USA: De er unge og tjekkede, uddannede på en af Amerikas store business-skoler, i gang med en karriere i en international virksomhed eller bank, og de tjener kassen. Det er kvinder, der har styr på det hele og vil have fuld kontrol over deres liv. Hvilket indbefatter, hvornår de vil have børn. Der er nemlig ikke plads i kalenderen til dating, og slet ikke til at få børn, når karrieren går derud af. Men her glipper kontrollen på grund af den insisterende tikken fra deres biologiske ur.
Kvindernes problem er, at frugtbarheden aftager allerede midt i tyverne, og når de endelig er nået højt nok op af karrierestigen og vil have børn, er de blevet 40 og har store problemer med at blive gravide.
Derfor får flere og flere unge, amerikanske karrierekvinder i god tid taget æg ud og frosset ned hos en af de ægbanker, der er skudt op i USA den senere tid. Som for eksempel den 26-årige Laetitia Pichot de Cayeux, hvis liv angiveligt er »en hvirvelvind af rejser, arbejde og eventyr«, der fortæller magasinet »Glamour«, at hun er i gang med hormonindsprøjtninger som forberedelse til ægudtagning:
– Jeg vil give mig selv den frihed, at jeg kan få et barn, når jeg bliver 40, siger hun.
Som at købe en lottokupon
Ud over at være ved muffen – ægudtagning og frysning koster mellem 40.000 og 95.000 kr. – skal kvinderne gennemgå to ugers belastende hormonbehandlinger for at få æggestokkene til at producere flere æg. Mens sædbanker har eksisteret i mange år, er ægbanker noget nyt, fordi man hidtil ikke med succes har kunnet fryse kvinders ubefrugtede æg ned. Det skyldes dels, at ubefrugtede æg indeholder en del vand, som kan danne iskrystaller ved nedfrysning, dels at de optøede æg har en sejere ydre skal, som hindrer sædcellerne i at trænge ind.
Disse problemer er nu løst, siger en række klinikker, som hævder, at der allerede er født knap 100 børn efter denne metode. En række fremtrædende, amerikanske fertilitetslæger er dog stærkt skeptiske og mener, at kvinderne bliver snydt med hensyn til chancerne for en senere graviditet:
– Jeg mener ikke, det er en teknologi, der har vist sit værd – det er ligesom at købe en lottokupon, siger Richard Poulson, specialist i reproduktion ved University of Southern California.
Ikke i Danmark – endnu
Herhjemme og andre steder i Europa arbejder man også eksperimentelt med denne metode, siger seniorforsker Claus Yding Andersen, Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.- Og det er gået stærkt. For to år siden havde jeg sagt: ‘Det kan vi ikke’, for der har været store problemer med at fryse æg, men nu er metoden under udvikling og bliver bedre og bedre. Man har efterhånden ret gode resultater, siger han.
Et af problemerne er, at et ikke-befrugtet æg ikke er færdigt med ‘reduktionsdelingen’, altså den proces, hvorved kromosomerne halveres. Kun cirka tre fjerdedele er gennemført, når det modne æg tages ud og fryses ned, og processen er først færdig, når sædcellen trænger ind i ægget:
– Og så kan det gå galt, så der ikke kommer et normalt barn ud af det, siger Claus Yding Andersen.
Han er overbevist om, at både offentlige og private klinikker i Danmark vil tilbyde denne metode, når den er sikker. Men det er den ikke nu, og heller ikke aktuel fordi lovgivningen har bestemt, at man ikke må gemme æg i fryseren i mere end to år. Så bliver de destrueret.
Til gengæld må man gerne tage en bid æggestok ud af en kvinde og gemme den i fryseren uendeligt. Hidtil har man gjort det på kvinder, der har gennemgået en kræftbehandling, og det første barn født efter denne metode kom til verden i Belgien for nyligt. Reproduktionsbiologisk Laboratorium har også nogle patienter, der prøver at blive gravide efter at have fået sat tidligere udtaget væv fra æggestokkene ind igen.
– Og der er intet til hinder for, at man kan gøre det samme med raske kvinder, der vil gemme det til senere, når de har bedre tid og råd til at få børn, siger Claus Yding Andersen.