Guidelines for håndtering af gravide, der føder for tidligt. Guidelines for gravide, der går over tiden. Guidelines for overvægtige gravide etc.
Arbejdet som jordemoder er fyldt med guidelines, som er formuleret af alle andre fagprofessioner end jordemødrene selv.
Efter mange aktive år – hele 17 blev det til – på fødegangen på Aalborg Sygehus fik jordemoder Ellen Aagaard Nøhr lyst til selv at kigge bag om de epidemiologiske data, som de mange retningslinjer bygger på.
Hun begyndte et kandidatstudium i sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, og det blev startskuddet til en lang og produktiv akademisk karriere. Et karriereforløb, der nu har ført hende til jobbet som Danmarks første professor i jordemodervidenskab.
Ellen Aagaard Nøhr, 52 år, tiltræder den 1. juni en kombinationsstilling som professor på Syddansk Universitet, SDU, og klinisk jordemoder på Odense Universitetshospital, OUH.
Som professor på SDU skal hun dels være med til at opbygge en helt ny jordemoderfaglig kandidatuddannelse og indgå i undervisning og forskning dér, dels opbygge en forskningsgruppe for jordemødre på OUH. Det skal ske indenfor rammerne af den eksisterende Forskningsenhed for Gynækologi og Obstetrik, som ledes af professor, overlæge dr.med. Ole Mogensen.
– I længden var det utilfredsstillende at arbejde efter guidelines, der var baseret på en viden, jeg ikke havde de fornødne redskaber til at sætte mig ind i, fortæller Ellen Aagaard Nøhr. Hun husker det som en stor omstilling at begynde at studere igen.
– Jeg har altid været vild med mit fag og elsket den helt specielle atmosfære, der er på en fødegang. Jeg havde i starten svært ved at forstå biostatistikken og ville meget hellere være hjemme hos de fødende og mine kolleger, husker Ellen Aagaard Nøhr. Hun endte dog med at forfølge det akademiske spor og blev i 2001 sundhedsfaglig kandidat ved Aarhus Universitet. I 2005 tog hun en ph.d.-grad og siden den klassiske treårige adjunktuddannelse, som klassificerer til universitetets faste lektorstillinger. Hun har siden 2009 været lektor i epidemiologi på Aarhus Universitet.
Tiden er moden
Under studierne skærpedes den interesse for epidemiologi, der oprindelig havde ført hende ad forskervejen. Hun blev som færdig kandidat ansat ved Aarhus Universitets grundforskningscenter i reproduktionsepidemiologi. Centeret er især kendt for den nationale fødselskohorte ”Bedre Sundhed for Mor og Barn”. Kohorten indeholder data på 100.000 kvinder og deres børn, data som Ellen Aagaard Nøhr har trukket på i sin egen forskning, hvor hun især har interesseret sig for overvægtige gravide og for fedme og overvægts betydning for både mor og barn. Det har taget 15 års hårdt akademisk arbejde at nå dertil, hvor Ellen Aagaard Nøhr nu er kvalificeret til et professorat.
Hvorfor lige nu? Hvorfor er tiden moden til en kandidatuddannelse og professorater i jordemodervidenskab?
– Som jordemødre har vi længe kunnet tage kandidatgrader ovenpå vores grunduddannelse. Men det er først nu, vi har så meget akademisk masse, at vi kan besætte professorater og som faggruppe selv udvikle og varetage vores egen kandidatuddannelse på et forskningsbaseret grundlag, fortæller Ellen Aagaard Nøhr.
Den jordemoderfaglige kandidatuddannelse vil være forankret i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Da man planlægger at oprette tilsvarende kandidatuddannelser for ergoterapeuter og sygeplejersker, skal de studerende på sigt forvente samlæsning i en del fag, bl.a. i projektledelse og kvantitativ/ kvalitativ metode. Vigtigst er dog, at der planlægges undervisningsblokke med udelukkende jordemoderfaglige udfordringer.
