Børneloven skelner i dag ikke mellem en far og en mor i forhold til at fastslå juridisk forældreskab. To kvinder kan – og skal – således fastslå forældreskab til medmoder allerede inden opstart af fertilitetsbehandling. Dette sker ved, at morens kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller kvindelige partner skriftligt har givet samtykke til, at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion med sæd fra en ukendt donor, og at barnet må antages at være blevet til ved denne behandling. Samtykket skal også indeholde en erklæring om, at hun skal være barnets medmor.
Hvis et lesbisk par vælger at bruge en af dem socialt kendt donor, som ikke ønsker faderskab, så vil den gravide kvinde være juridisk mor og dennes kvindelige partner den anden juridiske forælder. Denne familieform kan dog kun etableres indenfor en systemisk ramme: Den skal aftales/ underskrives inden fertilitetsbehandling og behandlingen skal foretages af en sundhedsperson, dvs. i praksis på fertilitetsklinik. Her er kravet, at sæden skal screenes for sygdomme og dette er en udgift, der skal afholdes af parret..
Må et lesbisk par, der bruger en donor uden om systemet, undlade at lade vedkommende registrere faderskabet?
I princippet nej.
En gravid lesbisk kan nægte at oplyse faderskabet under graviditet og ved fødsel. Dette registreres så i systemet og medfører kort efter fødslen en indkaldelse til byretten. Her vil man eventuelt blive idømt en bøde for at tilbageholde oplysninger for en retsinstans. En eventuel partner vil ikke automatisk kunne overtage det juridiske forældreskab, men henvises til at søge om stedbarnsadoption efter 2,5 års samliv. Dette vil således stille medmoder meget juridisk usikkert i 2,5 år. Der kan søges om dispensation for 2,5 års reglen og medmoder kan søge om stedbarnsadoption tidligere. Præcedens taler dog ikke til medmoders fordel – der gives typisk afslag.
Kilder: Børneloven, Ankestyrelsen og Camilla Tved – Huset for køn, krop og seksualitet.
