At mestre vaginaleksplorationens kunst

Et kandidatspeciale i generel pædagogik har undersøgt, hvad der fremmer og hæmmer jordemoderstuderendes læring, når det kommer til at mestre vaginaleksplorationen. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du som vejleder kan fremme læringen i vaginaleksploration baseret på de studerendes oplevelser.

Anne-Kathrine Gjessing Verndal

Collums længde, orificiums dilatation, tilstedeværelse af fosterhinder, caputs stand og rotation … Enhver garvet jordemoder kan mestre vaginaleksplorationen uden at tænke nærmere over den tekniske udøvelse og sanser sig vej frem til sine fund. Gennem uddannelsen har hun udviklet evnen til at ’se med sine fingre’, som jordemoderstuderende Eva beskriver det i et fokusgruppeinterview i et nyt kandidatspeciale.

Det er en praktisk kunst at kunne vaginaleksplorere og noget de studerende skal lære ved at øve sig i klinisk praksis. En læring du som erfaren jordemoder kan hjælpe på vej. For det er alment kendt, at vaginaleksplorationens mestring tillæres ved erfaringsbaseret udøvelse, hvor læringen sker gennem sansning, tilpasning og refleksion over teoripraksis- forholdet, faciliteret af en vejleder. Gennem analyse af empirisk datamateriale, tyder det dog på, at de studerende lærer vaginaleksplorationen som en færdighedsudøvelse, hvis overordnede formål er at afdække målbare fund.

Som jordemoderstuderende Eva udtaler, er det ’jo bare et værktøj.’

Når de studerende lærer at vaginaleksplorere danner de nogle ’egenlogikker’ i målet om at opnå den viden, som er forventet at finde (1). Således agerer praksiskonteksten en ’setting’, som har indflydelse på, hvordan de opnår den forventede viden. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem jordemoderstuderende Annas erkendelse, som beskriver en egenlogik, der hjælper hende med at afdække viden om de vaginale fund:

– Hvis jeg presser mine fingre lidt mere på caput, så er det nemmere at mærke.

Annas udtalelse demonstrerer, hvordan hendes teoretiske viden om, hvad hun skal mærke og forventningen til den tekniske mestring, nemlig hvordan hun skal mærke, udgør et sammenspil i hendes oplevelse af vaginaleksplorationens udøvelse.

Bevidstgørelse af læringsniveau

Specialets analytiske fund viser, at de studerende udviser et behov for at få ekspliciteret, hvad de skal lære i praksislæringen i vaginaleksploration, og hvordan de skal gøre det. Opsummeret kan det forklares således, at de studerendes læringsniveau bør bevidstgøres for dem for at synliggøre, hvilke læringsudbytter de har opnået, og hvilket mål de stiler mod at lære.

Ligeledes vil motivation fra vejleder/underviser øge de studerendes følelse af at være kompetente (svarende til læringsniveauet), hvilke vil fremme deres læring og skabe et udviklingspotentiale. På baggrund af disse fund, ses der en overensstemmelse mellem specialets fokuspunkter og analytiske fund og tidligere danske og udenlandske studier indenfor det sundhedsvidenskabelige og pædagogiske felt (3, 4, 5, 6. 8).

Bevidstgørelse af de studerendes læringsniveau kan opnås gennem løbende simulationstræning i vaginaleksploration, parallelt med den kontekstuelle praksislæring i klinisk praksis. De studerende udvikler dermed deres vaginale mestringsevner ved at demonstrere deres færdighedskompetencer på et fantom. Øget mestring opnås blandt andet ved understøttelse af de studerendes læreprocesser gennem en pædagogisk tilgang til praksislæringen kaldet stilladsering. (Se boks nedenfor) På den måde kobles de studerendes teoretiske viden og tekniske kunnen gennem færdighedstræning, hvortil en praktiske sans (erfaringsbaseret intuition) vil tjene som udviklings- og refleksionspotentiale i praksislæringen.

Udviklingspotentialet opstår, når læringen faciliteres af en vejleder eller teoretisk/klinisk underviser, som hjælper de studerende til at anskue deres færdighedskompetencer objektivt og vurdere styrker/svagheder, ved at facilitere de refleksive læreprocesser (7). Dette kommer bl.a. til udtryk gennem Annas oplevelse, hvor der opstår bradycardi, da orificium dilaterer hurtigere, end hun (teoretisk) forventer det:

– Så sagde min jordemoder, at ’jeg kunne med fordel have mærket lidt før’ … altså oftere, så kunne jeg jo have været på forkant med, at hun allerede var udslettet.

