Birk ligger hud mod hud på sin mors bryst. Han er fem timer gammel, og han snorksover.
– Han stod lidt skævt i bækkenet, så det er forståeligt, hvis han er træt oven på fødslen, siger hans mor, 26-årige Sally Jørgensen.
Hun har det selv storartet med bare at blive liggende med sin søn på maven – lige så længe, det skal være – selv om det strengt taget var planen, at hun skulle hjem fra Kolding Sygehus med sin førstefødte umiddelbart efter fødslen.
– Men de sender os jo ikke hjem, før han har suttet, konstaterer hun. Og lige præcis dét har Birk ikke haft energi til endnu. Derfor er han og hans mor blevet flyttet fra fødestuen og over på barselafsnittet Storken, hvor Sally Jørgensen forventer at blive i hvert fald natten over.
– Han har gennemgået alle de andre faser, vi har lært om på ammekurset, så jeg stoler på hans instinkter, og jeg går ud fra, at han nok skal være glubende sulten og begynde at sutte rigtigt, når han vågner op på et tidspunkt, siger Sally Jørgensen, der er superglad for, at hun fik lov at ligge uforstyrret med Birk i næsten fire timer efter fødslen.
– De var virkelig gode til at lade os få ro, selv om jeg tror, det stressede jordemoderen lidt, at han ikke rigtigt ville tage ved. Men ikke mig. Jeg har en stor tro på, at han nok skal finde ud af det, siger den nybagte mor.
En øjenåbner
Netop det med at lade være med at gelejde barnet på plads ved brystet, er faktisk den største udfordring for jordemødrene, bekræfter chefjordemoder på Kolding Sygehus, Margit Iversen.
– Vi er i en overgangsfase, hvor den aktive indgriben skal aflæres. For mange jordemødre er det helt ny viden, så det er klart, det tager noget tid, siger hun.
Ikke desto mindre mener Margit Iversen, at det har været en faglig aha-oplevelse for mange af Kolding-jordemødrene at blive gjort bekendt med de ni faser, som makkerparret Marianne Hermansen og Jette With blandt andet underviser i.
– Når man er opmærksom på det, kan man jo simpelthen se de faser hos den nyfødte. Vi kan se instinkterne folder sig ud. Det er helt fantastisk. Naturen er altså temmelig viseligt indrettet, fastslår Margit Iversen.
– Og de fødende forventer med rette, at dét, de er blevet undervist i, også er dét der praktiseres, når de ligger på fødestuen. Så vi oplever jo, at forældrene stiller krav om at ligge uforstyrret med deres barn og beder jordemødrene om ikke at gribe ind i den naturlige proces, siger Margit Iversen.
– Hos os virker det som en øjenåbner og en dialogskaber. Når vi sætter fokus på betydningen af hud mod hud-kontakt, giver det også anledning til at overveje, hvor meget vi mon forstyrrer de naturlige processer ved at give vestimulerende midler, og hvorfor så mange fødsler bliver langvarige. Hele den debat popper jo op nu, og det er en virkelig positiv sidegevinst ved NIP-projektet, mener Margit Iversen.