Året der gik

2020 var af WHO udråbt til Internationalt sygeplejerske- og jordemoderår. I den anledning bad vi en række jordemødre om at fortælle, hvordan de arbejder og om deres vision for faget. Vi bringer her et par af beretningerne.


Anna Neel Forchammer, 32 år, selvstændig jordemor med klinik på Østerbro

„Vi er ikke en luksusbutik for de velhavende“

– Travlhed er en del af pakken som jordemoder. Det kan vi godt lide, men når travlheden er så massiv, at den får dig til at føle, at du har tømmermænd, når du kommer hjem fra arbejde, bliver det for meget. For mig er grundighed og ro en dyd ved en fødsel. Travlheden betød, at vi ofte ikke altid havde tid til at rådgive grundigt under fødslen og hjælpe amningen godt i gang. En fødsel har to bjergetaper – selve fødslen og bagefter skal amningen komme godt fra start.

Her i klinikken assisterer vi ikke til fødsler, men hjælper fx med at få gang i amningen, for det kan jo skabe en krise, når den ikke lykkes. Vi bruger specielt uddannede ammekonsulenter, men nogle gange må de anbefale, at man opgiver og bruger flaske. Det er jo også fint, bare man husker den tætte kontakt og øjenkontakt, så situationen er som amning.

Jeg elsker fødsler, samarbejdet, kollegerne og dynamikken på et hospital, og jeg savner at holde et babyhoved i mine hænder. Men for knap tre år siden, et par år efter, jeg var uddannet, valgte jeg at åbne virksomheden ‘Jordemodertid’ sammen med min kollega Anne. Det skyldes dels travlheden og det utilfredsstillende i at skulle forlade et fødselsforløb på grund af tiden, dels min familiesituation med to små børn og en mand, der er selvstændig.

Udover at have klinik på Østerbro i et klinikfællesskab med andre sundhedsspecialer, er vi også som gammeldags jordemødre, der cykler rundt til kvinderne, hvis de ikke kan komme til os. Vi assisterer ikke ved selve fødslen, men laver fødsels- og ammeforberedelse, jordemoderkonsultation, massage, akupunkturbehandling, rådgiver om amning, smertehåndtering og andet. Vi bruger også eksterne konsulenter for eksempel til at rådgive om amning. Vi betragter os slet ikke som konkurrenter til det etablerede sundhedsvæsen, men som et supplement til det, og selv om det fagligt er anderledes, arbejder jeg stadig som jordemoder. Jeg ved godt, at privatklinik på Østerbro lyder meget privilegeret, men vi er altså ikke sådan en luksusbutik for de velhavende. Jeg er overrasket over, hvor bred en del af befolkningen, der kommer i klinikken. Det er alt lige fra advokater, studerende, sosu’er og direktører. Jeg er godt klar over, at det er de ressourcestærke kvinder, vi ser. Derfor laver vi frivilligt arbejde for Mødrehjælpen og Røde Kors, så flere kvinder kan deltage i gratis i workshops og fødselsforberedelse hos os. Dem, der har mest brug for ekstra rådgivning, har måske ikke råd til at komme i klinikken.

Selv om jeg er stolt af min klinik, ønsker jeg virkelig, at der kommer flere ressourcer til sundhedsområdet, for sundhedsvæsenet skal være lige for alle.


Karen Buhl Lassen, 30 år, basisjordemoder på Sjællands Universitetshospital, Roskilde

„Nogle jordemødre er superheltinder“

– Jeg tror, min generation af jordemødre er en generation, hvor mange af os kommer til at videreuddanne os. Det gælder nok også mig selv, men ikke de første år, for jeg er stadig helt ny i faget. Jeg blev uddannet i 2018, gik direkte på barsel og vendte tilbage i marts i år. Det, der tiltaler mig ved faget, er især håndværket og den erfaringsbaserede viden. Gravide, fødende og barslende er en speciel gruppe i sundhedsvæsenet, bl.a. fordi det at generere evidensbaseret viden i mange tilfælde ikke er etisk forsvarligt. Det gør, at vi som jordemødre også arbejder inden for en mere erfaringsbaseret tradition. Nogle af de jordemødre, der har været i faget i mange år, er virkelig superheltinder, der værner om fagets traditioner og som kan noget helt specielt. Mange jordemødre anvender erfaringer der er indsamlet over tid og som er givtige i forskellige situationer. Der er mange eksempler på dette herunder arbejdet med at få baby til at rotere optimalt ned igennem bækkenet. Jeg tror, at vi er mange der erfarer at for eksempel Spinning Babies og Rebozo har god effekt og samtidig er meget skånsomt for både mor og baby.

Jeg synes, vi i det obstetriske arbejde på Roskilde har en enorm gensidig respekt for hinandens områder de forskellige faggrupper imellem. Vi er ikke specialister i det samme, og vi er gode til at lytte til hinanden. Det giver stor energi og glæde, synes jeg. Vi jordemødre har fagligt meget komplekse områder, og det er der respekt om. Det forstår jeg godt, for faget rummer både det håndværksmæssige som for eksempel at være god til at sy en kvinde sammen efter fødslen, og det mere bløde, menneskelig og empatiske.

En anden spændende ting ved faget er, at vi møder alle socialgrupper og de ligger side om side på fødegangen. Vi skal kunne rumme dem alle. Vi skal også være der for dem, når deres barn ikke overlever. Det har jeg oplevet én gang. Det var heldigvis ikke min skyld, men der er mange situationer, hvor man tænker, om man skulle eller kunne have håndteret noget anderles.