SDU har netop søgt om at få uddannelsen akkrediteret og forventer studiestart i september 2014.
Forhåndsinteressen for den kommende kandidatuddannelse i jordemodervidenskab er stor. Især når man betænker, hvad den to-årige uddannelse koster i både arbejdsindsats og penge. Der er tale om en fuldtidsuddannelse, som typisk gennemføres på S.U.
Ellen Aagaard Nøhr skønner, at et optag på 20-25 studerende pr. år vil være realistisk.
– Kandidatuddannelsen vil udstyre de studerende med en akademisk værktøjskasse med redskaber, som de vil lære at anvende allerede under studiet. Formålet er, at de skal kunne bruge dem på egen hånd i deres videre arbejdsliv – det være sig i klinikken, på uddannelsesinstitutionerne eller som forskere.
Du har i mange år beskæftiget dig med epidemiologi og har kvantitativ forskning som én af dine spidskompetencer. Hvordan vil du varetage den kvalitative del af forskningsfeltet?
– Kvalitative studier er en vigtig del af det jordemoderfaglige vidensgrundlag, men teorierne og metoderne er særdeles tidskrævende, og jeg vil ikke kunne levere den konkrete vejledning i netop den disciplin. Heldigvis har SDU eksperter, der er stærke i brugen af kvalitative metoder i sundhedsfagene og som vil blive tilknyttet uddannelsen, som vejledere og undervisere. På sigt håber vi selvfølgelig, at kvalificerede jordemødre kan varetage disse funktioner, siger Elle Aagaard Nøhr.
Både forskning og klinik
Ellen Aagaard Nøhrs professorat minder i sin opbygning om overlægernes kliniske professorater. Hendes funktioner på SDU bliver de samme, som hun har haft på Aarhus Universitet: At forske, undervise og lave uddannelse. Uddannelsen skal som hovedregel tage udgangspunkt i de udfordringer, jordemødrene står i.
– En akademisering af faget bør ske i tæt samspil med den kliniske virkelighed, understreger Ellen Aagaard Nøhr. Netop derfor er hun glad for, at hendes nye stilling bringer hende delvist tilbage til fødegangen. Hun skal være i klinikken, følge med i jordemødrenes arbejde, deltage i morgenkonference osv. Og samtidig planlægge og lede jordemoderfaglige forskningsprojekter i samarbejde med de lokale jordemødre og de kandidat- og ph.d.-studerende, som bliver tilknyttet stedet.
– Hvis bare vi som jordemødre ikke fortaber os i teoretisk navlepilleri, men fastholder vores fokus på den kliniske virkelighed, er jeg sikker på, at vi vil styrke både vores eget fag og tværfagligheden, siger Ellen Aagaard Nøhr. Hun fortsætter:
– Mit mål er at skabe et forskningsmiljø, der kan virke samlende for de projekter og de forskere, der sidder rundt omkring i landet. Uddannelsen og vores forskningsgruppe skulle gerne blive en kvalificeret sparringspartner.
Ellen Aagaard Nøhr er sikker på, at det jordmoderfaglige fokus vil resultere i bedre sundhed for mor og barn og for familierne som helhed.
– Når jordemødre nu får redskaberne og forhåbentlig også ressourcerne til selv at udvikle deres praksis på et evidensbaseret grundlag, vil der være sundhedsmæssige gevinster at hente. Simpelthen fordi vi vil vælge vinkler og emner, der er centrale i vores faglighed, og som typisk ikke vil blive undersøgt, hvis ikke vi gør det.
Ét af den nybagte professors hjertebørn er: Den normale fødsel.
