Er jordemødrene med kvinderne eller med systemet? Således spurgte Jane Sandall, Professor of Midwifery and Womens Health, King’s College, London, på NJF-kongressen. Titlen på hendes foredrag var The Social Shaping of Childbirth for Women and Midwives og handlede om sammenhængen mellem den måde, man indretter svangreomsorgen på, og kvindernes udbytte af kontakten med jordemødrene og disses arbejdstilfredshed.
På baggrund af en række undersøgelser af forskellige måder at organisere svangreomsorgen og jordemodervæsnet på i Storbritannien trak oplægsholderen en række temaer frem, der spiller en rolle for kvindernes tilfredshed med omsorgen. Kvindernes krav forekommer relativt ydmyge: De ønsker en omsorg, der er fleksibel og tilpasset den enkeltes behov og som også inddrager partneren. Men først og fremmest lyder ønsket på en individuel omsorg, der er givet med respekt og venlighed, og som giver dem oplevelsen af kontrol og får dem til at føle sig trygge ved situationen og ved den service, de får. Kvinderne lægger særlig vægt på, at de informationer, de får, er samstemmende, at deres ønsker bliver fulgt, at der er kontinuitet i omsorgen, og at der bliver grebet så lidt ind i fødselsforløbet som muligt.
Jane Sandall påpegede problemerne i at give individuel omsorg i et system, der er designet til »masseproduktion«, og understregede, at evidensbaseret omsorg og behandling ikke kan forbedre svangreomsorgen alene. Strukturen og organiseringen af den skal også være i orden.
Albany-projektet
Et af de steder, hvor man har forsøgt at ændre strukturen for at komme kvindernes ønsker i møde og sikre nedre resultater af svangreomsorgen, er på Albany-sygehuset, som ligger i en fattig bydel i London. Evalueringen af Albany-projektet viste, at 77 procent af kvinderne havde en normal fødsel defineret som en fødsel uden igangsættelse, regional smertelindring eller instrumentel forløsning, sammenlignet med 63 procent af de øvrige britiske kvinder. 16 procent af kvinderne i Albany fødte ved akut sectio mod 18 procent i den øvrige befolkning. Andelen af elektive sectio i Albany var på under en fjerdel af den resterende befolkning. De gode tal var resultatet af at 92 procent af kvinderne i Albany-projektet i forvejen kendte den jordemoder, de fødte med, mod 48 procent i resten af befolkningen. I Albany blev der desuden gennemført gruppekonsultationer, dannet netværk og fortalt fødselshistorier. Kvinderne kunne selv vælge fødested, og der blev sørget for, at de hele tiden blev opdateret på informationer og mulige valg. Sidst, men ikke mindst, fik kvinderne besøg af jordemoderen hjemme, når fødslen var startet og før de kom på sygehuset.
Evalueringen af Albany-projektet viser vigtigheden af følgende:
- demokratisering af adgang til informationer
- ret til evidensbaseret information for dermed at kunne træffe et informeret valg
- opmuntring til »client autonomy«
- »partnership« mellem kvinden og jordemoderen
Jane Sandalls havde også fundet frem til, at det, der fremmer jordemødres arbejdsglæde, er kontrol og autonomi i arbejdslivet – kontrol blandt andet forstået som muligheden for selv at have indflydelse på vagtskemaet. Det er desuden vigtigt at have et godt og tæt samarbejde med både kvinderne og kollegerne. Man kunne måske forvente at jordemødre, der har hjemmeboende børn, ville være mere i risiko for at blive udbrændt af jobbet. Dette er imidlertid ikke tilfældet, viser en opgørelse: Jordemødre, der ikke har hjemmeboende børn, angiver, i dobbelt så mange tilfælde som jordemødre med hjemmeboende børn, at de oplever alvorlige følelsesmæssige belastninger i jobbet.
Jane Sandalls oplæg findes på www.meetingiceland.com/njf.