Motivation og modstandspotentiale

De analytiske fund kan således tyde på, at de studerendes selvforståelse er en vigtig komponent, der knytter sig til læringen. De studerende giver udtryk for, at de oplever deres selvforståelse og herunder selvfølelse i høj grad er influeret af vejlederens pædagogiske facilitering af praksislæringen. Selvfølelsen indeholder et stort modstandspotentiale (se boks) for læringen, hvilket viser sig, når de studerende ikke føler sig kompetente i den tekniske mestring, og vejlederen ikke formår at fremme de studerendes refleksive læreprocesser. Modstandspotentialet kan bl.a. vise sig som læringsbarrierer, som kan hæmme læringen og stå i vejen for fagidentitetsudviklingen. Jordemoderstuderende Eva beretter om en oplevelse, som viser, hvordan modstandspotentiale opstår i læringen, da hendes behov for stilladsering ikke bliver mødt med en passende pædagogik:

– Jeg blev faktisk ked af det engang, da jeg snakkede med min jordemoder på sjette semester, om at ’jeg synes faktisk det er rigtig svært det her med fontanellerne og suturer.’ Om hun ikke gerne vil vise mig igen, når barnet roterer i bækkenet på et fantom?’ Bare sådan helt basic ’hvor skal jeg forvente at tingene er?’ Fordi jeg havde problemer med det visuelle… altså jeg havde problemer med at forestille mig…. altså hvor skal jeg… hvor er det normalt den vil være? Og hvor vil den være, når den er skæv og så videre … Så var hun helt sådan ‘»’Jamen det skulle du da have lært på anden semester! Hvorfor har du ikke lært det?’ og så gik hun videre til min uddannelsesansvarlige og sådan noget og havde sagt det og fik mig virkelig til at føle mig inkompetent.

Således kan pædagogikken i vejledningssituationer betragtes som en væsentlig faktor for de studerendes oplevelser af kundskab og dét at kunne mestre vaginaleksplorationen. På den måde udvikles de studerendes evner og færdigheder langsomt med den gode støtte fra vejlederen/underviseren. Gradvist som den studerende udvikler sin færdighed gennem praksislæring, vil stilladset kunne fjernes. Stilladseringen som metode for pædagogisk læringspraksis kan således øge de studerendes forståelser af egen praksis, hvilket kan muliggøre ændringer i handlemønstre og dermed fremme læringen (9).


Fakta:

Modstandspotentiale

Modstandspotentiale er barrierer eller hindringer som kan hæmme de studerendes læringsudbytter og kompetenceudvikling. Modstandspotentialet kan have afsæt i

  • indre faktorer: følelsen af usikkerhed, utilstrækkelighed eller manglende motivation.
  • ydre faktorer: oplevelsen af manglende ressourcer, sociale eller organisatoriske barrierer. Modstandspotentialet muliggør dog samtidig udvikling af nye kompetencer og færdigheder, ved at ’tvinge’ de studerende til at tænke analytisk og kreativt i nye udfordringer. Vejlederne må derfor støtte og motivere de studerende til at deltage aktivt i læringssituationerne, for at fremme deres læring og udvikling.
Undersøgelsens metode og gennemførelse

Fokusgruppeinterviewet blev gennemført over Zoom i december 2022. Fire jordemoderstuderende fra tre forskellige jordemoderuddannelser og kliniksteder på hhv. 6. og 7. semester deltog. De studerende er anonymiseret og optræder derfor med et andet navn. Empirien er analyseret ved at kode, kategorisere og tematisere data, inspireret af Braun & Clarkes (2006) refleksive tematiske analysestrategi.


Råd til kliniske vejledere

1

Identificer den studerendes nuværende niveau:

Forventningsafstem med den studerende, inden læringssituationerne opstår, for at få en klar forståelse af den studerendes nuværende viden, færdigheder og kompetencer. Spørg ind til, hvad den studerende allerede ved og kan, og hvor vedkommende har brug for hjælp og støtte og brug passende læringsredskaber (simulation, illustration, refleksion etc.)

2

Motiver og juster din læringspraksis:

Fremhæv den studerendes fremskridt og juster din læringspraksis med udgangspunkt i, hvordan hun giver udtryk for, at lærer bedst. Dette gøres bl.a. ved at igangsætte refleksioner og deltage aktivt i disse.

3

Vær tålmodig og fleksibel:

Vaginaleksplorationens færdighedstilegnelse tager tid og kræver flere forsøg, før den studerende mestrer færdighedskompetencen. Vær derfor tålmodig og tilpas din læringspraksis og vejledning til den enkelte studerendes behov og ikke efter det forventede uddannelsesniveau, da dette kan være hæmmende for læringen.

Referencer:

  1. Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative research in psychology, 3(2), 77-101.
  2. Callewaert, S. (1995). Tavs viden er ikke regelviden. In K. A. Petersen (Ed.), Praktikteori i sundhedsvidenskab (pp. 101-112). Akademisk Forlag.
  3. Danielsson, J., Hadding, C., Fahlström, M., Ottander, U., & Lindquist, D. (2021). Medical students’ experiences in learning to perform pelvic examinations: a mixed-methods study. International Journal of Medical Education, 12, 233.
  4. Hedegaard-Sørensen, L. (2013). Inkluderende specialpædagogik : procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen (1. udgave. ed.). Akademisk Forlag.
  5. Killingley, J. (2015). Introducing educational theory: vaginal examination. The Practicing Midwife, 18(8), 27-29.
  6. Kjær, B. (2010). Inkluderende pædagogik : god praksis og gode praktikere. Akademisk Forlag.
  7. Knowles, M. (2017). Andragogik – en kommende praksis for voksenlæring. In K. Illeris (Ed.), 49 tekster om læring. Samfundslitteratur.
  8. Larsen, K. (1995). Om den erkendelse, der styrer praktikken. In K. A. Petersen (Ed.), Praktikteori i sundhedsvidenskab (pp. 65-80). Akademisk Forlag.
  9. Schön, D. A. (2001). Den reflekterende praktiker : hvordan professionelle tænker når de arbejder (1. udgave. ed.). Klim.