Vi arbejder jo indenfor nogle retningslinjer, hvori vi dog stadig har mulighed for at vurdere, hvad der gang for gang er det rigtige at gøre. Det er megafedt, men jo også et stort ansvar.

I fremtiden får vi nok mere teknologi på fødestuerne. Noget af det mest teknologiske, vi har, tænker jeg er hjælp til at lytte hjertelyd. Men det kræver et ægte menneske at tolke den information, vi får fra teknikken og en jordemoders kernekompetencer kommer teknologien aldrig til at overtage. Hvis jeg på et tidspunkt skal læse en kandidat, kan det for eksempel være indenfor psykologi, men jeg overvejer også noget med suturering, fordi det er så megavigtigt, hvordan det bliver gjort. Nogle mener, at man skal acceptere, at en fødsel sætter sig i kroppen. Det gør den, men vi skal for eksempel gøre, hvad vi kan for at forhindre varige skader i kvindens underliv. Derfor er jeg så optaget af suturering og af at gøre det bedst muligt.

Hele spørgsmålet om kvindeliv, underliv og seksualitet optager mig meget, og jeg vil gerne bidrage-med oplysning til alle – især de unge piger – om, hvordan vi alle sammen forandrer os hele tiden og hvordan en fødsel ikke bare afføder en fysisk forandring, men også forandrer os psykisk og mentalt.


Lærke Vinberg Rasmussen, 32 år, cand. san i jordemodervidenskab, udviklingsjordmoder på Herlev Hospital

„En kandidatgrad er med til at kvalitetssikre faget“

Udvikling og forskning har altid tændt mig, og jeg tror på, at hvis man kan blive bedre til det, man arbejder med, skal man gøre det. Derfor tog jeg en kandidatgrad i jordmodervidenskab og har siden juni arbejdet i en stilling som udviklingsjordemoder og har samtidig vagter på fødegangen og akutmodtagelsen for gravide og fødende. Kandidatgraden i jordemodervidenskab gør mig dygtigere i mit eget fag, og jeg kan bidrage med mere viden og inspiration til min arbejdsplads. Jeg synes, det gør mig i stand til at have et mere kritisk blik på vores egen praksis og vurdere, om vi kan gøre tingene anderledes. Jordemoderfaget er et utroligt gammelt fag, og jordemødre kan noget helt særligt. En kandidatgrad i jordemodervidenskab er med til at kvalitetssikre faget. Vi skal ikke udvikle os til miniobstetrikere, men vi skal fokusere på vores nicheområde.

Mit håb for fagets fremtid er, at der kommer endnu flere forskningsjordemødre, så det er os selv og ikke lægerne, der forsker i, om vi gør det rigtige. Vi skal sætte spørgsmålstegn og undre os ved det, vi gør, så vi kan forbedre vores arbejde. Jeg håber, at der kommer flere jordemoderstuderende, der ønsker at tage et forskningsår eller et forskningssemester, på samme måde som medicinstuderende har mulighed for. Jordemødre har en unik viden, som vi bør forske endnu mere i. En normal, ukompliceret fødsel foregår, som den altid har gjort. Men verden udvikler sig, der kommer ny teknologi og familiemønstrene ændres, så vi skal være skarpe på at tale det sprog, der passer til de mange nye familietyper – herunder de kvinder, der vælger at blive solomødre.

Selv lavede jeg min kandidatopgave om forebyggelse af infektion på en fødegang i Tanzania sammen med en lokal jordemoder. Internationalt samarbejde er både vigtigt og interessant, og jeg tror på, at vi sammen kan blive endnu klogere på fødslerne ved også at samarbejde globalt.

Når man tager en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab, lærer man meget om projektledelse, kvalitetssikring og i at optimere arbejdsgange. Det er sådan noget, jeg bruger her på Herlev Hospital til at udvikle kollegernes arbejde og påvirke fagets fremtid.

For tiden er jeg i gang med et tværfagligt forskningsprojekt mellem fødeafdelingen og anæstesiologisk afdeling om feber under fødslen. Mange kvinder får feber, når de får en epidural og vi undersøger, om der er tale om en infektion eller en fysiologisk påvirkning. For tiden arbejder vi med struktureret undervisning i hverdagen, så viden bliver tilgængelig for alle – uden man behøver at lære det på et kursus. Jeg arbejder bl.a. på at få nogle af mine nyuddannede kolleger, der har skrevet bachelorprojekt, til at holde oplæg og på den måde bidrage med deres viden.

En del af mit udviklingsarbejde er også at implementere en kompetencemodel sammen med en af vores dygtige uddannelsesansvarlige jordemødre, der skal være med til at give alle vores kolleger et fagligt løft. For eksempel vil vi sikre, at alle bliver certificeret i HOPE-teknikken, som er en måde at støtte mellemkødet på, så forløsningen sker langsomt, og den fødende undgår større bristninger.

Det er jo klassens dygtigste kvinder, der bliver jordemødre, og desværre bliver nogle af dem udbrændt efter få år. Det kunne man måske forhindre, hvis man gav flere af dem større muligheder for faglig udfordring og udfoldelse. Min vision for fagets fremtid er, at vi får flere forskningsjordemødre på de større hospitaler og at jordemødre får mulighed for at bruge hele deres pallet af kompetencer i forskellige kombinationsstillinger. At jordemødre får mulighed for at sætte et større præg på rammerne for svangreomsorgen og barselomsorgen, så der bliver endnu bedre tid til sundhedsfremme og forebyggelse både før og efter fødslen.

Læs resten af beretningerne på jordemoderforeningen.dk/jordemoderaar