Det internationale arbejde i Jordemoderforeningen forholder sig til:
- International Confederation of Midwives, ICM
- European Midwives’ Association, EMA
- Nordisk Jordmorforbund, NJF
- WHO EFNNMA , European Forum for National Nursing and Midwifery Association, i kort tale kaldet Forum.
I 2004 holdt ICM’s styrelse møde på Trinidad for at forberede kongressen i 2005. Lillian Bondo deltog i styrelsesmødet som repræsentant for den nordiske del af den europæiske region i ICM.
På kongressen i Brisbane, Australien deltog i alt 16 jordemødre. Fire jordemødre holdt oplæg, og der var to danske postere med på en imponerende kongres, der lige som den islandske NJF kongres i 2004 viser, at bredden og dybden i jordemoderarbejdet stiger støt.
Forud for den faglige kongres var gået dage med rådsmøde, hvor der blev taget stilling til politikken for arbejdet i ICM. Blandt andet var det lykkedes at formulere en holdbar ny version af definitionen på en jordemoder, og det har vist sig at være vigtigt på verdensplan at være enige om dette emne. I samarbejdet med WHO og FIGO , den internationale organisation for gynækologer og obstetrikere, er det af stor betydning, at verdens jordemoderorganisationer har fælles holdning til, hvad en jordemoder er, og hvad hun kan. Omdrejningspunktet i definitionen er, at en jordemoder skal have en gennemgået en anerkendt jordemoderuddannelse og dermed have adgang til at blive registreret som jordemoder. Jordemoderen arbejder i partnerskab med kvinder og er godkendt til selvstændigt at varetage den nødvendige omsorg og behandling i graviditet, fødsel og barsel. Jordemoderen kan således selvstændigt identificere unormale tilstande og henvise til anden relevant assistance, står der videre i definitionen, der kan læses på www.jordemoderforeningen.dk.
Derudover vedtog rådsmødet en ny struktur og en ny fordeling af regioner i ICM, samt nogle statutter, der sikrer, at ICM kan fungere som international NGO i Holland. Lillian Bondo blev genvalgt til nordisk repræsentant, hvilket nu dækker Norden, Estland, Letland og Litauen, Rusland og Hviderusland; de tre sidste er ikke aktive medlemmer i øjeblikket, men i høj grad lande, der behøver international støtte til at fremføre jordemodersynspunkter. I 2006 har Lillian Bondo deltaget i møde i Haag vedrørende den seneste udvikling af projekter i ICM. Der er fortsat stærkt fokus på den stigende medikalisering af fødselshjælpen i den industrialiserede verden, ligesom der er fokus på behovet for jordemødre på verdensplan som et led i nedbringelsen af sygeligheden og dødeligheden blandt gravide, mødre og spæde. En happening i efteråret 2004 i Folketinget, hvor et antal MF ’er viste sig med t-shirts med tallet 529.000 på, præsenterede problemet, og det viser, at WHO i samarbejde med blandt andre ICM og FIGO har held med at få sat fokus på problemet.
European Midwives’ Association
Arbejdet i European Midwives’ Association, EMA , forholder sig specifikt til EU. Det har været en travl og ekstremt central periode i EMA ’s eksistens, idet der fra EU’s side er gennemført en proces med udvidelsen af EU til at omfatte ti lande yderligere, lande, der også skal opgradere deres uddannelser og praksisfelt til at følge EU’s direktiver for jordemødre og jordemoderuddannelse. Derudover er der kørt et program med “slankning” af EU på alle områder, herunder også på lovstof. På linje med andre autoriserede professioner med beskyttede titler havde jordemoderen i EU sit eget direktiv. Dette er nu lagt ind i det fælles ’General Directive’, der blev vedtaget i september 2005. Direktivet er ikke ændret i negativ retning for jordemødres vedkommende, men det er fortsat meget vigtigt at holde øje med processerne omkring autorisation og landenes efterlevelse af direktivet, idet det nu er noget lettere at ændre på indholdet, end det tidligere har været. Så EMA er endnu vigtigere nu end før, og da det er en spinkel organisation med begrænset økonomi, er der al mulig grund til fortsat at være medlem og gøre en indsats for at udvikle samarbejdet i EMA .
Nordisk Jordmorforbund
Jordemoderforeningen fortsætter med at have en frugtbar udveksling med de øvrige nordiske jordemoderforeninger. På de to møder i kongresperioden på hhv. Færøerne og i Stockholm har vi diskuteret fælles indsats i forhold til ICM, nordisk kongres i Turku/Åbo i Finland, maj 2007, samt øjeblikkets problemer og fremtidens udvikling i vores respektive lande. Vi har haft en lille udveksling med den norske sygeplejerske-jordemoderforening i NSF , vedrørende den danske jordemoderuddannelses valør. Sykepleieren, medlemsbladet for foreningen, tog meget åbent imod replik fra Jordemoderforeningen.
’Going South’
Jordemoderforeningen har været aktiv i projekt ’Going South’, et forsøg på at få opbygget et ’twinning’ projekt mellem nordiske obstetrikere og jordemødre og jordmødre og læger fra Tanzania. Projektet har desværre måttet lægges til side på grund af manglende midler fra nationale hjælpefonde, såsom SIDA , DA NIDA og NORAID .
WHO Forum
Såvel den norske Jordmorforening som den svenske Barnmorskeförbundet og den danske Jordemoderforening deltog i Skt. Petersborg-mødet for WHO Forum i juni 2006. Forum følger processen med at få de nationale regeringer til at leve op til München deklarationen fra 2000, der fastslog, at regeringerne skal udnytte sygeplejersker og jordemødre til deres fulde potentiale.
Forum har gennem de seneste to år været et godt og fremadrettet og meget åbent sted for debat, og bemærkelsesværdigt anderledes i forhold til i de første år af Forums eksistens i og med, at WHO nu mere tydeligt har øje for, at nurses og midwives er to forskellige, om end begge vigtige og uundværlige professioner. 2005-mødet foregik i København i WHO, Hellerup, og omhandlede sygeplejerskers og jordemødres indsats over for overvægt og fedme.