Bedre start på arbejdslivet

For nyuddannede jordemødre kan det være svært at møde virkeligheden ude på fødestederne. Det forsøger fødeafdelingen på Hvidovre Hospital nu at råde bod på med et mentor- og kompetenceprogram, der skal støtte de nyuddannede og lette overgangen til praksis.

Første februar havde 14 nyuddannede jordemødre første arbejdsdag på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital. De vil det første år af deres ansættelse være omfattet af et nyt mentor- og kompetenceprogram, der skal sikre dem en god start på arbejdslivet.

Kvalitets- og udviklingsjordemoder Henriette Hintz og udviklingsjordemoder Henriette Mørkholm har i fællesskab udviklet programmet. Sidstnævnte blev i juni 2017 færdig med kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab på SDU. I et speciale om nyuddannede jordemødres oplevelse af overgangen til praksis pegede hun på, at manglende støtte og tid til refleksion kan påvirke den første tid i faget negativt og føre til, at de ikke oplever jobbet som meningsfuldt. Før kandidatstudiet var Henriette Mørkholm i mange år basisjordemoder på Hvidovre Hospital. Men 1. oktober sidste år blev hun ansat i en stilling, hvor halvdelen af tiden er afsat til udviklingsopgaver. Med opbakning fra ledelsen tog hun sammen med kollegaen straks fat på arbejdet med programmet, der skal give nybagte jordemødre bedre startvilkår.

– Ingen havde bedt mig om at se nærmere på det her under kandidatstudiet. Men da jeg kom tilbage, blev jeg mødt med stor velvilje, og jeg føler mig privilegeret over, at jeg ude i den virkelige verden har fået lov at arbejde med det, jeg sad og nørklede med i specialet, siger hun.

Lige som andre fødesteder i Region Hovedstaden har fødeafdelingen på Hvidovre Hospital store udfordringer i forhold til at rekruttere og fastholde jordemødre, og det nye initiativ er første trin i en større strategi, der skal gøre karrieren som jordemoder mere attraktiv.

– Vi vil også gerne have flere erfarne jordemødre. Men vi skal jo starte et sted, og med programmet for de nyuddannede håber vi, at de får en god og tryg start i jordemoderfaget, der giver dem lyst til at blive, siger kvalitets- og udviklingsjordemoder Henriette Hintz.

Begge jordemødre har gennem årene oplevet, at nyuddannede forsvinder igen efter relativt kort tid og nogle forlader faget helt. Hvorfor dét sker, og hvad der kan gøres ved det, har Henriette Mørkholm som den første herhjemme undersøgt i kandidatspecialet, der bl.a. bygger på interviews med fire nyuddannede jordemødre fra to store fødesteder i hovedstadsområdet. Og selv om et nyt introforløb ville være blevet sat i søen under alle omstændigheder, har specialet været med til at kvalificere det, fortæller Henriette Hintz.

– Specialet har været med til at give programmet et løft. Der har været noget konkret, vi kunne tage afsæt i. Det har vi koblet med den viden, vi begge to har og arbejdet systematisk med at få implementeret i mentor- og kompetenceprogrammet, siger hun.

Mange elementer
Programmet rummer mange forskellige elementer. Efter en introduktion til afdelingens forskellige afsnit har de nyuddannede inden for de første tre uger bl.a. tre vagter med en erfaren jordemoder. Den nye mentorfunktion deler Henriette Hintz og Henriette Mølholm imellem sig, og ordningen indebærer i alt fem mentorsamtaler af en times varighed det første år. Derudover byder programmet på et fælles refleksionsforum, kaldet “samtalerum”, som Henriette Hintz faciliterer. Her er de 14 nyuddannede fordelt på to hold, der for begges vedkommende mødes fire gange af tre timer det første år. Kompetenceudviklingen består af fire kurser fra afdelingens kursuskatalog, som er obligatoriske for de nyuddannede: Neonatal genoplivning, suturering og smertelindring, færdighedstræning i underkropsforløsning og forløb med fastsiddende skuldre samt amning.

Mentorerne har til opgave at følge de nyuddannede tæt og sørge for, at de ikke er overladt til sig selv, men kan læne sig op ad en rutineret fagfælle, hvis de fx er usikre og er bekymrede for, om de kan leve op til det store ansvar, der følger med arbejdet på en fødeafdeling.

