Brystkræft anerkendt som arbejdsskade

Natarbejde har sandsynligvis sammenhæng med en øget forekomst af brystkræft. Derfor er der nu mulighed for at få brystkræft anerkendt som arbejdsskade, men der mangler fortsat forskning på området.

Forskning, der sandsynliggør en sammenhæng mellem natarbejde og en øget forekomst af brystkræft, fik i efteråret 2007 Erhvervssygdomsudvalget til at åbne for, at brystkræft kan anerkendes som en arbejdsskade. Den ændrede praksis gjorde, at 38 sager om brystkræft i 2008 blev anerkendt som en erhvervssygdom. I alt 75 sager blev forelagt

Erhvervssygdomsudvalget, der blandt andet tager sig af sager om brystkræft.Erhvervssygdomsudvalget vurderer konkrete arbejdsskadesager, hvor sygdommen ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvilket endnu er tilfældet for brystkræft efter natarbejde.

Når resultaterne af en større undersøgelse fra IARC, der er WHO’s kræftforskningsinstitution, foreligger i løbet af efteråret 2009, vil udvalget vurdere, om brystkræft efter natarbejde skal sættes på listen over erhvervssygdomme. Det vil gøre det administrativt hurtigere og lettere at behandle sagerne, samtidig med at kravet om dokumentation for årsagssammenhæng i de enkelte tilfælde vil blive lempet.

20 år med natarbejde
I øjeblikket kræves det, at en ansat har haft natarbejde mindst en gang ugentlig i 20 år for at kunne komme i betragtning til at få brystkræft anerkendt som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen har imidlertid besluttet senere at genoptage en række af de afviste sager, hvor natarbejdet har fundet sted i perioder noget kortere end 20 år. Genoptagelserne kommer til at ske på baggrund af resultaterne af IARC-undersøgelsen.

Efter anerkendelse af brystkræft som en arbejdsskade er der mulighed for at få erstatning for mén, for tab af erhvervsevne og eventuelt kompensation for udgifter til behandling.

Begrænset dokumentation
I alt otte epidemiologiske undersøgelser, heraf en fra Kræftens Bekæmpelse, har indtil videre belyst risikoen for brystkræft ved skifte- og natarbejde. Seks af disse undersøgelser, herunder to velrenommerede prospektive kohorteundersøgelser af amerikanske sygeplejersker, har fundet en øget relativ risiko på mellem 40 og 50 procent. Mindst den ene af de to undersøgelser, der ikke har vist en sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft, er behæftet med en række metodiske fejl, og bidrager ikke til det overordnede billede af sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft.

Åbningen for at brystkræft kan anerkendes som arbejdsskade, kom efter at omfattende international og dansk forskning dokumenterede en sandsynlig sammenhæng mellem forekomsten af brystkræft og natarbejde. Forskningen fastslog i 2007, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem forstyrrelse af den naturlige døgnrytme som følge af natarbejde og en øget risiko for brystkræft. Rapporten sætter ikke grænser for, over hvor lang tid natarbejdet skal have stået på, og hvor ofte det skal have fundet sted, for at risikoen for brystkræft forøges. Der mangler desuden viden om, hvorvidt flere nattevagter i træk har en skadeligere virkning end natarbejde, der spredes ud over et vagtskema.

Arbitrær grænse
I Erhvervssygdomsudvalget har man valgt at sætte en undergrænse på 20 års arbejde, hvor man som minimum har arbejdet en nat om ugen. Denne grænse er lidt arbitrær siger Johnni Hansen, der er seniorforsker ved Kræftens bekæmpelse.

– Der er ikke sikker videnskabelig dokumentation for, hvor grænserne skal sættes. Der er undersøgelser, der viser, at risikoen for brystkræft er øget efter ti års natarbejde, mens andre undersøgelser først kan påvise en øget risiko efter 20-30 år. Derfor kan grænsen lige så godt ligge lavere end de 20 år, som i dag er gældende, siger Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, der til efteråret offentliggør en undersøgelse om brystkræft hos sygeplejersker. Undersøgelsen er den første af sin art, idet den detaljeret kortlægger mønstret for natarbejde hos sygeplejersker gennem hele deres arbejdsliv.

– Vi ved, at sygeplejersker har en 20 procent forøget risiko for at få brystkræft sammenlignet med andre kvinder i samme alder. Vi har undersøgt arbejdsmønsteret hos 300 sygeplejersker, der har fået konstateret brystkræft og hos sygeplejersker, der ikke har sygdommen. Vi har spurgt hver enkelt deltager om, hvor mange gange om måneden, de har arbejdet om natten, i hvor mange timer og bedt dem om at beskrive mønstret helt fra de startede på arbejdsmarkedet, siger Johnni Hansen.Resultatet af undersøgelsen offentliggøres i efteråret 2009.