Er du jordemoder, har du egnede lokaler, og er du indstillet på at opfylde en række kvalitetskrav svarende til Den Danske Kvalitetsmodel, så har du chancen for at blive fødeklinikejer med offentligt tilskud.
I starten af januar satte Region Sjælland tre fødeklinikker i udbud, efter at et flertal i regionsrådet tilbage i marts 2012 besluttede at etablere en forsøgsordning, der omfatter oprettelse af tre klinikker, der samlet kan få økonomisk kompensation fra regionen til 200 fødsler årligt. Fristen for at lægge billet ind på en af de tre fødeklinikker er 17. februar klokken 13, hvor dokumentation for økonomisk soliditet og gældsfrihed til det offentlige skal foreligge i tre eksemplarer sammen med dokumentation på autorisation, erhvervserfaring og erhvervsansvarsforsikring.
Louise Zielinski er jordemoder og overvejer alvorligt at byde ind på en af klinikkerne, hvilket næppe kommer som en overraskelse for dem, der har fulgt den 37-årige jordemoders ihærdige arbejde for at få politikere fra både Region Sjælland og Folketing til at tænde på ideen om fødeklinikker. Igennem fire år har jordemoderen sendt talrige breve til sundhedsministre, sundhedspolitikere og erhvervsfolk, hvor hun argumenterer for oprettelse af klinikker for på den måde at give gravide tilbud om at føde uden for det sygdomsfikserede sygehusvæsen.
Louise Zielinski er allerede etableret som selvstændig med to jordemoderklinikker i henholdsvis Slagelse og Gentofte og med privat basis i Vemmelev på Vestsjælland.
Den initiativrige jordemoder ser det som en klar fordel – måske en forudsætning – allerede at have erfaring fra privat virksomhed.
– Det er en fordel for mig, at jeg ved, hvad det vil sige at have privat virksomhed. Med de godt 16.000 kr. man får pr. fødsel, kan jeg kun se, at det økonomisk kan løbe rundt, hvis man kan supplere med andre aktiviteter, siger Louise Zielinski, der allerede har et konkret sted, hvor en fødeklinik kan ligge – tæt ved et af regionens fødesteder – mere vil hun ikke sige. Allerhelst vil hun byde ind på en klinik sammen en partner, men hvis det ikke flasker sig, så kan hun også se en model, hvor hun ejer klinikken og ansætter en eller fere jordemødre.
Lidt startkapital har Zielinski allerede sikret sig gennem henvendelser til det lokale erhvervsliv. 125.000 kr. fra Landudvikling Slagelse ligger således og venter på realiseringen af en fødeklinik.
Ikke et folkekrav
Drivkræfterne bag ideen om at supplere regionens tilbud til de fødende med en eller flere klinikker kommer fra så forskellige kanter som fra en SF’er og en Venstrepolitiker. Når SF går med på en licitation, der går ud på at overføre aktiviteter fra det offentlige sundhedsvæsen til det private, så handler det i følge Flemming Stenild, medlem af regionsrådet for SF, om at give mere kvalitet til borgerne ved at give flere valgmuligheder for kvinder med en forventet ukompliceret fødsel.
– Udbuddet om fødeklinikker er et udbud på kvalitet, ikke på prisen på fødslerne, som er identisk med den, vi giver for hjemmefødsler i Hjemmefødselsordningen. Vi henter inspiration fra hjemmefødselsordningen, som på samme måde er privat, og som har øget kvaliteten i deres ydelse. På samme måde læner vi os op af, at det friere og mere ubundne initiativ, som vi håber, kan tiltrække dygtige og engagerede jordemødre, også kan komme klinikforsøget til gode, siger Flemming Stenild, der erkender, at det ikke er et bredt krav fra brugerne, der har inspireret til oprettelse af klinikerne.
– Nej, der har ikke været en folkestemning for klinikkerne. Men vi har talt med jordemødre og andre folk, og de kan se mulighederne og ideerne i klinikker, siger politikeren.
Kendtheden er jo sikret
Det fælles projekt, som regionsrådet har, handler om at støtte den naturlige fødsel og om at kunne tilbyde endnu flere kvinder at kende den jordemoder, de skal føde med. Politikerne i Region Sjælland ønsker, at endnu flere af regionens gravide skal have tilbud om kendt jordemoder på fødestederne. Blandt andet på den baggrund undrer det chefjordemoder Ellen Tobiassen, at politikerne nu vil bruge ressourcer på at oprette fødeklinikker for at sikre kendthed og nærhed.
