Beretning 2004-2006: Flere og flere jordemødre uddanner sig på master-, kandidat- og ph-d-niveau

Jordemoderforeningen afsætter årligt to procent af kontingentindtægterne til forskning og uddannelse. Foreningen er dermed med i spidsen sammenlignet med andre faggrupper. Men egentlig burde den jordemoderfaglige udvikling være et offentligt anliggende, mener foreningens formand.

Jordemoderforeningen kan prale af, at der inden for de sidste fire år er sket en tredobling i antallet af fagets udøvere, der kan skrive ph.d. på visitkortet. Nu er statistik taknemmelig, og vi ved også, at man skal være varsom med at konkludere for bombastisk på meget små tal. Men vi tillader os alligevel at se en tendens i, at den tredje jordemoder i Danmark i 2005 forsvarede sin ph.d-afhandling. Vi er endnu langt fra svenske tilstande, hvor ca. 70 jordemødre har en forskeruddannelse, men ser alligevel vores beskedne antal forskningsuddannede jordemødre som et positivt resultat af et generelt øget uddannelsesniveau blandt jordemødre. Det er endnu for tidligt at tillægge opgraderingen af jordemoderuddannelsen til en bacheloruddannelse betydning for det stigende antal jordemødre, der videreuddanner sig. De første jordemødre med en professionsbachelor blev færdige i januar 2005 og Jordemoderforeningen ser frem til, at de, når de har været nogle år i faget, får interesse og overskud til at være med til at udvikle faget i teori og praksis.

Præsentationen af de projekter, der er resultatet, når jordemødre videreuddanner sig, har været et forsømt område i Jordemoderforeningen. Fremover opfordres alle jordemødre, der afslutter en master- eller kandidatuddannelse til kort at beskrive deres projekt ud fra en række punkter, der findes under Skrivevejledning på www.jordemoderforeningen.dk  

Det gik pengene til
Jordemoderforeningen yder økonomisk støtte til det stigende antal jordemødre, der arbejder med forsknings- og udviklingsprojekter.
Jordemoderforeningen har de seneste to år støttet 13 projekter (15 jordemødre) med i alt 644.530 kr. Pengene kommer fra Jordemoderforeningens Forsknings- og Udviklingsbeholdning, hvorfra der bevilges støtte til forskning inden for det jordemoderfaglige område og til jordemødres videreuddannelsesforløb, der sigter mod erhvervelse af forskningskompetencer. På www.jordemoderforeningen. dk findes information om de enkelte projekter. Ud over støtten til projekterne har Forskningsbeholdningen uddelt ca. 100.000 kr. primært til jordemødre, der har præsenteret oplæg eller posters på faglige kongresser.

I 2003 ændrede hovedbestyrelsen kriterierne for uddeling af penge fra Forskningsbeholdningen. Disse kriterier gælder fortsat. Baggrunden for ændringen var, at der efterhånden var samlet så mange penge i beholdningen, at det var muligt at uddele større beløb. Målet med ændringen var at opprioritere støtten til projekter, der sikrer et akademisk niveau for den planlagte aktivitet. Det vil sige, at kravene til det niveau, hvorpå forskningen skal udføres, blev skærpet. Kriterierne indebærer desuden, at man også kan søge støtte fra Forskningsbeholdningen til kursusaktiviteter, der ikke læner sig tæt op ad et udviklings- eller et forskningsprojekt. Baggrunden for denne ændring var, at Hjælpefonden nu primært yder støtte til akut trang og mindre til deltagelse i kurser, konferencer mv.

Forskning for egen regning
Jordemoderforeningen er ikke den eneste faglige organisation, der støtter forskning i og udvikling af faget. Organisationer som Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Dansk Sygeplejeråd prioriterer også forskning og uddannelse højt. FTF ’s formand Bente Sorgenfrey kritiserede i januar 2005 i bladet Resonans, at det i så høj grad er nødvendigt for organisationerne selv at bekoste forskningen:

”Vores organisationers bidrag sikrer både bedre velfærdsydelser til borgerne og en højere faglighed hos vores medlemmer. Derfor er det ikke rimeligt, at organisationerne er nødt til at bruge så store beløb for at få den nødvendig fokus fra den sundhedsvidenskabelige verden og fra politikerne”, sagde formanden for hovedorganisationen. Lillian Bondo mener også, at det er en offentlig opgave at forske inden for de emner, som Jordemoderforeningen støtter med forskningskroner:
“Men nogle gange må man sparke noget i gang selv. Vi skal bevise værdien af forskning inden for det jordemoderfaglige felt. Vi mangler den forskning i dag. Og vi kan mærke, at vi gør en forskel” sagde Lillian Bondo til bladet Resonans.

En opgørelse viser, at Jordemoderforeningen i forhold til antallet af medlemmer yder et endog ganske stort beløb til forskning og udvikling. Foreningen lægger hvert år to procent af kontingentindtægterne i Forskningsbeholdningen.