Flere års informationsindsats og klare holdninger fra sundhedspersonalet har virket; som jordemoder møder man stort set ingen omskårne kvinder, der insisterer på at få deres omskæring reetableret efter fødslen.
– De, der ønsker det, får et par sting, ned til lige over urinrøret. Vores holdning er, at vi ikke vil gå med til mere. Og der er næsten heller ingen, der kræver det længere, siger Hanne Gylche, jordemoder på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital, hvor hun har omskårne gravide som sit særlige ansvarsfelt. Hun er desuden lige blevet næstformand i Foreningen imod Omskæring.
I Hvidovre Hospitals optageområde er der i gennemsnit 5.100 fødsler om året – heraf er ca. 100 såkaldt infibulerede fødende. De fleste er somaliske kvinder, men enkelte er fra Sudan, Kenya, Gambia eller andre midtafrikanske lande, hvor fortrinsvis de muslimske trossamfund praktiserer den radikale form for kvindelig omskæring, infibualtion. Samtlige kvinder visiteres til Hanne Gylche, der også føder med de somaliske kvinder, når hun er i vagt.
Anatomi og aha-oplevelser
Kvindelig omskæring er uacceptabelt i det danske samfund, og sundhedsvæsenet bør derfor ikke medvirke til at opretholde en praksis, der koster kvinderne både akutte og kroniske lidelser. Så meget er man enige om på de fleste danske fødeafdelinger.
– Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke ser ‘omskæring’ stå som en aura omkring enhver somalisk kvinde, der træder ind over dørtærsklen. Hvis vi skal opnå den fornødne tillid og respekt, så vi kan være med til at ændre nogle holdninger, ja så skal vi altså møde kvinden som enhver anden gravid – nemlig ved at spørge til hendes graviditet og generelle helbred, understreger Hanne Gylche.
Men omskæringen udgør selvfølgelig en særlig problematisk omstændighed ved en graviditet og fødsel. I første omgang fordi sammensyningen kan umuliggøre en forsvarlig undersøgelse af den gravides underliv.
Hanne Gylches professionelle strategi er at vente til allersidst i den første konsultation med at spørge til, hvad den gravide kvinde selv har tænkt sig med hensyn til at blive åbnet kirurgisk i løbet af graviditeten. Ofte har kvinderne et meget begrænset kendskab til deres egne kønsdele, og har fx aldrig berørt dem eller betragtet dem i et spejl. De ved heller ikke, at mange af de skavanker, de har levet med, som fx blærebetændelse, menstruationsbesvær og smerter, skyldes omskæringen; alle kvinder i deres omgangskreds har det jo på samme måde. Hanne Gylches anatomiske tegninger kan derfor virke overvældende på nogle. Men de kan også være med til at fremme et aha-gennembrud i kvindens bevidsthed. Og det skal have lov til at komme i kvindens eget tempo, understreger hun.
– Vi ser jo disse kvinder fem-syv gange, mens de er gravide, så der er god tid til at tage emnet op flere gange. Vi tilbyder altid at åbne dem i andet trimester, især hvis det ellers ikke er muligt at foretage en vaginaleksploration. Hvis det er muligt, er de fleste kvinder mere motiverede for at få indgrebet foretaget under selve fødslen, og vi presser dem ikke, siger Hanne Gylche, der selv undersøger kvinderne og altid benytter tolk under samtalerne.
Efter første konsultation angiver hun grafisk på et særligt journalblad, hvor meget hun vurderer, kvinden bør åbnes. Det er til brug for den læge, der skal foretage indgrebet og de kolleger, der skal føde med kvinden. Efter fødslen bliver de samme oplysninger ekspederet videre til den relevante sundhedsplejerske og praktiserende læge. De kan følge op på om såret heler, som det skal og benytte oplysningerne ved fremtidig rådgivning om prævention og underlivsundersøgelser i almindelighed.
Samtale fremmer forståelsen
Men inden da, når Hanne Gylche i øvrigt føler, at der er en gensidig tillid i forholdet til kvinden, er hun ikke bleg for også at drage Allah ind i diskussionen.
– Hvis en kvinde fx hævder, at det er Koranen, der påbyder hende at være omskåret eller få sine døtre omskåret, argumenterer jeg med, at mennesket selvfølgelig ikke behøver ændre på en krop, som Allah har skabt så perfekt, som den skal være. Og at der jo er kvinder fra andre muslimske lande, der ikke benytter omskæring. Der er heldigvis de sidste år kommet en større åbenhed omkring emnet – også blandt somalierne selv, siger jordemoderen. Der i øvrigt aldrig – trods fordommene – har oplevet, at det er ægtefællerne eller fædrene, der forlanger omskæring. Det er i vid udstrækning familiernes ældste kvinder, der har ansvaret for at traditionen opretholdes.
– Et par gange har det endda være enlige somaliske kvinder, der ville syes helt sammen igen efter en fødsel. Hvis de fremstod som ‘uberørte’, ville deres chancer være større for at tiltrække en ny mand, mente de. Vi er oppe imod nogle stærke forestillinger om renhed og nogle traditioner omkring en socialiserings-rite ind i et bestemt miljø. Derfor er det også vigtigt, at benytte netop en graviditet til at forsøge at vende de holdninger, siger Hanne Gylche.
Prisen for medlemskab af foreningen ‘Foreningen mod omskæring’ er for enkeltpersoner 120 kr. pr. år.
Kontingentet kan indbetales på foreningens bankkonto: Den Danske Bank reg. nr. 3208 konto nr. 3208 70 62 25
Det udgives nyhedsbrev fire gange årligt og en hjemmeside er under udarbejdelse:
www.pigeomskaering.dk