Data og tværfaglighed

Tværfagligt Obstetrisk Forum, TOF, fylder i år 20 år. Det startede med data. Og det handler stadig om data. Men også om, hvad vi kan bruge data til.

Historien om TOF starter i Dublin. En læge og en jordemoder var på studietur, hvor målet var at studere Active Management of Labour, der i korthed går ud på at undgå lange fødsler og kejsersnit. Recepten for at nå dertil lyder på hindesprængning så tidligt som muligt og flittig brug af Syntocinon. Året er 1996.

Men det var noget andet end det berømte fødekoncept, der fangede læge Ole Bredahl: En database og en fremsynet mand.

Manden hedder Mike Robson, er læge og ophavsmand til de robsonske grupper, som i dag bruges over hele verden. Han definerede ti grupper klassificeret ud fra paritet, start på fødslen osv. Hver fødsel registreres i en af grupperne, der giver mulighed for forbedret evaluering af indsatsen i fødselshjælpen. Mike Robson stod desuden bag en database, der sammenfattede al aktivitet på det store fødested med adgang til at trække data til kvalitetssikring.

– Jeg oplevede en rigtig god stemning og gode faglige debatter blandt læger og jordemødre på fødestedet i Dublin. Men debatterne var altid ud fra data, som de havde i databasen, fortæller Ole Bredahl, der efter mødet med de irske kolleger, tog initiativ til det tværfaglige forum ‘Fødselsauditgruppen’, der ti år senere skiftede navn til TOF.

Sammen med daværende jordemoderleder i Viborg, Tove Veis, arrangerede Ole Bredahl et møde, hvor de ville demonstrere de muligheder, der ligger i en database over fødestedernes aktiviteter og præsentere de robsonske grupper og den måde at analysere data på.

103 jordemødre og læger deltog i mødet, der blev det første af de årlige møder, som siden er holdt i TOF.

I de første år handlede det tværfaglige initiativ primært om indsamling af data og om oprettelse af lokale databaser. På samme tidspunkt startede man i Sundhedsstyrelsen arbejdet med genopbygning af Fødselsregistret, som siden blev en værdifuld kilde, som lokale klinikere samt forskere kunne gøre brug af, da data blev gjort tilgængelige for alle på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

– I starten handlede det om at få tal. Det var stadig på et noget primitivt niveau, hvor hvert fødested talte egne tal sammen. Men i midten af 0’erne begyndte vi at sætte fokus på, hvordan vi så kunne bruge tallene. Og siden har der på hvert årsmøde været et tema, der er aktuelt i klinikken, forklarer Ole Bredahl. Af temaer kan nævnes igangsættelse, vestimulation, kejsersnit og den traumatiske fødsel.

Med til at præge udviklingen
Jordemoder Kirsten Østergaard kom med i bestyrelsen bag TOF for ti år siden. For hende handler det om tværfaglighed og åbenhed.

– Det allervigtigste med det her forum er, at det er tværfagligt og så selvfølgelig, at vi får en enestående mulighed for at tilegne os ny viden fra forskning i Danmark og Norden. Målet er ikke, at vi når til konsensus om tingene, men vi skal lytte til hinanden og blive inspirerede. Man skal ikke koncentrere sig om at nå til enighed, det ville kunne lukke for den spontane og åbne debat og i stedet åbne for strategiske mål, siger hun.

For Kirsten Østergaard skal TOF være et forum for alle: læger, jordemødre, basis, ledere, fra alle dele af landet – og også gerne forskere.

– Det er så fantastisk, når vi kan præsentere forberedte og skarpe jordemødre og læger, som forsker og formidler deres viden, så hele feltet af erfarne og mindre erfarne obstetrikere og jordemødre får mulighed for at tilegne sig ny viden, og får mulighed for tværfaglig debat i et fordomsfrit og åbent forum, siger Kirsten Østergaard.

– Det er vildt vigtigt at forstå, at samarbejdet i klinikken, er bedst, når vi er fælles om teoriudvikling og udvikling af retningslinjer, siger Jette Modlock, der også sidder i bestyrelsen for TOF. Men sådan forholder det sig desværre ikke altid i virkeligheden, konstaterer hun.

