Dette var blot nogle af de spørgsmål, der kom frem i forbindelse med udarbejdelsen af problemstillingen til vores bachelorprojekt. Projektet beskæftiger sig med forbindelsen mellem arkitekturen i fødemiljøet og den spontant forløbende fødsel ud fra to forskellige indfaldsvinkler: Magtrelationer og fødslens hormoner. Projektet tager blandt andet udgangspunkt i bogen ’Sansernes Hospital’ (Heslet et al. 2007), der er udarbejdet i et samarbejde mellem en arkitekt og en overlæge i forbindelse med Rigshospitalets 250 års jubilæum. Den behandler betydningen af positive sanseindtryk på et hospital, og hvordan disse kan påvirke hormonerne i kroppen med en bedre helbredelse som resultat. ’Sansernes Hospital’ har fokus på sygdom og helbredelse, men nogle af forfatternes pointer kan overføres til svangreomsorgen. I projektet belyses disse pointer med udvalgte kapitler fra antologien ’Birth Territory and Midwifery Guardianship’ (Fahy et al. 2008). Her præsenteres praktiske, evidens-baserede ideer til at skabe og beskytte fødslens territorium, med det formål at facilitere den spontant forløbende fødsel.
Magtrelationer
Yderligere benyttes Søren Nagbøls ’Rigskancelliet — om at forstå oplevelser af arkitektur’, hvor en sociologisk/fænomenologisk tilgang til arkitektur giver en forståelse af, hvordan bygninger kan producere adfærdsformer, og af hvordan der i mødet mellem menneske og arkitektur kan opstå en magtrelation.
Søren Nagbøl introducerer blandt andet, hvordan arkitekturen er i stand til at inkludere eller ekskludere mennesker i fællesskabet. Personalet på et hospital kender konteksten og er med andre ord inkluderet i kulturen. Den fødende kender derimod ikke den rette måde at gebærde sig på eller meningen med de kulturelle symboler på fødestuen. Det kan give den fødende en oplevelse af at være ekskluderet, hvilket dels skaber en uhensigtsmæssig balance i relationen mellem den fødende og sundhedspersonalet, dels kan sætte kroppen i alarmberedskab.
Tryghed og hormoner
I projektet diskuteres det om et rum, der giver en grundlægende stemning via sit arkitektoniske udtryk, vil kunne give fødemiljøet et sanseligt udtryk og dermed gøre den fødende kvinde tryg. Tryghed stimulerer kroppen til at frigøre hensigtsmæssige hormoner så som oxytocin frem for eksempelvis stresshormonet adrenalin, der hæmmer oxytocins evne til at producere kontraktioner. Dette kunne eksempelvis foregå ved, at de fysiske rammer afspejler troen på den spontant forløbende fødsel frem for den potentielt patologiske fødsel.
En frisk begyndelse
I arbejdet med projektet blev nogle spørgsmål delvist besvaret, mens nye spørgsmål opstod og andre igen stadig står ubesvarede hen. En ting står dog tilbage, og det er visheden om, at den danske svangreomsorg, som følge af den nye hospitalsplan, står over for en enestående mulighed for at skabe nye fysiske rammer for jordemoderfaglig omsorg. Det virker oplagt, at jordemødre får indflydelse på arbejdet med at designe og tilrettelægge disse nye svangre- og fødemiljøer. Måske man i fremtiden kan give de gravide troen på den spontant forløbende fødsel i offentlige rammer, hvis de bygges ud fra jordemoderfaglige værdier og visioner, frem for den traditionelle ’værstefalds-tænkning’? Det er måske en tanke værd…
* Projektet ’Arkitekturen i fødemiljøet — en overset faktor i den spontant forløbende fødsel?’ af Tanya Kirkegaard, Rikke Strangholt og Hanne Brøgger kan læses i sin helhed her: ’Arkitekturen i fødemiljøet — en overset faktor i den spontant forløbende fødsel?’