METTE KIEL SMED, sagkyndig jordemoder i Sundhedsstyrelsen samt koordinerende jordemoder på Afsnit for Igangsættelse af Fødsler og Enhed for Tab, Rigshospitalet:
Hvad fik dig til at tage til Helsinki?
Jeg forsøger at holde mig godt opdateret om både danske og nordiske forhold, da jeg arbejder som sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen. Og så har jeg altid elsket at få serveret ny viden af dem, der ved mest om de forskellige emner. Vi var ca. 15 jordemødre fra Rigshospitalets fødeafdeling og fra forskningsafdelingen afsted.
Hvad gjorde mest indtryk på dig?
Jeg har været på Nordisk Jordemoderkongres to gange før, og jeg oplevede endnu engang begejstringen over vores fag. Jeg nød det fællesskab, det giver at være sammen med flere hundrede andre jordemødre. Vores fag er noget helt særligt, vi deler på tværs af nationalitet, sprog og grænser.
Hvilken ny viden tager du med dig hjem?
Jeg har fået kendskab til nye studier, som jeg vil i gang med at læse. Og jeg har fået idéer til studier, jeg gerne selv vil have gennemført i Danmark. Der er så mange ting, vi burde vide mere om!
Fortæl om et oplæg, der gav dig noget særligt.
Jeg hørte mange oplæg om igangsættelse, da det er et af mine store interesseområder. Eva Rydahls oplæg om danske forhold om henholdsvis igangsættelse og medikalisering var virkeligt gode. Den hollandske jordemoderforsker Ank de Jonges præsentation af et registerstudie med langtidsopfølgning på effekt af igangsættelse/andre indgreb gjorde også indtryk på mig. Derudover var det meget interessant at høre, hvor forskellig vores praksis for igangsættelse er i de nordiske lande. Ingen andre var fortrolig med delvis ambulant igangsættelse med Angusta, som jeg selv er meget optaget af. Og i Norge bruger de ballonkateter i 24-36 timer som første valg. Derefter en serie misoprostol og så eventuelt en ballon igen.
Fortæl om en keynote, og hvad du fik ud af den.
Leena Hannula fra Finland havde keynoten ”Cultural and societal aspects of breastfeeding”. Hun forsøgte at give os et overblik over diverse tiltag i forbindelse med amning i de nordiske lande. Hun fortalte blandt andet, at alle europæiske lande har lovsikrede ammepauser i løbet af arbejdstiden eller skoletiden i mindst et år efter fødslen – undtagen Danmark. Til gengæld har Danmark langt flere IBCLC-uddannede end de andre nordiske lande.
JULIA KADIN FUNGE, jordemoder og lektor på Københavns Professionshøjskole:
Hvad fik dig til at tage til Helsinki?
Jeg var på NJF 2022 i arbejdsøjemed, da jeg dels skulle præsentere min forskning i gravide udokumenterede migranters oplevelse af brug af sundhedsydelser og dels havde en poster med på konferencen.
Hvad fik du overordnet set ud af hele NJF?
Udover ny viden fra jordemoderrelevant forskning, fik jeg også en masse inspiration med hjem til fremtidige projekter, samarbejder, ideer til udvikling af undervisning og nye måder at anskue jordemoderfaglige emner på.
At tage på konference er nogle gange som at tage på Roskilde Festival. Man oplever de stjerner, man allerede kendte, og man bliver overrasket samt inspireret af stjerner, man ikke havde opdaget endnu.
Og så kom jeg hjem med en kæmpe stolthed over vores fag. Meget af den forskning, der blev præsenteret på konferencen, viser, hvor vigtige jordemødre er for folkesundheden, og hvor stort et potentiale vores fag har. Dette blev understreget af konferencens første keynote speaker Frances McConville, jordemoderfaglig rådgiver i WHO. Hun understregede, hvor vigtige jordemødre er for kvinders sundhed globalt set. For eksempel ville adgang til universel jordemoderhjælp kunne forhindre en stor del af de næsten 300.000 mødredødsfald der sker i forbindelse med graviditet og fødsel hvert år. Dette globale udsyn gav en reminder om vigtigheden af jordemødres arbejde. Men flere oplæg på konferencen mindede mig også om, at vi skal værne om kvinders sundhed og ret til at bestemme over egen krop.
Har du planer om at dele din nye viden med kollegerne derhjemme på en særlig måde?
Vi har to planlagte møder på arbejdet, hvor vi deler viden fra konferencen med kolleger. Her planlægger jeg dels at dele viden fra mit eget oplæg, da det ikke var alle, der var med, men primært at dele viden fra relevante præsentationer jeg hørte.
Hvilke tanker har du om NJF 2025 i København?
Jeg håber, vi kan få en masse godt ud af næste konferences tema ’Embracing Diversity’, og at den kan komme til at handle om mange former for diversitet. Og så håber jeg, at vi kan bruge næste konference til at råbe lidt op om gravide og fødendes forhold. For som forkvinde for ICM Franka Cadee sagde i åbningstalen i Helsinki: ’Midwifes dont like to be muted.’
