Behersket glæde

Det var i kamp med tiden, at der blev arrangeret medlemsmøder i alle regionerne forud for urafstemningen om overenskomstresultatet. Fra forliget blev indgået fredag den 13. juni sent på eftermiddagen, til stemmerne skulle være talt op, var der kun 11 dage. Det pressede forløb var dikteret af arbejdsgiversiden, der ville have en afgørelse hurtigt. Inden for den snævre tidsramme skulle urafstemningsmaterialet fremstilles, trykkes og sendes ud til de stemmeberettigede medlemmer, der ikke havde mange dage til at overveje svaret. På trods af tidspres nåede foreningens formandskab at besøge alle fem regioner inden, stemmesedlerne skulle postes.Nye strategierHeller ikke på medlemsmøderne var der feststemning, men der var stor interesse for at diskutere nye strategier i lønkampen. Specialisering inden for jordemoderfaget og formel anerkendelse af kompetencer var nogle af de emner, der var til debat blandt deltagerne.

– Det eneste sted vi formelt stiller krav om og honorerer uddannelse, er på jordemoderuddannelserne, hvor det er et krav, at man er eller bliver lektor for at blive ansat som underviser. Der stilles for eksempel ikke formelle uddannelsesmæssige krav til specialfunktioner, mens der i virkeligheden er krav om særlige kompetencer. Det er et problem, at der ikke er sammenhæng mellem formelle og reelle krav, sagde Kit Dynnes Hansen, der er næstformand i Jordemoderforeningen.Udnyt mulighederne for lønløftOgså på en række områder i klinikken kan der blive tale om formalisering af uddannelsesmæssige krav og anerkendelse. Det drejer sig blandt andet om de kompetencer, som jor- demødre, der scanner, og jordemødre, der vejleder i prænatal diagnostik, skal have.

– Vi skal arbejde på en formalisering af specialuddannelser på flere felter. Det kræver et samarbejde mellem os, Sundhedsstyrelsen, jordemoderuddannelserne og obstetrikerne, sagde Lillian Bondo.

Har vi sovet i timen, siden vi ikke er kommet længere med arbejdet med specialuddannelserne, ville en af deltagerne på medlemsmødet i Region Syd vide.

– Vores selvopfattelse var i mange år, at alle jordemødre til hver en tid skulle kunne det samme. Den opfattelse er ved at ændre sig. Og så har vi været for ivrige med at tage opgaver til os uden samtidig at stille krav til løn og arbejdsforhold i den forbindelse, sagde Lillian Bondo.

Vi skal altså gøre op med den tankegang, der siger, at vi alle skal have det samme i løn.

– Lad være med at flade lønnen mere ud, for eksempel ved at aftale lokale tillæg til alle, der har nattevagter. Prioriter i stedet at forhandle tillæg til de jordemødre, der løser specialopgaver eller fx til grupper af basisjordemødre, der organiserer sig på en særlig hensigtsmæssig vis, så vi dermed får en lønspiral, der vil være til gavn for alle, opfordrede Lillian Bondo.Solo eller fællesVi er en lille faggruppe med stor selvstændig kompetence, så hvorfor udnytter Jordemoderforeningen ikke det, går solo, og forhandler overenskomst alene?

– Nok skal vi specialisere os og på den måde skille os ud fra mængden, men overenskomstforhandlingerne skal vi forsat være fælles om i Sundhedskartellet. Det står vi os bedst ved, var Kit Dynnes Hansens mening. Hun blev bakket op af Jordemoderforeningens forhandlingschef.

– Arbejdsgiverne belønner ikke, fordi man er lille, for det er der rigtig mange, der er. Vi kan i et fællesskab få indflydelse på interesseområder, vi deler med større organisationer. Hvis vi forhandlede alene, ville vi kun få lov til at skrive de andres aftaler af, uden at have indflydelse på dem, sagde Lene Maigaard.Den reelle modpart og det politiske spilDen netop overståede lønkamp har været mere politisk end tidligere overenskomstforhandlinger. Erkendelsen af, at den reelle magthaver i den ny regionale struktur ligger i finansministeriet, er taget til undervejs i konflikten.