– Ved de første mentorsamtaler har nogle for eksempel været usikre på, hvornår de skal ringe på klokken, og hvornår behovet for hjælp er så akut, at de skal ringe alarm. Her har vi talt om, at de i tvivlstilfælde skal bruge alarmen, fortæller Henriette Mørkholm.

Henriette Mørkholm har også oplevet usikkerhed omkring suturering, og her har hun kunnet berolige de nyuddannede med, at et kursus i suturering allerede var skemalagt. Kurset blev afviklet først i marts og for et par stykker, der stadig er usikre, er der efterfølgende skabt mulighed for følgevagter med en jordemoder, som er specialist i at sy bristninger.

– Via mentorsamtalerne har vi i højere grad end tidligere øje for, hvad den enkelte har af særlige udfordringer, og de kan nu få hjælp i stedet for at gå og være bange, siger hun.

Samtidig understreger hun, at det ikke kun er angst og bekymringer, men også glade og stolte øjeblikke de nyuddannede kan dele med deres mentor.

– Omsorgen, nærværet og relationen til de fødende kan nogle gange komme under pres, fordi der mangler tid. Men de nyuddannede vokser, når de oplever at kunne gøre det, som er helt grundlæggende i jordemoderfaget, og det er med til at fastholde meningsfuldheden. Derfor er det vigtigt, at der også bliver talt om alle de gode ting, siger hun.

Deler erfaringer indbyrdes
Samtalerummene for de nyuddannede jordemødre skal give dem mulighed for at spejle sig i hinanden og sammen reflektere over alt det, der fylder, når man er ny i faget.

– Mens de under mentorsamtalerne læner sig op ad en erfaren jordemoder, læner de sig her op ad andre i samme situation og deler erfaringer indbyrdes, fortæller Henriette Hintz.

Hun peger også på, at mentorsamtalerne fx kan dreje sig om ting af meget personlig karakter, mens der i de fælles fora er tale om strukturerede samtaler med afsæt i emner, som er relevante for alle nyuddannede.

– I samtalerummene har alle en stemme, og de bruger så fællesskabet til at arbejde med de udfordringer, der er, siger hun.

De nyuddannede er selv med til at beslutte, hvilke emner, der skal tages op. Lige som mentorsamtalerne er samtalerne i dette rum fortrolige, så de kan tale frit om det, der tynger. Men også her bliver der lagt vægt på, at der samtidig skal være plads til glæde og begejstring, fx over endelig at være færdig med uddannelsen og arbejde som “rigtig” jordemoder.

Ud over de planlagte mentorsamtaler og samtalerum kan de nyuddannede altid tage kontakt til Henriette Hintz eller Henriette Mølholm, hvis de akut har brug for en samtale. Derudover sørger de to så vidt muligt for at være til stede, når der er vagtskifte, hvor de siger godnat til dem, der er på vej hjem og god morgen til dem, der kommer.

– Det gør vi for lige at høre, hvordan de har det, og hvordan det går, fortæller Henriette Hintz.

Charmeoffensiv har givet pote
Da Henriette Mølholm tiltrådte sin nye stilling 1. oktober sidste år, gik det hurtigt med at få mentor- og kompetenceprogrammet på plads, så det kunne præsenteres på en rekrutteringsdag for fødestederne som UCN i Aalborg lagde hus til i november.

Håbet var, at det nye introduktionsforløb kunne få dimittender herfra til at søge mod hovedstaden. Derudover blev programmet for nyuddannede præsenteret på en rekrutteringscafé, som fødeafdelingen i Hvidovre selv afholdt.

Ud over de 14 nyansatte, som nu er i gang med programmet, blev der ansat endnu én, nyuddannet jordemoder, som var gravid og derfor gik direkte på barsel. Otte af de nyansatte kommer fra Jylland, og imellem dem er der ikke blot dimittender fra Aalborg, men også fra UC Syd i Esbjerg. Selv om afdelingen fortsat har ubesatte stillinger, var resultatet af charmeoffensiven derfor en positiv overraskelse.

– Vi fik i denne omgang langt flere ansøgninger, end vi plejer, og nogle har specifikt sagt, at de valgte Hvidovre på grund af det nye program, fortæller Henriette Hintz.