Resume af forskning: Et randomiseret studie af kendt jordemoder for alle risikogrupper

Tidligere studier har vist, at kvinder med lav obstetrisk risiko med fordel kan indgå i kendt jordemoder-ordninger. Forskerne bag The M@NGO Trial ønskede derfor at undersøge, hvorvidt det også gjaldt kvinder i alle risikokategorier. De antog, at kontinuitet og kendthed øgede kvinders tilfredshed, kunne nedbringe indgreb i fødselen og var omkostningseffektivt.

Forskerne iværksatte et ikke-blindet RCT ved to højt specialiserede sygehuse i Australien (henholdvis Randwick og Melbourne). Inklusionskriterierne var alder ≥18 år, gestationsalder <24+0, singleton gravid, samt ikke planlagt elektivt sectio. De gravide som samtykkede i at være med i studiet, blev randomiseret til en af to grupper: standard care (almindelig omsorg) eller interventionen case-load midwifery (kendt jordemoder). I sidstnævnte model modtog gravide deres graviditetskontrol, fødselshjælp og barselomsorg fra en eller flere jordemødre, som de lærte at kende ved første kontrol. Standard care betød derimod, at kvinden mødte forskellige jordemødre og/eller egen læge i løbet af graviditeten. Fødslen blev for denne gruppe varetaget af den jordemoder, der var på vagt. Med andre ord var forskellen på de to modeller graden af kendthed.

En styrkeberegning viste, at studiet burde inkludere 750 kvinder i hver af de to modeller. Dette opnåede man og 871 kvinder blev randomiseret til interventionsgruppen mod 877 til standard gruppen (n=1748) i perioden december 2008 til april 2011. Den hyppigste årsag til, at kvinder ikke ville deltage, var, at de foretrak den ene model for den anden. Effektmål blev besluttet a priori og de primære outcomes var: sectio, instrumentel forløsning og epidural. Neonatale outcomes var: Apgare score, pramatur fødsel og indlæggelser på neonatal afdeling.

Grupperne var sammenlignelige på alle relevante parametre ved studiets start. Med andre ord lignede kvinderne hinanden ift. alderssammensætning, paritet, risikofaktorer osv. I løbet af studiet flyttede 2 % fra case-load til standard care , mens det drejede sig om 7 % den anden vej. Dataanalysen blev foretaget som intention-to-treat. Ydermere mener forfatterne, at studiet lykkes med at opretholde kendthed som intervention, da en andel på 87 % havde deres kendte jordemoder som ledsager under fødselen.

Et overraskende resultat var, at hospitalernes sectiofrekvens faldt med 20 % i perioden studiet forløb - en slags utilsigtet gevinst. Men så man på grupperne, var der ingen forskel på andelen af akut sectio, instrumentel forløsning, brug af epidural eller neonatale parametre. Der var lige akkurat signifikant flere kvinder, der fik elektivt sectio i standard care gruppen (OR 0,72) (95% CI:0,52-0.99) (P <0.05). Med hensyn til økonomien var omkostningerne ved case-load modellen billigere med AUS$ 566,74 per fødsel.

Forfatterne konkluderer, at det er sikkert for alle kvinder, uanset obstetrisk risiko, at indgå i kendt jordemoderordning. Fordelene for hospitalerne er økonomiske, mens den eneste forskel med hensyn til kliniske parametre var andelen af elektive sectioer

Reference:Tracy SK, Hartz DL, Tracy MB et al. Caseload midiwfery care versus standard maternity care for women of any risk: M@ANGO, a randomized controlled trial Lancet. 2013;DOI:10.1016/S0140-6736(13)61406-3.

"We postulated that a restructuring of midwifery services to provide continuity of midwifery carer from booking to postnatal discharge in the community might reduce interventions in chidlbirth.” (Tracy et al., 2013)