AMALIE ROST NIELSEN, jordemoderstuderende på Københavns Professionshøjskole:
Hvad fik dig til at tage til Helsinki?
Jeg tog afsted, fordi jeg har en lille forskerspire i maven, som gerne ville snuse til miljøet og blive inspireret af seje jordemødre. Vi var tre studerende afsted sammen. Vi læser alle i København og kender hinanden fra studenterpolitik. Så vi tog også afsted for at blive udfordret på, hvilke værdier vi gerne vil kæmpe for i faget og på uddannelsen.
Var det første gang, du var afsted?
Ja, det var det, og jeg vil helt sikkert gøre det igen!
Hvad fik du overordnet set ud af hele NJF?
Jeg fik tændt for min jordemodergnist ved at høre garvede jordemødre brænde for de samme værdier, som jeg selv og min generation af jordemødre brænder for. Og det var fantastisk at opleve, at så mange havde lyst til at beskytte jordemoderfaget og det unikke selvstændige virke, vi har. Mange gange var diskussionerne efter de forskellige oplæg noget af det mest interessante, fordi folk virkelig udfordrede eller bakkede op om hinanden.
Hvilken ny viden tager du med dig hjem?
Jeg fik nogle nye idéer til tilgange og teknikker. Fx at synge som smertelindring eller have en ”fødekasse” på fødegangen med stearinlys, røgelse og andre beroligende ting, man kan finde frem i aktiv fødsel. Noget nyt, jeg lærte om, var, hvor stor en succes de jordemoderledede fødeklinikker har været i andre lande. Jeg fik virkelig nogle gode argumenter for, hvorfor vi bør havde flere af dem i Danmark.
Fortæl om et oplæg, der gav dig noget særligt.
På trods af at jeg har hørt Eva Rydahl tale om igangsættelse og medikalisering flere gange på studiet, gjorde hendes oplæg og den efterfølgende stående applaus størst indtryk på mig på hele kongressen. Der var bare den fedeste fællesskabsfølelse af, at vi alle sammen ønsker et jordemoderfag, der ikke er præget af unødvendige medicinske indgreb og frygt.
Frances McConville fra WHO var også enormt inspirerende. Jeg kan godt i hverdagen glemme, hvor stor en forskel jordemødre gør på verdensplan, og jeg bliver enormt stolt af vores fag, når jeg får det perspektiv på.
KIT DYNNES HANSEN, klinisk jordemodersupervisor på Holbæk Sygehus og formand for Jordemoderforeningens Sjællandskreds:
Hvad fik dig til at tage til Helsinki?
Jeg har været til mange både NJF- og ICM-kongresser. En del af det fascinerende er at opleve sig selv som en del af et større fællesskab. Man deltager sammen med jordemødre, som med forskellig baggrund ofte står med de samme problemstillinger som en selv.
Hvad fik du overordnet set ud af hele NJF?
Mange af oplæggene er relevante, enten fordi du kan tage viden med dig hjem og straks inddrage det i din praksis, eller fordi du oplever, at man i andre lande eller på andre fødesteder går i andre retninger og finder andre løsninger. På den måde opstår der nogle spørgsmål, som du ikke havde tænkt over før. Du bliver sat i bevægelse i nye retninger – også af alle samtalerne i pauserne, der kan tage alle mulige retninger.
Fortæl om et oplæg der gav dig noget særligt.
De jordemoderfaglige kongresser har løbende forsøgt at løfte forskningsmæssigt indhold på kongresserne. I dag har vi især i Norden mange jordemødre, der har lavet ph.d.er eller er involveret i forskning på andre måder. Der er særligt to emner, jeg gerne vil fremhæve fra kongressen. Det ene er igangsættelse tidligere og tidligere. Det fyldte i alle lande. Nogle steder prøver man at lave landsdækkende retningslinjer, som vi kender det. Andre steder sneg tingene sig langsomt ind ad bagdøren, som en logisk konsekvens af at ville arbejde forebyggende. Der var mange gode indlæg indenfor dette område, der byggede på solid forskning. Det er tydeligt, at netop i dette felt er jordemødre begyndt at være med til at sætte en dagsorden, men vi har stadig ikke helt fået tilkæmpet os den indflydelse, vi har krav på. Men det er på vej.
Det andet emne, jeg vil fremhæve fra kongressen, er amning. Vi har i Norden en god tradition for at amme, når vi sammenligner os med andre vestlige lande. Der har over årene været mindre variationer, og lidt forskel på hvem, der ammede mest i Norden. Flere oplæg på kongressen havde fat i dette emne, og det, jeg fik med hjem her, var, at det er en lang, sej kamp at få frekvensen højere op, og der skal arbejdes på alle fronter; uddannelse, politisk udmelding, ressourcer, orlovslængde, kultur mm. Der er ikke nogen let vej, men vores ammefrekvens burde kunne komme højere op, hvis vi vil. Selv fik jeg fornyet energi til tanken om, hvad der skal til, for at vi prioriterer amningen i de første timer efter fødslen, i stedet for at have så meget fokus på at blive færdig og komme videre. Det handler selvfølgelig om ressourcer, men det handler også om at tænke og prioritere anderledes, og måske i virkeligheden også om viden.