Sundhedsstyrelsen startede i sommeren 2005 arbejdet med at revidere retningslinjerne for svangreomsorg. De nuværende retningslinjer for svangreomsorgens tilrettelæggelse og indhold er fra 1998. Baggrunden for revisionen er blandt andet de nye retningslinjer for prænatal diagnostik og indførelse af screening for hepatitis B. Disse aktiviteter vil blive indarbejdet i de nye anbefalinger, som terminologien nu bliver, ligesom der skal tages højde for de ændrede demografiske forhold, der blandt betyder en forøgelse af antallet af overvægtige gravide, og at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende stiger. Siden 1998 er der desuden sket en række forandringer på det obstetriske område såsom, at flere får sectio, alle bliver ultralydsscannet, flere bliver kunstigt befrugtet, andelen af præmature fødsler er steget og brugen af epiduralblokade og vestimulation er forøget.
Styrelsen nedsatte en styregruppe, hvor repræsentanter for de faglige organisationer, arbejdsgiverne og Sundhedsministeriet indgår. Efter en henvendelse fra Lillian Bondo accepterede Sundhedsstyrelsen, at både Jordemoderforeningen og Jordemoderfagligt Selskab fik sæde i denne gruppe. Jordemoderforeningen er repræsenteret ved Lillian Bondo og Jordemoderfagligt Selskab ved Misan Stehouwer. Amtsrådsforeningen er repræsenteret i styregruppen ved amtsjordemoder Lis Kristensen, Nordjyllands amt. Jordemoderforeningen og Jordemoderfagligt Selskab er desuden repræsenteret i baggrundsgrupperne, der dækker følgende områder:
- Svangreomsorgens struktur og tilbud
- Indhold af konsultationsarbejdet
- Barselperioden
- Tværfagligt og tværsektorielt
- Familie- og fødselsforberedelse og psykologiske aspekter
Sundhedsstyrelsen fører pennen
Jordemoderforeningen har på eget initiativ etableret en række undergrupper, der står til rådighed som sparringspartnere for jordemødrene i baggrundsgrupperne.
Arbejdet med revisionen er i skrivende stund ikke afsluttet (juli 2006), og selv om man oprindeligt fra Sundhedsstyrelsen havde planlagt at kunne offentliggøre anbefalingerne i december 2006, har man nu givet lidt mere tid til arbejdet, der forventes officielt fremlagt i foråret 2007. En høringsrunde i november 2006 vil dog give regionerne mulighed for at inddrage de nye anbefalinger i planlægningen fra januar 2007.
Hovedbestyrelsen har lagt stor vægt på, at jordemoderfaget var så godt repræsenteret som muligt ved revisionen og har fulgt arbejdet i styregruppen og øvrige grupper tæt. Man er dog opmærksom på, at revisionen ikke er en ’demokratisk proces’, som Sundhedsstyrelsen selv har formuleret det. I sidste ende er det styrelsen, der træffer beslutningen om formuleringen af retningslinjerne, da det er styrelsen, der er ansvarlig for indholdet.
På sit møde i august 2005 havde hovedbestyrelsen en grundig drøftelse af, hvordan udgangspunktet for revisionen af retningslinjerne, efter Jordemoderforeningens mening, bør være. Hovedbestyrelsen lægger vægt på, at retningslinjerne udformes, så de modvirker social slagside. Her tænkes der for eksempel på forebyggelse af for tidlig fødsel og målrettet omsorg ved tidlig hjemsendelse efter fødslen. Hovedbestyrelsen har også diskuteret kendt jordemoder i forhold til retningslinjerne og besluttede, at ’kendthed’ skal være et grundvilkår igennem retningslinjerne på både graviditets-, føde- og barselområdet. Forebyggelse og sundhedsfremme skal oprustes — blandt andet skal alle nybagte familier tilbydes barselsamtale, der blandt andet kan være med til at forebygge kvinders ønske om ikke medicinsk indiceret kejsersnit ved efterfølgende graviditeter på baggrund af dårligt bearbejdet fødselserfaring.