Ikke to mennesker er ens, lyder en fortærsket floskel. Men det er ikke desto mindre sandt, og påstanden ligger da også til grund for den danske svangreomsorg, hvor individuel omsorg, kvindens mulighed for at træffe sine egne valg og systemets vilje til at efterkomme brugernes ønsker, er udgangspunktet.
På trods af de fine ord i de officielle vejledninger levnes der ikke mange valgmuligheder for gravide og fødende kvinder og deres familier. Valget af fødested har for langt de fleste fødende efterhånden begrænset sig til valget mellem at føde på specialafdeling eller hjemme. Udvalget af tilbud i graviditeten begrænser sig til få og spredte kontakter til en jordemoder og — hvis man er heldig — et fødselsforberedende kursus.
Jordemoderforeningen finder, at det er afgørende vigtigt, at der findes en bred vifte af offentlige tilbud til de kommende familier — et tilbud, der dækker lige deres behov. Et mere differentieret tilbud i svangreomsorgen vil også give jordemødrene flere muligheder for at vælge den funktion og det arbejdsliv, som passer til den enkeltes livssituation. Jordemoderforeningen er opmærksom på arbejdsområder, der naturligt kan varetages af en jordemoder, og indgår gerne aftaler om løn- og arbejdsforhold herfor.
Kendt jordemoder — er det en farbar vej?
Hovedbestyrelsen har indgående diskuteret de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved at arbejde i en kendt jordemoder-ordning, hvor de involverede jordemødre typisk er til rådighed for en gruppe kvinder i syv til otte døgn. Det er hovedbestyrelsens opfattelse, at jordemødre oftest trives ved at arbejde i teams, men at mange er skeptiske over for at skulle stå til rådighed i flere døgn i træk, som det er tilfældet i en kendt jordemoder-ordning.
På nuværende tidspunkt (august 2006) er der oprettet kendt jordemoder-ordninger ved fem fødesteder landet over. Hovedbestyrelsen følger erfaringerne fra disse ordninger, men foreløbig er det kun ordningen ved Aalborg Jordemodercenter, der har fungeret så længe, at det har været muligt at udarbejde en valid opgørelse af ordningens resultater. Ordningen i Aalborg har fungeret i to år, mens de øvrige ordninger har fungeret under et år.
Hovedbestyrelsen besluttede på sit møde i januar 2006, at Jordemoderforeningen skal støtte Sundhedsstyrelsen i at kendthed skal være et grundvilkår i de kommende retningslinjer for svangreomsorg. Det har i mange år været foreningens politik, at man skal kunne tilbyde kendt jordemoder til de fødende. I erkendelse af at mange gravide efterlyser muligheden for at lære sin jordemoder at kende før fødslen, valgte hovedbestyrelsen at sætte fokus på kendt jordemoderordninger på Landskonferencen for kredsbestyrelser i april 2006. Konferencen rejste mange spørgsmål om det faglige mål om at sikre kendt jordemoder og jordemødres lyst til at indgå i en sådan ordning.
Flere valgmuligheder
Efter konferencen nedsatte hovedbestyrelsen en arbejdsgruppe, der i skrivende stund (juli 2006) er i gang med udarbejdelsen af et diskussionsoplæg på baggrund af en række spørgsmål stillet af hovedbestyrelsen.
Jordemoderforeningens kongres skal, på baggrund af diskussionsoplægget og et forslag fra hovedbestyrelsen til foreningens politik på området, diskutere betydningen af kendt jordemoderordninger for både jordemødre og kvinder.
Kongressen skal blandt andet diskutere perspektiverne, hvis jordemoderfaget bevæger sig fra at være et fag, hvor udøverne honoreres for det antal timer, der står på vagtskemaet til et fag, hvor den enkelte jordemoder får betaling for at varetage omsorgen og fødselshjælpen for et antal gravide. Der lægges desuden op til en debat om aflønningen af jordemødre i et jordemodervæsen, der aktivt arbejder for at tilgodese kvindernes ønsker og behov.
Hovedbestyrelsen mener, at oprettelsen af kendt jordemoderordninger er med til at udvide jordemødres mulighed for at vælge, hvordan man ønsker at arbejde. Jordemødre med erfaring fra kendt jordemoder-ordninger fremhæver glæden ved at kunne følge kvinden og hendes familie igennem hele forløbet og ser det som en fordel kun at skulle på arbejde, når en af jordemoderens ”egne” kvinder har behov for jordemoderhjælp. Opgørelsen fra Aalborg jordemodercenter viser, at det gennemsnitlige opkald i rådighedsvagterne var på 3,8 timer i døgnet i den 70 ugers periode, som opgørelsen bygger på.
Rådighed belaster forskelligt
Men ikke alle jordemødre har lyst eller mulighed for at indgå i et vagtskema, hvor de skal være til rådighed i flere døgn i træk. Det kan være svært at kombinere med et familieliv eller med behovet for at vide, hvornår man skal på arbejde. Det er derfor afgørende for det gode arbejdsmiljø, at jordemoderen evner at udnytte de lange arbejdsfri perioder i sine vagter til private gøremål. Hvis det at stå til rådighed, også uden at være kaldt, føles som en konstant belastning, bør man ikke vælge at arbejde i en kendt jordemoderordning. Opfattelsen af hvordan det er at arbejde som kendt jordemoder, afhænger således af, hvilke faktorer der virker belastende for den enkelte jordemoder. For nogle er det at stå til rådighed en belastning i sig selv. Andre står gerne til rådighed i længere perioder til gengæld for, at omfanget af det effektive arbejde, de skal udføre, begrænses.
Jordemoderforeningen har indgået aftaler med de fem fødesteder, der aktuelt har kendt jordemoder-ordninger.
