24. juni 2004 indgik regeringen et snævert forlig med Dansk Folkeparti om fremtidens kommunale struktur i Danmark. Forliget var stort set identisk med det debatoplæg, regeringen to måneder tidligere fremlagde under overskriften ”Det nye Danmark”.
Omstillingen til den nye struktur i Jordemoderforeningen har ikke været uden bøvl og omkostninger, men det er hovedbestyrelsens overbevisning, at det har været en ”god investering”, der vil kaste af sig, når kommunalreformen er en realitet til årsskiftet.
Hovedpointen i den kommunale strukturreform er en nedlæggelse af amterne pr. 1. januar 2007 og en overflytning af sygehusopgaverne til fem nye regioner, der ikke selv kan opkræve skat. Og på kommuneniveau skabes 98 nye og større primærkommuner med en langt bredere opgavevaretagelse på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Hvad kommer strukturreformen så til at betyde for svangreomsorgen? Ja, det ved vi stadig meget lidt konkret om nu to år efter reformens vedtagelse og mindre end et halvt år til dens implementering!
Jordemoderforeningens nye struktur
Allerede i 2002 blev det aftalt, at der efter den store medlemsundersøgelse i 2003 skulle nedsættes et strukturudvalg, der skulle se på hele foreningens måde at gøre tingene på. Gennem et grundigt forarbejde over flere år, var det således en meget enig kongres, der efter en god debat i november 2004 kunne vedtage et nyt sæt love, der etablerede en helt ny struktur i foreningen pr. 1. juni 2005 — altså halvanden år før den egentlige start på den nye kommunalstruktur med regioner og større kommuner.
Ud over navneskiftet fra Den Almindelige Danske Jordemoderforening, DADJ , til slet og ret Jordemoderforeningen indebærer de nye love en række andre væsentlige ændringer i foreningen:
- De 15 kredse og ledergruppen blev omdannet til 5 regionskredse (den nye kommunale struktur), og en lederkreds for alle medlemmer på lederoverenskomsten.
- Lederkredsen blev en egentlig selvstændig kreds og ikke kun en gruppe. Lederkredsen kan sektionsopdeles, hvis lederne ønsker det.
- Den færøske jordemoderforening opnåede fuld suverænitet som selvstændig organisation. En forholdsmæssig andel af Jordemoderforeningens formue blev overført til jordemoderforeningen på Færøerne.
- Det blev muligt for alle medlemmer at stille forslag til kongressen.
- Hovedbestyrelsen består som før af formand, næstformand og kredsformændene. Hovedbestyrelsen får således 8 medlemmer mod tidligere 18. Formandskabet består fra 1. juni 2005 alene af formand og næstformand.
- En enig hovedbestyrelse kan sende et spørgsmål til afgørelse gres”). Hovedbestyrelsen kan også sende et spørgsmål til urafstemning blandt samtlige aktive medlemmer.
- Hovedbestyrelsen kan beslutte, at Jordemoderforeningen indgår i — og forpligtes af — fælles urafstemninger afholdt i forhandlingsfællesskaber, hvor foreningen er indmeldt, fx S undhedskartellet.
- Der indføres en ny institution: Landskonference for kredsbestyrelser. Den afholdes hvert år i perioden marts-april med deltagelse af samtlige kredsbestyrelsesmedlemmer. På konferencen drøftes faglige og organisatoriske spørgsmål. K onferencen er rådgivende over for hovedbestyrelsen, og kan ikke træffe beslutninger, der er bindende for Jordemoderforeningen.
- I tilknytning til Jordemoderforeningen virker Jordemoderfagligt Selskab med det formål at fremme jordemoderfaglig udvikling. Medlemmer af Jordemoderforeningen kan optages i Jordemoderfagligt Selskab mod at betale det af selskabets generalforsamling fastsatte kontingent. Mellem Jordemoderfagligt Selskab og Jordemoderforeningen indgås en samarbejdsaftale, der skal godkendes af hovedbestyrelsen.
- I de kollegiale vedtægter indføjes det, at man er forpligtet til at opfordre uden for foreningen stående jordemødre til at melde sig ind, når man bliver bekendt med, at de står uden for foreningen.
Det har været en meget stor opgave for foreningen — kredsene, formandskabet og sekretariatet — at implementere og få den nye struktur til at virke. Der har været nogle skævheder og dermed noget utilfredshed med ændringerne, men det er alligevel hovedbestyrelsens opfattelse, at reformen var rigtig og tidspunktet for dens gennemførelse ligeså. Når de nye regioner begynder at fungere fra 1. januar 2007, har Jordemoderforeningens nye kredse virket i en længere periode. Dvs. at tillidsfolk og arbejdspladser allerede kender en del til hinanden, nu de for alvor skal til at arbejde sammen, fordi de har fået samme arbejdsgiver.
Landskonferencen for kredsbestyrelser, der blev afholdt for første gang i april i år, var også med til at styrke sammenhæng og kendskab på tværs i organisationen. Det er hovedbestyrelsens opfattelse, at landskonferencen som sådan er en god, ny institution i foreningen, om end de indholdsmæssige forberedelser af det første program desværre bar præg af, at man i hovedbestyrelsen talte noget forbi hinanden i afstemningen af forventningerne, hvilket der efterfølgende var en del kritik af internt i hovedbestyrelsen.
Jordemoderforeningen og den politiske dagsorden
I den mundtlige kongresberetning fra sidste kongres blev det slået fast, at en politisk hovedopgave for denne kongresperiode ville blive at samle og fremlægge forslag og modeller for fremtidens svangreomsorg i de nye regioner. Allerede 4. januar 2005 mødtes formandskabet med en kreds af ledende jordemødre for at drøfte mulige scenarier for fremtiden i de nye regioner og spørgsmålet har været taget op på hvert eneste hovedbestyrelsesmøde lige siden. Ligeledes har hver enkelt af de nye regionskredse fået i opdrag at følge udviklingen lokalt, opfange idéer og signaler om struktur- og ledelsesændringer i regionen og forsøge at sætte ind politisk med tanker og debatter om forebyggelsens og svangreomsorgens vilkår.
Trods dette står vi stadig meget uafklarede om, hvad der venter efter årsskiftet og i de første år i de nye regioner.
En del af denne problematik har været, at de centrale aktører i amter og regioner — politikere og topembedsmænd — tilsyneladende har været for travlt optaget af fordeling af fremtidens magt, ledelse og indflydelse — til endnu at kunne tænke konkret over, hvad der nu lige skal blive af svangreomsorgen i de nye sammenhænge. Det afspejler, hvor lavt forebyggelse og fødselshjælp rangerer på den politiske dagsorden, men er naturligvis også et udtryk for, hvor relativt svagt Jordemoderforeningen står, når det gælder selvstændigt at kunne sætte en politisk dagsorden.
Fokusering og prioritering handler om at vælge strategi. Vi har i Jordemoderforeningen et meget stort akut behov for at kunne oparbejde fælles analyser af svangreomsorgens situation og ikke mindst kunne tilvejebringe dokumentation for, hvad det er, der helt konkret foregår og med hvilke effekter.
At gøre sig sådanne systematiske overvejelser tager tid, men det har en stærk virkning på en organisations evne og vilje til at kunne vælge og prioritere. Og uden den evne og vilje opnås der sjældent politisk indflydelse i dag. Vi får ikke længere bare indflydelse på fremtidens svangreomsorg, fordi vi er jordemødre, og mener at vide, hvad vi taler om. Vi skal selv bringe os i de positioner, hvor der lyttes.