Det begyndte med kradsen i halsen. Symptomerne opstod præcis to uger efter den årlige fest for ca. 70 medarbejdere fra afdelingen Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Horsens. Festen var den 6. marts 2020.
Selvom Danmark var blevet lukket ned, og de på fødegangen var i gang med at ruste sig til Covid-19, og selvom trætheden var udtalt i dagene op til 19. marts, tænkte jordemoder Karina Aamann slet ikke på, at hun kunne være blevet smittet med Covid-19. Men dagen efter stod den ikke længere kun på lidt kradsen i halsen. Sygdommen kom nu bragende med fuld kraft. Høj feber, ondt i led, hoste og en udtalt træthed, som Karina aldrig før har prøvet.
– Jeg var simpelthen rigtig dårlig. Jeg er ikke en, der bliver nemt syg, og har aldrig været en, der blev hårdt ramt i influenzasæsonen. Men dette her var noget, kroppen ikke havde prøvet før – en slags influenza version 2.0. Jeg fik virkelig en ny oplevelse af min krop, siger Karina Aamann.
Isoleret på et værelse
Hun isolerede sig hjemme hos sin familie i et værelse, som hun ikke forlod de næste døgn. Hun bare sov og sov, og det eneste, hun kunne spise, var A38 med hindbær, som familien satte i en skål udenfor døren til værelset. Når ikke Karina sov, svirrede hendes tanker rundt. „Var hun virkelig syg med Corona“? „Har jeg nået at smitte mine gravide“?
Karina havde lidt svært ved at tro på, at det virkelig var Corona, hun var syg med, og efter 3-4 dage var hun da også oppegående og tænkte, at det nok ikke var det alligevel. Hun var i dialog med sin chef om at komme tilbage, og på det tidspunkt var der ikke implementeret teststrategi endnu. Så Karina vendte tilbage efter en uges sygdom.
– Set i bakspejlet var det for optimistisk. Men man skal huske på, at ingen havde det fulde overblik og meldingen var, at man kunne vende tilbage, når man havde været symptomfri i 48 timer. Men jeg tror ikke, man kan monitorere sig selv. Da jeg arbejder i kendt jordemoderordning, ville jeg jo ikke belaste min makker unødigt og ville gerne tilbage. Men jeg var ikke rask.
Den 3. april havde Karina det stadig dårligt, men nu fik hun mulighed for at blive testet. Karina var positiv for Covid-19 og måtte hjem under dynen. Igen. Hun havde meget dårlig samvittighed og var bange for, om hun havde udsat nogle for smitte – selvom hun havde brugt værnemidler fra den dag, hun vendte tilbage til arbejdet. Hun var ikke nervøs for sin familie, da ingen af dem er i en risikogruppe, men når man arbejder med en sårbar gruppe gravide og fødende, er der en reel risiko. –
Samvittigheden fyldte meget i den periode, men samtidig var det også en lettelse at få et positivt svar, så man kunne forholde sig til det, siger hun.
Flere fra festen blev smittet
Karina var ikke den eneste fra festen, der blev syg med Corona. På fødegangen i Horsens viste det sig, at minimum tre fra personalegruppen var syge og hjemsendte med en positiv Covid-19 test. Sammen med ledelsen aftaltes det at være meget åbne omkring forløbet. I deres fælles lukkede Facebook-personalegruppe fortalte Karina og de andre om det at være syg, og ved at dele deres historier mener Karina, at megen frygt og uro er blevet undgået.
– Vi havde på det tidspunkt otte sygemeldinger ud af 55 ansatte, men ikke alle var jo syge med Corona. For ikke at skabe et miljø med angst for at blive smittet, var det godt at vide, hvem der var syge med Corona. Det gav en psykisk tryghed for alle parter og ikke grobund for dårlig snak i krogene. Jeg tænkte ofte på, at de 14 dage, der gik fra festen, til jeg blev syg, der har jeg godt nok talt i mange telefoner og brugt mange tastaturer på fødegangen, der jo ikke på det tidspunkt blev sprittet af fra gang til gang. Og der er jo ingen, der ved præcis hvor lang tid, der går fra smitte til udbrud, og hvem der bliver smittet. Så mine kolleger var selvfølgelig lidt urolige.
Karina kom også med i en Messenger- gruppe med de andre smittede personaler. Det var en god mental ventil at kunne dele både sygdomsoplevelsen, men også alle de tanker om at have udsat kolleger og patienter for potentiel smitte.
Heldigvis blev ingen gravide i Horsens testet positive for Covid-19, men langtidseffekterne var seje for det personale, der var syge. Først i midten af april vendte Karina tilbage til arbejdet igen. Men var smådårlig i lang tid efter, at feberen og hosten var væk. Hun har været mere træt end normalt. Trykken for brystet, ingen smagssans og en påvirket balance er noget af det, Karina har måttet slås med i mange uger efter.
– Faktisk var det først nu her slut maj, at jeg var ved at få min normale krop tilbage igen – to måneder efter, jeg blev syg. Det er vildt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var virkelig voldsomt. Jeg håber bestemt, at jeg har udviklet gode antistoffer mod sygdommen.