– Vi har ikke meget at skulle have sagt, når der udarbejdes guidelines til trods for, at jordemødre i dag er så godt uddannede, at de kan indgå i arbejdet på lige fod med lægerne. Heller ikke på de felter, der berører vores selvstændige kompetenceområde, siger hun.

– Men jeg tror, at TOF er med til at rykke ved nogle holdninger, og dermed kan vi være med til at præge udviklingen. TOF-møderne er en kompetent, meget dedikeret og demokratisk samling af jordemødre og læger, som sagtens kan være med til at præge den faglige udvikling, siger Jette Modlock.

Data frem og data tilbage
TOF holdt årsmøde og tyve års jubilæum i starten af november med deltagelse af omkring 100 jordemødre og læger. Flest af de første men med en pæn stigning i lægedeltagelse. I år var temaet ‘Sphincterruptur – kvinders frygt og vores udfordring’ med oplæg, der stillede en række spørgsmål. Er det norske/finske håndgreb løsningen? Eller er det mere den opmærksomhed, vi giver problemet, der får frekvensen af sphincterruptur til at falde? Er vores registreringer valide og ensartede? Har vi en ensartet diagnostik og klassifikation, så det giver mening at sammenligne resultater, som for eksempel data fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler – tidligere NIP Fødsler – lægger op til?

Charlotte Brix Andersson, læge og formand for kvalitetsdatabasen, hvorfra der hvert år offentliggøres data på udvalgte parametre, advarede mod ukritisk at sammenligne resultaterne fra de enkelte fødesteder. Diagnosticeringen og kodningen kan være forskellig på de forskellige fødesteder og Brix Andersson opfordrede til, at man kvalitetsudvikler på netop diagnosticering og kodning, så vi får det mest korrekte billede.

Charlotte Brix Andersson var på som første taler som en understregning af, at TOF stadig handler om indsamling, validering og brug af data. Hun ville ikke afsløre data fra den kommende rapport over, hvordan landets fødesteder klarer sig på de enkelte parametre, men kunne afsløre, at de nye data viser, at hvis alle fødesteder havde samme frekvens af akutte kejsersnit på raske førstegangsfødende med ukomplicerede graviditeter, som det fødested, der har det laveste antal, så kunne vi hvert år undgå 1.048 akutte kejsersnit blandt førstegangsfødende.

Charlotte Brix Andersson fortalte også om Fødselsregistret, der har levet en noget omskiftelig tilværelse siden 2012, hvor det først blev lagt under Statens Serum Institut for siden at komme til at høre til under den nyoprettede Sundhedsdatastyrelse. Omstruktureringer, besparelser og skærpet fokus på datasikkerhed gør det vanskeligt at tilgå data på et anvendeligt niveau. Mulighederne for stratificering i relevante variable, herunder de robsonske grupper, er begrænsede, som registret fungerer i dag.

– Men der arbejdes videre med udvikling af registeret, fortalte Charlotte Brix Andersson.

Ole Bredahl har fulgt opbygningen af Fødselsregistret siden midten af 90’erne og ser med undren og nogen uro på den aktuelle situation.

Overlægen luftede sin bekymring for registeret i festtalen om aftenen, da 20- års jubilæet blev fejret, og han kunne genbruge en tegning fra 1998. Tegningen viser, hvordan fødestederne fylder data ned i et stort hul uden mulighed for at få adgang til dem igen.

– Fra 2002-2012 kunne vi trække tal fra fødselsregistret for at bruge dem i det lokale kvalitetsarbejde. Nu skal vi betale for data, hvis vi vil dybere ned i dem og for eksempel have dem delt op i de robsonske grupper og det er ikke rimeligt. Data skal tilhøre samfundet og stilles til rådighed for dem, der har leveret dem og skal bruge dem til analyse og udvikling, siger Ole Bredahl.

Dataindsamling og fri adgang til data vil fortsat være i fokus hos TOF, lover overlægen.