– Som jeg ser det, er den truet fra flere sider. Så hvordan kan vi værne om den? Hvordan undgår vi komplikationer hos de kvinder, der i princippet skulle kunne få en naturlig og spontan fødsel? Hvilke konsekvenser har det for mor og barn, at man i den grad medikaliserer fødslen? Jordemødre har den højeste motivation for at forske i den her problematik. Jeg glæder mig rigtig meget til, at det er vores egne forskningsresultater, vi kan implementere i praksis.
Lande som England og Australien har årelang tradition for jordemoderfaglig forskning og etablerede forskningsmiljøer på feltet. Den nye professor vil da heller ikke holde sig til den hjemlige geografi, men også søge samarbejde internationalt.
– Vores kandidatuddannelse skal lukke op for den vifte af muligheder, som danske jordemødre har for at arbejde med reproduktiv sundhed i et globalt perspektiv. Lige nu er uddannelsen ved at indgå en konkret samarbejdsaftale med et af de førende australske forskningsmiljøer på University of Technology Sydney, siger den nyudnævnte professor.
Jordemødre på vej
18 jordemødre har indtil nu taget en ph.d.-grad og yderligere seks jordemødre er i færd med et ph.d.-studie. Andre er i gang med forskningsprojekter, der ikke er en del af et ph.d.-forløb.
Sådan er status for danske jordemødres forskning her i forsommeren 2013. Og det er ifølge jordemoder Hanne Kjærgaard, Juliane Marie Centret på Rigshospitalet, et ganske imponerende tal. Hanne Kjærgaard er til daglig forskningsleder på Rigshospitalets tværfaglige forskningsenhed Kvinders og Børns Sundhed i Juliane Marie Centret.
– Den jordemoderfaglige forskning har for alvor taget fart de seneste 10-15 år. Vi er kun godt 1.800 aktive jordemødre her i landet, så antallet af ph.d.-studerende vidner om en ganske stor forskningsinteresse. Der er grøde i forskningsmiljøet, og interessen spreder sig som ringe i vandet. Flere og flere jordemødre tager videreuddannelser, der giver forskningskompetencer, og for eksempel er der nu flere steder i landet dannet såkaldte ”journal clubs” eller artikellæsningsgrupper. Her mødes kliniske jordemødre med forskere for at gennemgå videnskabelige artikler, fortæller Hanne Kjærgaard. Hun deltog i starten af maj som oplægsholder på en konference på Syddansk Universitet, SDU, om netop jordemoderfagets fremtid. Her talte hun bl.a. om fremtidsperspektiverne for dansk jordemoderforskning.
– Endemålet for den jordemoderfaglige forskning, der beskæftiger sig med kliniske forskningsspørgsmål, er at gøre vores praksis så sikker, tryg og evidensbaseret som muligt til gavn for familierne. Vi mangler stadig at diskutere, hvordan vi skal definere jordemoderfaglig forskning. Er det al forskning indenfor en jordemoders professionelle arbejdsfelt? Er det al forskning udført af jordemødre? – en kombination eller noget andet?
Hanne Kjærgaard fortæller, at de hidtidige forskningsprojekter har bygget på både kvantitative og kvalitative data, og at der har været brugt mange forskellige forskningsdesigns og metoder. Det forventes, at det opslåede professorat i jordemodervidenskab ved Københavns Universitet afklares om ganske kort tid.
– De to professorater – dels på SDU, dels på KU – er et vigtigt signal om, at den jordemoderfaglige forskning har fundet sit akademiske ståsted. Det vil gøre forskningsfeltet synligt og gøre det lettere at etablere forskningsmiljøer, der kan tiltrække og vejlede yngre forskere, vurderer Hanne Kjærgaard.
Flere steder satser man på delestillinger mellem en klinisk ansættelse og en forskningsansættelse.
– Det kan være en kombination, der er til glæde både for fagets udvikling og for den enkelte jordemoder. De fleste jordemødre vælger faget, fordi de gerne vil arbejde i klinikken. Men vi mærker et stigende ønske om at supplere det kliniske arbejde med forskningsaktiviteter, siger hun.