– Region Sjælland har i forvejen et godt tilbud til gravide og fødende med en god hjemmefødselsordning og fire mindre fødesteder, hvoraf de to tilbyder kendt jordemoder. I løbet af kort tid udvider vi tilbuddet i Næstved, så mere end halvdelen af de gravide får tilbudt kendt jordemoder, siger chefjordemoderen, og understreger, at alle initiativer, der kan styrke den normale fødsel, er velkomne. Men ressourcerne kan udnyttes bedre end ved at oprette klinikker i den givne kontekst, mener hun.
– Primært så mener jeg, at vi har gode alternativer i hjemmefødselsordningen og i kendt jordemoder-ordninger på vores sygehuse. Og sekundært så mener jeg, at det er billigere at ansætte jordemødre i systemet og sikre kendtheden der. Samtidig er kvaliteten højere i den kendthed, vi kan tilbyde på sygehusene, fordi den er nær 100 procent i modsætning til ved fødsler uden for hospitalsregi, siger Ellen Tobiassen og henviser til de krav, som kvalitetssikring i dag stiller til, at personale, der fungerer på et sygehus, også skal være ansat på stedet. Jordemødre fra klinikken vil altså ikke få mulighed for at være fødejordemoder for de kvinder, som de overflytter fra klinik til hospital.
Det skal prøves
Oprettelsen af en eller flere klinikker i Region Sjælland er et spændende initiativ, mener Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo.
– Det er fint, at Region Sjælland har øje for at prøve flere modeller af, der kan styrke den normale fødsel. Med en eller flere klinikker kan vi måske teste, hvad det betyder, hvis der er vandtætte skotter mellem klinik og fødeafdeling med hensyn til visitation og retningslinjer, som det vil være tilfældet her. De klinikker, som vi havde indtil for nogle år siden i forbindelse med offentlige fødeafdelinger, blev lidt efter lidt til lightmodeller af en specialafdeling i takt med, at man for eksempel kunne sætte et s-drop på klinikken eller lægge en blød kop, siger Lillian Bondo og henviser til de klinikker, der skød op i hovedstadsområdet fra slutningen af 80’erne. Men som i dag er nedlagt.
– Klinikkerne kom også til at virke som arbejdskraftbuffer for de specialafdelinger, de altid lå geografisk tæt ved, og derved blev der ikke den ro og det værn om det normale, som var jordemødrenes intention med dem, siger Lillian Bondo.
Lillian Bondo har imidlertid svært ved at se, at en klinik vil kunne løbe rundt økonomisk med den pris, som regionen har fastsat pr. fødsel. Heller ikke Jordemoderforeningens repræsentant i det udvalg, der har forberedt udbuddet, kredsformand Eva Skovrind, finder, at betalingen er i orden.
– Eva og jeg har sparret under den del af udvalgets arbejde, som måtte drøftes, og jeg ved, at hun har understreget i udvalget, at økonomien i ordningen ikke er ok. Det er ikke realistisk, at man kan drive en fødeklinik med udgifter til husleje, indretning, rengøring og så videre, for den samme stykpris pr. fødsel, som Hjemmefødselsordningen har arbejdet med, siger Lillian Bondo.
Og det ærgrer formanden for jordemødrene, der gerne så, at tiltag, som dem vi ser i Region Sjælland i form af hjemmefødselsordningen og nu fødeklinikker, breder sig til resten af landet. Men løn- og arbejdsforholdene skal være i orden, understreger hun.
– Det er skønt med ildsjæle, der kæmper for nye måder at være jordemoder på. Og det private initiativ og energi har tilført meget godt. Men hvis private jordemoderydelser skal indføjes i det offentlige tilbud til gravide og fødende, så kræver det, at der er en tovholder på forhandlingerne. Vi kan ikke se på, at jordemødrene presses til at underbyde hinanden med risiko for, at de ikke får en indtægt, der står mål med deres indsats eller på, at det, de kan tilbyde, bliver et discounttilbud, siger Lillian Bondo.