Ammehjælp for de få

Selvhjælpsafsnittet er lukket for de barslende i Haderslev, og alle sendes hjem ambulant, medmindre det skønnes uforsvarligt. Så de fleste får ingen hjælp til ammestart

– Jeg tror, du skal forfra igen. Han har smækket tungen op.

Sygeplejerske Pia Pihlkjer tager forsigtigt om nakken på Birgitte Kofod Møllers nyfødte søn og gelejder ham på plads ved brystet. Det er ikke nemt. Den lille dreng laver nogle smaskelyde, der tyder på, at han ikke rigtigt har styr på sutteteknikken endnu.

– Han har været igennem en hård fødsel, så det påvirker ham nok lidt, antager sygeplejersken.

Birgitte Kofod Møller er også udmattet efter en halvdramatisk cup-fødsel, der først var overstået ved fem-tiden i morges. Men glad og lykkelig ser hun ud.

– Det er jo held i uheld, konstaterer hun.

– På forhånd var jeg noget bekymret ved udsigten til at blive sendt hjem ambulant. Jeg er jo førstegangsfødende, forklarer Birgitte Kofod Møller, der især sætter pris på den hjælp, hun nu får af sygeplejersken til den vanskelige ammestart.
Lukket afdelingPå sygehuset i Haderslev er det normalt sådan, at førstegangsfødende er indlagt i tre dage i snit efter fødslen, mens flergangsfødende typisk snupper et par dage på langs, indtil amningen er kommet i gang og mælken løbet til.

Men sådan er det ikke i disse dage, hvor konflikten på arbejdsmarkedet dikterer nødberedskab. Det betyder, at de otte senge på det jordemoderledede selvhjælpsafsnit er lukket helt ned, mens den sygeplejeledede barselsafdeling på den anden side af gangen stadig tager imod barslende med komplikationer.

Afdelingssygeplejerske Anne Grethe Ilfeldt mener, at situationen på hendes side af gangen er upåvirket af jordemødrenes konflikt, og at vurderingen af, hvilke kvinder der skal slippes igennem nåleøjet til barselafdelingen, foregår efter gængse faglige retningslinjer.

– Vi har ikke haft gråzonetilfælde som følge af konflikten, afviser hun.

Det samme siger konstitueret afdelingsleder på fødegangen, Karin Raundahl.

– Det er jordemoderens vurdering, hvem der skal have lov at blive, og hvis hun er i tvivl, er det forvagten, altså lægen, der tager beslutningen. Så vidt jeg ved, har der kun været et enkelt tvivlstilfælde indtil nu, siger Karin Raundahl.
Amningen bekymrerBirgitte Kofod Møllers søn er faldet i søvn midt i maden, intetanende om alt det postyr, han er født midt i.

– Jeg synes nu, jeg har fået en super god behandling på trods af konflikten, siger hans mor, der har ”fuld forståelse for, at jordemødrene strejker.”

Jordemødrenes tillidsrepræsentant Mari-Ann Hansen erkender, at det er de ambulante kvinder, der lige nu betaler en del af prisen for konflikten, og hun krydser fingre for, at situationen ikke kommer til at påvirke områdets høje ammefrekvens.

– Men det er helt klart amningen, der bekymrer kvinderne mest, når de sendes hjem ambulant. Det, vi kan gøre er at henvise til egen læge eller til sundhedsplejersken, hvis der opstår problemer, men det ser nu ud som om, at de klarer sig…det gør vores piger jo hernede, siger Mari-Ann Hansen.
Pres på sundhedsplejenHos sundhedsplejerskerne i Haderslev mærker man dog tydeligt et større pres fra de nybagte mødre.

– Vi har mange henvendelser, og det var vi også forberedt på, siger tillidsrepræsentant Lise Dahl Christiansen.

Da sundhedsplejerskerne også selv er i konflikt, bliver mødrene ikke tilbudt hjemmebesøg — med mindre der er særlige komplikationer – men henvises til telefonkonsultation eller til at møde op på sundhedsplejens kontor.

– Og det siger 99 procent ja tak til, oplyser Lise Dahl Christiansen, der mener, at det er for tidligt at vurdere, om ammefrekvensen vil dale som følge af konflikten.