– Lønkampen har været mere politisk, end vi tidligere har oplevet, samtidig med at ingen politiske partier har ønsket at blande sig, sagde Kit Dynnes Hansen og sigtede til både regeringspartierne og til Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, hvor de to sidstnævnte partier før folketingsvalget i efteråret overgik hinanden for at love flere penge til de offentlige grupper.

– Men det er lykkedes for os at sætte en politisk dagsorden, som det ellers ikke er ret nemt at gøre, sagde næstformanden.Det koster..I må gøre det lempeligt, lød en opfordring fra en deltager på medlemsmødet i Region Sjælland med henvisning til udskrivning af konfliktkontingenter.

– Os på deltid kommer til at betale rigtig meget for strejken. Vi plejer at tage ekstra vagter, og det kunne vi ikke under strejken. Så jeg har svært ved at betale flere ekstra kontingenter lige nu, sagde en af deltagerne.

– Vi afvejer, hvordan vi skal fordele udgifterne fra strejken, sagde Lillian Bondo.

– Og vi ved, at det er et problem med de ekstra kontingenter. Hovedbestyrelsen vil snarest tage stilling til, hvordan vi får pengene ind til at betale udgifterne til strejken. Man kan sige, at der er to muligheder: Skal vi fjerne plasteret i ét hyl eller i mange små hvin, sagde Lillian Bondo.Folk er lettedeJordemødrene i Region Nordjylland var parate til at slutte konflikten, vurderer Helle Høy Simonsen, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene ved Hjørring Jordemodercenter og konstitueret regionsformand.

– Folk er lettede over at kunne komme videre. I Hjørring har vi været undtaget fra strejken siden 7. maj, og mange har oplevet tiden derefter som en lang venten, siger Helle Høy Simonsen, der med lidt forbehold vurderer, at konflikten var umagen værd.

– Vi er nødt til at vurdere, at det var umagen værd. Vi har fået rigtig mange erfaringer, som vi skal trække på næste gang, hvor jeg mener, at en konflikt skal arrangeres anderledes. Vi er så mange i nødberedskabet på grund af arbejdets akutte karakter, at konflikten reelt kun har kunnet mærkes på barselområdet, siger regionsformanden, der i den kommende tid vil bruge sin tid på at sikre, at det nordjyske jordemodervæsen fortsætter som en selvstændig enhed uden for sygehusvæsnet.

– Der er varslet strukturændringer i regionen, og vi kæmper for at fastholde et selvstændigt jordemodervæsen. Selvstændigheden udenfor sygehusregi gør, at vi har nemmere ved at forvalte overenskomstens bestemmelser om lokal løn. For eksempel kan vi nemmere bruge udmøntningsgarantien, der sikrer, at vi får vores andel af de lokale lønmidler, siger Helle Høy Simonsen.Dyrt men nødvendigt- Det var nødvendigt, så ja, konflikten var pengene og umagen værd.

Pelse Helms Kaae, tillidsrepræsentant på Hillerød Sygehus, var ikke i tvivl, da tidsskriftet spurgte til hendes umiddelbare vurdering af strejken og dens resultat.

Bente Buch, der også er tillidsrepræsentant på Hillerød Sygehus, tøver lidt længere, før hun svarer.

– Det er først nu bagefter og fremover, vi rigtig kan se, om det var umagen værd. Men jeg ved under alle omstændigheder godt, hvad jeg vil stemme, for jeg kan ikke overskue konsekvenserne af et nej, der vil betyde, at vi skal tilbage i strejke, siger Bente Buch.

Nedsættelse af en lønkommission er vigtig, mener de to tillidsrepræsentanter. Men det er ikke ligegyldigt, hvem der kommer til at sidde i den, og hvilket kommissorium, den får.

– Vi kan allerede nu se, at der er organisationer, der ikke har en interesse i at afdække lønstrukturerne, og det gør det endnu vigtigere, at en kommission både beskæftiger sig med uddannelseslængde, mande-kvinde job og med forskellen mellem løn i det private og det offentlige arbejdsmarked, siger Pelse Helms Kaae.

De kommende dage og uger kommer til at stå i oprydningens tegn på Hillerød Sygehus.

– Der er mange frustrationer på arbejdspladsen. Jordemødrene oplever ikke, at de har haft det fulde ejerskab til strejken — mange ville gerne have haft, at vi havde strejket hårdere — for eksempel at vi havde strejket på scanningen, siger Pelse Helms Kaae.