Akut kejsersnit og fødselsangst

Jordemoder Maja Laursen er den femte jordemoder, der nu kan kalde sig ph.d. Det blev Maja med en undersøgelse, der blandt andet viser, at kvinder med fødselsangst har forøget risiko for akut kejsersnit.

Jordemoder Maja Laursen forsvarede den 1. december 2008 afhandlingen ’Rising emergency caesarean section rates in nulliparous with uncomplicated pregnancies – epidemiological studies associated factors, fear of childbirth and birth experience’.

Kejsersnithyppigheden steg kraftigt i Danmark fra ca. 1998. Også hyppigheden af akutte kejsersnit hos førstegangsfødende med ét barn i hovedstilling med fødsel til termin steg kraftigt. Kan ændringer hos kvinderne forklare denne stigning, og kan en mulig ny trend med accept af indgreb betyde, at fx vestimulation og kejsersnit ikke længere givervirker som en negativ fødselsoplevelse?

Afhandlingen søger svar på problemstillinger vedrørende stigningen i akutte kejsersnit hos raske førstegangsfødende kvinder med ukompliceret graviditet. Ph.d-afhandlingen belyser følgende: Hvilke faktorer påvirker til stigningen, medvirker fødselsangst til stigningen gennem fysiologiske ændringer, der kan føre til kejsersnit og er fødselsangst i stigning? Er kejsersnit blevet så accepteret, at det ikke længere opleves negativt for de kvinder, der kommer ud for det? Dette er søgt besvaret gennem fire epidemiologiske undersøgelser. I de første tre undersøgelser er der benyttet data fra den danske fødselskohorte ’Bedre sundhed for mor og barn’ med dataindsamling i perioden 1997-2003. Kohorten består af i alt 100.000 kvinder, hvoraf de 40.000 er førstegangsfødende, og det er dem, der er taget udgangspunkt i. Der er inkluderet kvinder, der var raske og havde en ukompliceret graviditet.

Fødselsangst var hyppigst hos de i forvejen socialt eller psykisk (eller hedder det psykisk) mest udsatte kvinder. Alder under 20 år, lav eller ingen uddannelse, manglende socialt netværk og manglende daglig kontakt med familie udover evt. partner, lille bolig, at være ryger, uplanlagt graviditet og angst eller depressionssymptomer havde sammenhæng med fødselsangst. Kvinder med fødselsangst fik oftere akut kejsersnit end kvinder uden. I undersøgelsesperioden blev kvinderne ældre og deres BMI steg. Disse faktorer påvirkede dog kun i meget ringe grad stigningen i akut kejsersnit, som steg fra 8,3 % til 11,6 % (1998-2003). Hyppigheden af fødselsangst steg ikke i perioden og påvirkede derfor ikke hyppigheden af kejsersnit. Betydningen af faktorer hos kvinderne ville kun have påvirket hyppigheden af kejsersnit til at stige til 8,6 %. En mulig betydning af epiduralblokade for hyppigheden af akut kejsersnit kunne ikke undersøges pga. ukorrekt registrering. Hyppigheden af akut kejsersnit steg for fødsler, der var sat i gang og for vestimulerede fødsler. Måden hvorpå disse fødsler blev varetaget, så derfor ud til at have betydning for stigningen i akut kejsersnit, men den præcise størrelse af betydningen kunne ikke bestemmes.

Den sidste undersøgelse blev foretaget på data fra ’Veprojektet’, som indeholder data fra 2.300 førstegangsfødende kvinder med spontant startende fødsel til termin med et barn i hovedstilling. Ca. 1/3 af kvinderne havde svaret, at de var ’usikre’ på, eller ’ikke’ mente, at medicinsk indgreb ville have betydning for dem. Sammenhængen mellem fødselsmåde og fødselsoplevelse blev undersøgt, og det viste, at det at opleve et indgreb, var af alvorlig negativ betydning.