Skal man optræde bedrevidende og trække informationer ned over hovedet på folk, fordi man af erfaring ved, at de vil få brug for dem senere? Eller skal man afvente det tidspunkt, hvor folk føler sig motiverede for at lytte?
Dette elementære spørgsmål – og mange andre – har jordemødrene i det sydvestlige Jylland haft til diskussion, siden de for nogle måneder siden fik resultaterne af en stor brugerundersøgelse.
Bag undersøgelsen ‘Forslag til forbedring af jordemoderkonsultationen’ stod Signe Pedersen, nu kandidat i folkesundhed, mens de kvinder, der har leveret svarene, er 313 gravide og 229 nybagte mødre i det tidligere Ribe Amt.
Diskrepans
Blandt masser af interessante svar har egnens jordemødre i første omgang valgt at fokusere på fire punkter. Dilemmaet omkring, hvad der skal informeres om og hvornår, er ét af dem.
– Før fødslen mener en stor del af de gravide, at sådan noget som familiedannelse, økonomi, parforhold og søskendejalousi ikke er relevant, at jordemødrene informerer om. Men efter overstået fødsel er det hen ved halvdelen, som ikke føler, de har fået tilstrækkelig information om disse emner. Så emnerne er relevante, fremhæver klinikchef i Esbjerg, Annine Christensen.
Der forekommer med andre ord en diskrepans i forhold til hvilke emner, de gravide og de nybagte mødre finder betydningsfulde at få informationer om hos jordemoderen, og at det forholder sig sådan, kommer egentlig ikke bag på Annine Christensen.
– Der er i forvejen rigtig meget, de skal tænke på som gravide, og fødslen blokerer ligesom for alt andet. Det er som om, de tænker: "ja, ja, lad mig nu lige få barnet først", siger hun.
Giv ansvaret tilbage
Annine Christensen mener, at konsultations-jordemødrene skal respektere denne holdning.
– Kvinderne er nødt til selv at erkende, at de har behov for viden. Hvis de skal være modtagelige for information, er timingen afgørende, fastslår hun.
Annine Christensens håb er, at der i kølvandet på Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for svangreomsorg samt en ventet sammenlægning af barselsafdelingen og neonatalafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg vil åbne sig nye muligheder for kvalitetsudvikling på præcis dette område.
– Jeg ser for mig et sted, hvor vores nybagte mødre kan få undervisning, råd og vejledning efter behov fra et tværfagligt team af for eksempel sundhedsplejersker, sygeplejersker og jordemødre, forklarer hun.
Annine Christensen understreger, at der ikke er besluttet noget endnu, men hun håber, at der kan oprettes et åbent barselsambulatorium, som hun kalder det, så al væsentlig informationsformidling ikke påhviler konsultationsjordemødrene før fødslen, og så man ikke behøver at trække information ned over hovedet på folk.
– Jeg tror, det vil kunne lade sig gøre alene med en omlægning af ressourcerne, og som jeg ser det, handler "Sundhedsstyrelsens anbefalinger til svangreomsorgen" blandt andet om at give ansvaret tilbage til kvinderne. Det vil et åbent barselsambulatorium været et godt skridt hen imod, mener Annie Christensen.
Indtil da vil jordemødrene i det tidligere Ribe Amt få tilbudt en brush-up i forhold til emnerne barselslovgivning og familiedannelse.
Relevant eller ikke relevant?
Det mener de gravide ikke, at jordemoderen skal informere om:
- økonomiske forhold under barselsorloven (57 %)
- sociale ændringer under orloven (34 %)
- parforholdet efter fødslen (28 %)
- håndtering af besøgende (19 %)
- forældreroller (16 %)
- håndtering af søskende (15 %)
Efter fødslen mener en stor del af de nybagte mødre, at jordemødrene burde have informeret bedre om præcis de samme emner.
De nybagte mødre føler ikke, de har modtaget tilstrækkelig information om:
- økonomiske forhold (57 %)
- sociale ændringer (42 %)
- parforholdet efter fødslen (33 %)
- håndtering af besøgende (26 %)
- forældreroller (27 %)
- håndtering af søskende (38 %)
Meget er jordemødrene og kvinderne dog fuldstændig enige om. Nemlig at informationer om fødslen, fødestedet, amning, smertelindring og barnets velbefindende er 100 % relevant før fødslen.
Størstedelen af kvinderne er desuden meget enige/enig i, at de har modtaget tilstrækkelig information om alkohol, rygning, motion, kost, fødestedet, amning og smertelindring, og 96 % føler sig alt i alt godt klædt på til at føde på baggrund af de informationer, de har fået hos jordemoderen.