39 jordemødre var mødt op til den første ordinære generalforsamling i et jordemoderfagligt selskab. En arbejdsgruppe havde op til generalforsamlingen udarbejdet vedtægter for selskabet, der blandt andet beskriver selskabets navn, formål, hvem der kan blive medlem, økonomi og administration samt bestyrelsens sammensætning.
Der var to spørgsmål, der først og fremmest kom til at fylde på generalforsamlingen: Selskabets navn og hvem, der kan være medlem.
Der var fra arbejdsgruppen bag selskabet lagt op til, at selskabet skulle hedde ’Dansk Selskab for Jordemødre’. Et ændringsforslag til navnet argumenterede imidlertid for, at der med det navn var risiko for, at selskabet – mod hensigten – kunne forveksles med en fagforening for jordemødre.
Arbejdsgruppen ville gerne undgå at komme tilbage til navnet ’Jordemoderfagligt Selskab’, som et tidligere selskab har heddet. Muligheden for at døbe selskabet ’Videnskabeligt selskab for jordemødre’ var også på banen. Der var imidlertid modstand mod at inddrage ordet ”videnskab” i navnet, da det vil kunne skræmme basisjordemødre uden særlig videnskabelig erfaring væk.
En skriftlig afstemning om navnet var nødvendig, da der lå fem forslag. Med stort flertal blev navnet ’Dansk Jordemoderfagligt Selskab’ vedtaget.
Selskab under Jordemoderforeningen
Arbejdsgruppen bag selskabet mener, at det er nødvendigt, at selskabet ligger under Jordemoderforeningen, der skal tage sig af kontingentopkrævning og anden administration. Det har tidligere givet anledning til diskussion om, hvorvidt jordemødre, der ikke er medlemmer af foreningen, skal kunne være medlem af selskabet. Ifølge selskabets vedtægter, der blev vedtaget på generalforsamlingen, skal jordemødre, der er ansat på områder, hvor Jordemoderforeningen har overenskomst, være medlem af Jordemoderforeningen for at kunne blive optaget i selskabet. Andre jordemødre kan blive optaget som associeret medlem, men først efter godkendelse i selskabets bestyrelse. Andre fagpersoner, der ikke er jordemødre, vil ligeledes kunne søge om associeret medlemskab.
– Lad os nu komme i gang og se, hvor stort problemet med uorganiserede medlemmer, der søger medlemskab i selskabet, reelt er, lød det fra Katja Schrøder, der har været med til at forberede vedtægterne. De delegerede på Jordemoderforeningens kongres den 5. november skal tage stilling til, hvorvidt selskabet kan komme til at ligge under Jordemoderforeningen, der dermed vil skulle budgettere med udgifter til administration heraf.
Fortsættelse følger
Begrundelsen for oprettelse af et jordemoderfagligt selskab er ifølge arbejdsgruppen, at der mangler faglige aktiviteter, der går på tværs af faget og hvor vi ikke skal ende i snak om drift og økonomi. Det meget brede formål*, der blev vedtaget med selskabets vedtægter, skal i første omgang udmønte sig i to årlige medlemsmøder og nedsættelse af arbejdsgrupper, foreslog arbejdsgruppen. Af emner, som selskabet kan arbejde med, blev der blandt andet nævnt: Evidens og sundhedsfremme, udarbejdelse af guidelines for igangsættelse af fødsler, håndtering af fødsler med underkroppræsentation og brug af STAN til fosterovervågning.
Der blev valgt en bestyrelse på syv jordemødre og to suppleanter. Også her var der brug for afstemning på grund af flere kandidater.
Arbejdet i bestyrelsen og det øvrige arbejde i selskabet skal som udgangspunkt være ulønnet og frivilligt. Hvad det skal koste at være medlem af Dansk Jordemoderfagligt Selskab er der endnu ikke taget stilling til.
Fortsættelse følger, når Jordemoderforeningens kongres har taget stilling til de rammer for samarbejde, som selskabet foreslår.