Bestyrelsen i Dansk Jordemoderfagligt Selskab mødtes i Jordemoderforeningen den 7. januar. Det er fra venstre Stine Roswall, Katrine Rodding, Mette Sejer Sørensen, Heidi Astrup Fischer, Mie de Wolff, Bjørg Simonsen og Karin Jønsson. Katja Schrøder, der er formand for selskabet, var med på mødet via en Skype-forbindelse pga. sygdom. |
Bestyrelsen for Dansk Jordemoderfagligt selskab har holdt sit første møde, hvor der blev taget hul på arbejdet med at formulere strategi og vision for det faglige selskab. De mere langsigtede mål vil selskabets formand Katja Schrøder gerne vente lidt med at afsløre. Selskabets vision og strategi kommer til at ligge på selskabets hjemmeside, men bestyrelsen vil gerne have lidt mere tid til at gå i dybden med det.
Men formanden vil gerne fortælle om, hvad bestyrelsen har besluttet at kaste sig over til en start.
– Vi har besluttet at nedsætte den første af flere arbejdsgrupper, og den skal beskæftige sig med evidensbegrebet, fortæller Katja Schrøder, der er jordemoder, ph.d. og post.doc. ved Syddansk Universitets forskningsenhed for gynækologi og obstetrik.
Hvis du ønsker at deltage i en arbejdsgruppe eller andet arbejde i selskabet kan du kontakte Katja Schrøder kschroeder@health.sdu.dk. Det samme gælder, hvis du har ideer, som du gerne vil have, at selskabet tager op. |
Hvis du vil melde dig ind Jordemoderforeningen står for administration af indmeldelser i Dansk Jordemoderfagligt Selskab. Det koster 400 kr. for aktive autoriserede medlemmer af Jordemoderforeningen at være medlem i selskabet. For andre koster det 1.200 kr. Læs i øvrigt om indmeldelse og kontingent på jordemoderforeningen.nemtilmeld. dk/101/ |
– Vi bliver ofte mødt ude på afdelingerne med argumentet om, at der er evidens for den ene eller den anden behandling, og det lukker den faglige diskussion for os. Vi vil se på, hvad der ligger i evidensbegrebet, og diskutere om vi skal bruge et mere bredt evidensbegreb, der trækker på både human- og naturvidenskabelige forskningsmetoder. Evidensbaseret praksis bør indeholde både den videnskabelige evidens, klinikerens erfaring og patientens præferencer, fortæller formanden. Den anden arbejdsgruppe bliver sat i søen, når den første er sat fra land. Her vil mulige emner være sundhedsfremme, brugerinddragelse og fælles beslutningstagen. Alle arbejdsgrupper skal munde ud i skriftlige dokumenter.
– Vi skal lave nogle papirer, som vi kan bruge og vise tilbage til ved arbejdet med kliniske guidelines, siger Katja Schrøder.
Det er frivilligt
Dansk Jordemoderfagligt Selskab bygger på frivillig arbejdskraft – det gælder også for deltagere i arbejdsgrupperne.
– Vi vil gerne have en sammensætning af seniorforskere, jordemødre med mastereller kandidatgrader, bachelorer og klinisk erfarne jordemødre. Det er vigtigt, at grupperne er bredt sammensat af klinikere og forskere. Vi er afhængige af, at teorien kan bruges i praksis, siger Katja Schrøder.
Formandskabet i Dansk Jordemoderfagligt Selskab vil gerne være med til at modsige myter omkring jordemødre.
– Der kan være en selvforståelse blandt jordemødre om denne her meget selvstændige profession. Man hører nogle gange, at jordemødre er svære at lede, og at de ikke står sammen. Det vil vi gerne modbevise og være med til at skabe et fælles fundament at stå på, siger Katja Schrøder. Hun vil også gerne udfordre offerrollen, som jordemødre har en tendens til at tage på sig.
– Der er en udbredt tænkning, der siger, at det er lidt synd for os. Men det er ikke synd for os, når lægerne ikke lytter til os, vi skal simpelthen bare mere på banen, for vi har så meget at byde på både indenfor forskning, uddannelse og klinisk praksis, siger formanden.
Hvor er Dansk Jordemoderfagligt Selskab om fem år?
– Om fem år er vi stadig et nystiftet selskab sammenlignet med DSOG, der lige er fyldt 150 år. Jeg håber, at rigtig mange af Jordemoderforeningens medlemmer også er medlemmer i selskabet og at det er meriterende at yde til selskabet, siger hun.
Det første medlemsrettede arrangement finder sted i forbindelse med selskabets generalforsamling i september.