på deres misbrug, siger Mona Schmücker, der har arbejdet med Baggrundsteamet siden 1990, da det flyttede til Foldbjergcentret. Da havde tilbudet allerede været permanent i otte år.
Jordemoderen skal rose og opmuntre de gravide ex-misbrugere, fordi de gør sig sådan stor umage for at passe på deres ufødte børn, understreger hun.
Når det ikke lykkes
Lisbet Bak erkender, at det trods alle gode intentioner og initiativer ikke er samtlige gravide misbrugere, der evner at blive velfungerende mødre. Dem har de også haft kontakt med et par stykker af i Baggrundsteamet. Men også i de tilfælde kan medarbejderne spille en vigtig rolle, så fjernelsen af et spædbarn bliver en mindre smertefuld fiasko-oplevelse for den pågældende mor.
– Hvis vi kan støtte kvinden, så hun virkelig forstår, at det er det bedste for såvel barnet som hende selv, at det fjernes, kan hun ende med en følelse af stolthed. Fordi hun selv valgte at gøre det, der var bedst for hendes barn. Så kan man vel godt også kalde dét en slags succes-oplevelse, mener Lisbet Bak.
Baggrundsteamet for gravide misbrugere i Nordjyllands Amt er sammen med et lignende tilbud på Hvidovre Hospital og et i Vejle Amt, fremhævet som eksempler til amtslig efterfølgelse i en rapport om ‘Den offentlige indsats på alkoholområdet’, som blev udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen i oktober 2002.
Stiller ikke krav- De er så seje, de piger! Jeg kan utrolig godt lide at arbejde med dem, bl.a. fordi man får et helt anderledes tæt forhold til dem end til andre gravide. Det er imidlertid også kvinder, der ikke stille mange krav, sådan som de fleste andre gravide gør i dag. Men dét lærer de såmænd også undervejs når de ser, at vi faktisk respekterer dem, tilføjer Mona Scmücker Også misbrugskonsulent og sagskoordinator Lisbet Bak pointerer, at det er helt afgørende at bygge en tillid op omkring de gravide misbrugere. Selvom kvinderne skal underskrive en erklæring om, at de vil gå i afvænning og levere urinprøver som sikkerhed for deres stoffrihed, skal de ikke have følelsen af, at de lever under myndighedernes nidkære overvågning, siger hun.Lisbet Bak gennemførte i 2002 en interviewundersøgelse med halvdelen af de 16 kvinder, teamet havde fulgt gennem deres graviditet, for at se på hvordan brugerne selv har oplevet den støtte og information, de havde fået fra Baggrundsteamet. Undersøgelsen følger desuden op på, hvordan kvindernes liv har udviklet sig efter fødslen.- Og vi kan kun sige: ‘Det virker!’ Pigerne ved, at vi vil dem det godt, og har forstået at graviditeten har været en helt enestående chance for at få dem til at forholde sig til deres misbrug – nu! Ikke en gang når de forestiller sig, at det passer bedre. Og så er tilbudet med til at give dem den omsorg og skabe det rum, der skal til for at de selv kan træffe gode valg med hensyn til deres liv. Vi lægger frem, hvad vi synes i Baggrundsteamet, men respekterer deres egne beslutninger, understreger Lisbet Bak. I interviewundersøgelsen konkluderer hun bl.a., at ‘kvindernes sociale status og funktionsniveau har for alle deltagere i undersøgelsen forandret sig mærkbart i positiv retning. Som markører ses stoffrihed/afholdenhed, afklarede parforhold, bedre boligforhold, et stærkt forbedret samarbejde med det offentlige hjælpeapparat og et forbedret personligt netværk (veninder, bekendtskaber med andre mødre til børn på deres eget barns alder, studie- og arbejdskammerater), og de fleste er i gang med et arbejde eller et uddannelsesforløb.’