– Ja, vi bruger timelønnede vikarer, også kaldet tilkaldevikarer, fordi vi har muligheden, og fordi vi skal holde vores budgetter.
Svaret på, hvorfor forbruget af timelønnede er steget markant på fødeafdelingen ved Hillerød Hospital, kommer fra Katrine Hornum-Stenz, chefjordemoder ved det nordsjællandske hospital.
– Hospitalets økonomi er under pres ligesom i resten af Region Hovedstaden, hvilket blandt andet har resulteret i, at der har været ansættelsesstop siden juni. Ansættelsesstoppet gør, at vi skal spørge i direktionen for at få lov til at ansætte. Jeg har hidtil fået lov til at besætte et antal kortere tidsbegrænsede vikariater hen over sommeren og i forbindelse med planlagt sygdom i personalet som fx planlagte operationer eller undersøgelser, fortæller chefjordemoderen.
– Med hensyn til akut sygdom så bestræber vi os på at begrænse overarbejde til et absolut minimum, og vi dækker så vidt muligt med timelønnede vikarer. Der har altid været behov for at kunne dække akut sygdom, og da vi ikke kan bruge det interne vikarbureau, så står valget mellem, at det faste personale skal ind på overarbejde eller at benytte timelønnede vikarer.
– Vi benytter os af, at vi har mulighed for at få vikarer med kort varsel, fordi det er langt den billigste måde at få dækket vagterne på. Hvis vi trækker på det faste personale, vil det i langt de fleste tilfælde udløse overarbejde, omlægning af vagter og så videre, siger Katrine Hornum-Stenz.
– Til gengæld investerer vi i alle vores vikarer. De bliver grundigt oplært, kommer på STAN-kursus, deltager i faglige personalemøder og i det hele taget gør vi, hvad vi kan, for at de skal føle sig godt tilpas i afdelingen.
Stor stigning i brugen af tilkaldevikarer
Brugen af timelønnet arbejdskraft ved fødeafsnittet på Region Hovedstadens hospital i Hillerød er steget fra sammenlagt 0,15 fuldtidsstilling i 2009 til sammenlagt 2,78 fuldtidsstillinger i 2011. Til sammenligning var der i 2011 65,65 fastansatte jordemødre
En lille trofast skare af jordemødre udgør vikarkorpset, der altid kan levere arbejdskraft med kort varsel. Ifølge jordemoder Birgit Plough Jensen, der er ansat på Hillerød Hospital og formand for jordemødrene i Region Hovedstaden, er der brug for, at tillidsrepræsentanter og ledelse sammen undersøger, hvorvidt der reelt er brug for timelønnet arbejdskraft, eller om arbejdet har en karakter, der gør, at det burde varetages af fastansatte jordemødre eller jordemødre i tidsbegrænset ansættelse.
– Vi har gjort ledelsen opmærksom på, at brugen af timelønnede vikarer måske ikke er hensigtsmæssig, og vi vil fortsætte arbejdet sammen med ledelsen for rimelige ansættelsesvilkår for både fastansatte og vikarer, siger Birgit Plough Jensen.
– Jeg er helt opmærksom på, at de timelønnede vikarer er bekymrede for, at de risikerer at komme i klemme, hvis spørgsmålet om timelønsansættelse kommer op. Vores vikarer siger: Lad det nu bare ligge, vi vil have arbejde. Men der er en grund til, at vi har aftalt nogle spilleregler, hvor hovedreglen er fast ansættelse. Ledelsen gør det her, fordi der er adgang til villig arbejdskraft kombineret med ansættelsesstop og besparelser. Men hvad med hende, der bliver gravid. Er det rimeligt, at hun skal på barsel på dagpenge? Hvad med hende, der bliver syg, er det rimeligt, at hun ikke får løn? Hvad med muligheden for at kende sine vagter i rimelig tid? Er det fair, at en kollega arbejder noget nær fuld tid over en længere periode, uden at kunne planlægge sin fritid? Og hvad med den usikkerhed den timelønnede lever i. Hun er ikke særlig godt stillet eller beskyttet og ryger måske bagest i køen, når der kommer en ny ihærdig vikar. Nej, vi har nogle spilleregler, og de skal holdes, ellers synes jeg, at vi skal aflyse dem. Hvorfor bruge krudt på at lave regler, når man bare kan afvige dem, når krisen kradser, spørger kredsformanden.
Det synspunkt er chefjordemoder Katrine Hornum-Stenz principielt enig i, og hun mener, at hun gør, hvad der er muligt for at give de bedst mulige vilkår for de ansatte.
– Det er økonomisk og samarbejdsmæssigt mest hensigtsmæssigt at ansætte få jordemødre i vikariater på mange timer i længere tid ad gangen. Derfor giver vi de timelønnede vikarer så mange timer som muligt. Vi er dog nødt til at holde os inden for overenskomstens krav, og det gør vi.
– Jeg skal ikke lægge skjul på, at forår og sommer har været en ekstrem periode i forhold til arbejdstilrettelæggelsen på grund af de budgettilpasninger, vi har været igennem og de afledte effekter heraf. Vi er nu ved at indarbejde en ny struktur i forhold til arbejdstilrettelæggelsen med henblik på, at det faste beredskab i højere grad kan dække opgaverne.
Timelønsbestemmelsen I Region Hovedstaden er der opmærksomhed på, at brugen af timelønnede er vokset.
– Vi har pointeret over for hospitalerne, at der er en timelønsbestemmelse i overenskomsterne, der skal overholdes, siger Erik Møller, chefkonsulent i Region Hovedstaden.
– Vikaransættelse kan ske på timeløn, når beskæftigelsen højst varer en måned og også ud over en måned, hvis timetallet er på under 8 timer gennemsnitligt om ugen. Man kan således ikke uafbrudt have ansat en vikar på timeløn, der beskæftiges i 8 timer eller mere ud over en måned. Den omstændighed, at man over længere perioder indlægger helt korte afbrydelser i ansættelsesforholdet inden, der er gået en måned, vil i den konkrete situation kunne betragtes som en omgåelse af timelønsbestemmelsen, siger chefkonsulenten og nævner i den forbindelse hospitalernes interne vikarkorps, der har sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter tilknyttet blandt andet på timelønsvilkår. De interne vikarkorps fungerer typisk ved, at der i forbindelse med sygdom på afdelingerne rekvireres en tilkaldevikar fra korpset til enkeltstående vagter eller for flere dage. De interne vikarkorps startede op i 2009. Organisationerne og Region Hovedstaden har indgået en central aftale om honorering af vikarer, således at der ydes et særligt tillæg for at kunne påtage sig vagter i princippet ved alle afdelinger på det enkelte hospital.
