I artiklen Does breastfeeding method influence infant weight gain? (findes på Archives of Diseases in Childhood 2008;93:292-296) viser resultaterne, at skemalagt amning medfører en højere vægtøgning hos barnet. Resultaterne i undersøgelsen går imod Sundhedsstyrelsens Håndbog for Vellykket Amning og Videncenter for Amnings generelle anbefalinger. Derfor er det interessant at se lidt nærmere på undersøgelsen, der inkluderer i alt 63 engelske spædbørn født i perioden 1995-2000.
Fordelingen mellem første- og flergangsfødende var ligelig, og der sås ingen forskelle i mødres eller børns karakteristika. 32 af mødrene, gruppe 1, fulgte den gældende ammevejledning, der indebar, at barnet skulle ammes så længe, det havde lyst på det ene bryst, mens amning ved det andet bryst udelukkende skulle tilbydes ved tegn på yderligere sult.
De resterende 31 mødre, gruppe 2, fik samme vejledning. På 10.-14. dagen ophørte barselplejen ved jordemødre, og mødrene overgik til en såkaldt health visitor. På det tidspunkt fik mødrene i gruppe 2 at vide, at rådgivningen var ændret til, at barnet skulle ammes i op til 10 minutter ved hvert bryst, og det skulle tilbydes måltider ca. hver 3. time. Der skulle desuden etableres et morgenmåltid på samme tid hver morgen.
Resultaterne fra undersøgelsen stammer fra kliniske optegnelser og et spørgeskema udsendt til de to gruppers mødre gennemsnitligt 79 og 65 uger efter fødslen. Forfatterne konkluderer, at børnene fra gruppe 2 havde taget mere på i vægt ved 6 – 8 ugers alderen end gruppe 1 børn. Et andet resultat var, at der var flere børn i gruppe 2, der udelukkende levede af brystmælk 12 uger efter fødslen. Til gengæld var der ingen forskel i antallet af måltider i de to grupper.
Der kan rejses mange spørgsmål til undersøgelsesmetoden. Blandt andet er datamaterialet ikke randomiseret, og det er meget lille. Dernæst inkluderer undersøgelsen en blanding af retro- og prospektive data. Til sidst er data indhentet ved hjælp af et spørgeskema, der er besvaret over et år efter fødslen, hvilket rejser spørgsmålet om, hvor præcist mødrene kan huske amningens varighed, antallet af måltider etc. Et sidste spørgsmål, der kunne rejses, var, om barnets vægtøgning er det ultimative parameter for at vurdere, hvilken ammevejledning, der er den optimale. At overveje at ændre på vejledningen til mødrene på baggrund af denne undersøgelse vil være at tillægge den alt for stor betydning; men den kan være et bidrag til den kontinuerlige refleksion over den ammevejledning, gravide og barslende kvinder modtager af sundhedsfaglige personer, herunder jordemødre.
Amning efter skema?
Kan nogle mødre have gavn af at amme efter skema? Det spørgsmål rejser en undersøgelse, der ellers er svag i sine data.