Signe Achdam Bennedsen er uddannet fysioterapeut i 2000, UroGynObs-fysioterapeut i 2001 og jordemoder i 2023. Hun er fødegangsjordemoder på Rigshospitalet og én dag om ugen på privat fysioterapiklinik med individuelle UroGynObs-klienter samt undervisning i graviditets- og efterfødselstræning.
»Da jeg startede på jordemoderuddannelsen, blev jeg overrasket over, hvor lidt fysisk aktivitet fyldte på uddannelsen og i vejledningen af de gravide i jordemoderkonsultationen. Særligt når vi ved, at fysisk aktivitet kan reducere forekomsten af præeklampsi, graviditetsbetinget diabetes, vægtøgning i graviditeten og påvirker fødselsforløbet positivt.
Vi ved som jordemødre en masse om, hvilke stillinger der understøtter barnets rotation gennem bækkenet. Men måske kunne det starte før fødestuen? Hvis man er vant til at bevæge sig i graviditeten, tror jeg, at man i højere grad kan tage det med sig ind på fødestuen. Her kan det være nødvendigt for den fødende at stå i Captain Morgan-stilling, Runner’s Pose, stå på knæ og skifte stilling relativt hurtigt, hvis hjertelyden er presset. Så hvorfor gemme disse bevægelser til fødslen? Det kan man da sagtens arbejde med i løbet af graviditeten også. De gravide på mine træningshold fortæller ofte om råd vedrørende fysisk aktivitet på SoMe, fra sundhedsprofessionelle og deres pårørende. Rådene kan være med forbehold eller modstridende, og det gør de gravide usikre på at være fysisk aktive. Men bevægelsesrestriktioner gavner ingen.«
Fem pointer fra jordemoder og fysioterapeut Signe Achdam Bennedsen:
1. » Ca. 50 procent af gravide oplever smerter i lænd/ bækken. Som ikke-gravid kan du jo også få hold i ryggen. Så går eller løber du en tur eller får manuel behandling og øvelser ved en behandler, og så går det over igen. Det er, som om vi sundhedsprofessionelle bliver lidt bange for det faktum, at bevægeapparatet pga. de hormonelle forandringer bliver ”blødere” i graviditeten, og dermed tænker, at gravides gener skal håndteres anderledes. Det er ikke min erfaring, at det gavner. Desuden øger fysisk dårlig form risikoen for lænde/ bækkensmerter. Vores budskab bør derfor være: ’Vær stadig fysisk aktiv, generne kan sagtens være forbigående, og du skal nok komme godt igennem det. Søg evt. hjælp ved en behandler med en aktiv tilgang.’ Det kan tælles på én hånd gennem mine over tyve år som fysioterapeut, at jeg har mødt en gravid, med så invaliderende bækkengener, at hun ikke på nogen måde kunne hjælpes til at få det bedre.«
2. »Gravide er ekstremt gode til at passe på sig selv fysisk, så det behøver man sjældent som jordemoder at opfordre dem til: Medmindre vi møder en gravid, der dyrker aktiviteter med stor risiko for slag mod maven, skal vi bare klappe i hænderne og bakke op. Vi ved, at kun 38 procent af de gravide møder anbefalingerne for fysisk aktivitet. Sammenlignet med 62 procent af ikke-gravide i samme aldersgruppe viser det os, at der er en del, der stopper med at være fysisk aktive i graviditeten. Vi kan derfor roligt være tydelige som fagpersoner: Det er sikkert at være fysisk aktiv som gravid. Og så skal vi huske at bade dem i ros for det, de faktisk gør! Lad os i langt højere grad italesætte: ’Graviditeten gør, at du, som ugerne skrider frem, bliver tungere og tyngdepunktet ændres, så gør du det samme i denne uge, som du kunne i sidste uge, har du faktisk øget din kapacitet. Mega godt gået!’ Samtidig kan vi også italesætte, at det er helt naturligt, som graviditeten skrider frem, at ændre motionsform, belastning, frekvens og/eller intensitet.«
3. »At bevæge sig med små skridt og symmetriske bevægelser for at undgå vrid i bækkenet for at mindske eller undgå bækkensmerter, har jeg selv som fysioterapeut været med til at vejlede i. Men hvis vi tænker over, hvad det er, vi bruger under fødslen for at understøtte barnets rotation gennem bækkenet eller skabe mere plads i bækkenet, er det jo asymmetriske bevægelser: Captain Morgan, Runners Pose, Side-laying Release, Sim’s Position etc. I disse bevægelser udsættes bækkenets bageste strukturer for stræk. For at arbejde med vævets stræk-tolerence, er det for mig logisk, at man fortsætter hele graviditeten med netop at lave asymmetriske bevægelser. Fx. at gå med et almindeligt diagonalt gangmønster – dvs. uden at vralte, samt træne på ét ben, lave udspænding og strækøvelser med benene i gangstående stilling osv. Vi ved fra træning og genoptræning, at det vi gør, bliver vi gode til. Så jeg mener, at man med fordel kan øve og vænne krop og nervesystem til det, vi har brug for under fødslen, så det bliver trygt at lave bevægelserne i en presset situation, som en fødsel kan være, når veerne raser afsted.«
4. Den forskning, der har affødt anbefalingerne om tunge løft for gravide, er lavet i arbejdsmiljømæssig sammenhæng. »Det er så vigtigt, at vi ikke blander arbejdsmilø og træning sammen. Når vi møder en gravid med arbejdsrelaterede løft 37 timer om ugen, er belastningen i form af intensitet, varighed og gentagelser jo en helt anden, end en gravid, der fx har et stillesiddende arbejde og styrketræner 1 time nogle gange om ugen i sin fritid.«
5. Ovenstående gælder for raske gravide med en ukompliceret graviditet. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er opdateret i 2023 – find dem her: kortlink.dk/2qchs