Flere kejsersnit
Flere og flere gravide foretrækker at føde ved kejsersnit uden en medicinsk indikation for indgrebet. Selvom antallet af kvinder, der vælger den operative vej, stadig kan tælles i få procent — mellem to og fire — så var det alligevel anledningen til, at Sundhedsstyrelsen i 2005 gennemførte en medicinsk teknologivurdering af det relativt nye fænomen: sectio på maternal request. Resultaterne, der blev præsenteret i rapporten ’Kejsersnit på mors ønske’ viste, ikke overraskende for jordemødre, at langt de fleste kvinder, der valgte at føde ved kejsersnit, har født før. ’Rapportens resultater er en klagesang over jordemoderens arbejde’ skrev en jordemoder lakonisk i Tidsskrift for Jordemødre, med henvisning til kvindernes beretninger om dårlige fødselsoplevelser som baggrund for deres valg af kejsersnit i efterfølgende graviditet.
Ude på fødeafdelingerne kan jordemødre berette om fødsler, hvor kvinderne køber sig til en ekstra støtteperson i form af en doula eller en fødselscoach. Samtidig gør besparelser, at antallet af jordemoderkonsultationer skæres ned til et minimum og fødselsforberedelsen er helt afskaffet mange steder. Oveni vedtog regeringen i sommeren 2005 en sundhedslov, der placerer ansvaret for svangreomsorgen i sygehusvæsnet, hvor forebyggelse og sundhedsfremme har trange kår. Med den ny lov, der træder i kraft 1. januar 2007 og blandt andet erstatter Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, har gravide kvinder ikke længere en lovfæstet ret til forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder. Fremover er det op til regionerne, hvordan de vil indrette svangreomsorgen. Sundhedsministeren og formanden for Regionsforeningen, Bent Hansen, har dog understreget, at det ikke er hensigten, at der med den ny sundhedslov skal ske ændringer i forhold til de eksisterende tilbud i sundhedsvæsnet.
Fokus på fødeklinikker
Specialeplanlægningen har gennem de sidste ti år ført til lukning af halvdelen af landets fødesteder. Det er specielt gået ud over de kirurgiske fødesteder og jordemoderledede klinikker, hvor kvinder med en lav risiko for komplikationer under fødslen kunne vælge at føde. I juni 2006 er der 31 fødesteder tilbage, og vi kan forudse yderligere lukninger, når de 14 amter i 2007 bliver til fem regioner. I henholdsvis 2002 og 2004 omdannede Nordjyllands Amt to kirurgiske fødesteder til jordemoderledede klinikker uden obstetrisk eller kirurgisk assistance. Det passede ikke Sundhedsstyrelsen, der, hverken dengang eller nu, lægger skjul på, at styrelsen mener, at klinikkerne bør lukke.
I efteråret 2004 udløste et dødsfald på klinikken i Frederikshavn en faglig magtkamp, der blev ført både i den lokale og i den landsdækkende presse. Den ulykkelige hændelse, der ikke havde sammenhæng med valg af fødested, blev brugt som anledning til at stille spørgsmålstegn ved sikkerheden på amtets fødeklinikker og ved lødigheden af den information, forældrene får, før de vælger at føde på klinikken. Hændelsen fik Sundhedsstyrelsen til endnu engang at henvende sig til Nordjyllands Amt.
Amtets sundhedsudvalg og Sundhedsstyrelsen har siden argumenteret for hver deres synspunkter. På et enkelt punkt er amtets sundhedsudvalg kommet styrelsen i møde: Sundhedsudvalget har besluttet, at al informationsmateriale om de to fødeklinikker skal genopfriskes. Men ellers fortsætter fødeklinikkerne i deres nuværende form, har udvalget besluttet.
’Den gode fødsel’
Projekt ’Den gode fødsel’ har været en af Jordemoderforeningens helt store satsninger i de seneste år. I samarbejde med Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG ), blev projektet søsat i januar 2004. Foruden de to organisationer har Sundhedsstyrelsen og Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd støttet undersøgelsen økonomisk. To antropologer, Anne Mette Bertelsen og Camilla Gohr, stod for gennemførelsen af projektet.
Undersøgelsen blev sat i gang efter diskussioner i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de to faglige organisationer om årsagerne til, at et stigende antal kvinder vælger at føde med medicinsk smertelindring og ved kejsersnit uden en medicinsk indikation. Læger og jordemødre i arbejdsgruppen havde forskellige opfattelser af, hvad en god fødsel er, og erkendte behovet for at finde ud af de fødendes syn på det spørgsmål. Diskussionerne i arbejdsgruppen førte til ideen om, ud fra en kvalitativ metode, at undersøge, hvad ‘den gode fødsel’ indebærer for kvinderne.
43 gravide og fødende samt deres partner indgår i undersøgelsen, der er gennemført på fire fødesteder beliggende på Sjælland og i Jylland.
Resultaterne af undersøgelsen blev offentliggjort i foråret 2005 og præsenteret ved en fælles konference i juni i Odense for jordemødre og læger. Undersøgelsen viser blandt andet, at den gode fødsel afhænger af, at der etableres en forhandlingsproces, hvor parrets forventninger og ønsker anerkendes. At parret hele tiden skal være orienteret om ændringer i forløbet i forhold til det forventede. At en god fødsel ikke afhænger af, at parrets forventninger indfris. Og at en god fødsel ikke nødvendigvis er en let fødsel.
Rapporten ’Den gode fødsel’ blev i første omgang trykt i et mindre oplag, der hurtigt blev udsolgt. Forlaget Museum Tusculanum udgiver undersøgelsen som bog i august 2006.